– Corona – tanker om restriktioner og immunitet

0
Illustrasjon: Shutterstock

I en artikkel om erfaringene med koronapolitikken, både i Danmark og internasjonalt, skriver professor Christine Stabell Benn ved Syddansk Universitet om hva vi i dag vet om koronaepidemien. Hele artikkelen hennes kan leses her. Vi gjengir et utdrag:

Hvad har vi lært om Coronavirus?

Nu ved vi mere om virus. Den er farlig for ældre borgere og for folk, der er syge i forvejen, mange af dem med såkaldte ”velfærdssygdomme” som overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Samlet set er 688 registreret døde af COVID-19 i Danmark per 20. oktober. Heraf er 407 (59%) over 80 år. Tæller vi de 70-79-årige med, så er 606 (88%) over 70 år. Til sammenligning er der blot 1 dødsfald blandt borgere under 50 år.

Vi har lært meget om, hvordan man behandler COVID-patienter og deres dødelighed er faldet markant. Vi er også blevet bedre til at passe på de ældre. Ser man på hele forløbet, så har 4.2% af de COVID-positive være +80 år, men ser vi på de seneste 7 dage frem til 20. oktober, så var det kun 2.2%. De +80-årige udgør knapt 5% af den danske befolkning, så det vidner om, at der er blevet passet godt på de ældre, selvom det måske ikke altid har været godt nok.

Dødeligheden så i starten af pandemien høj ud, men det bundede i, at vi ikke havde lært så meget om behandlingen endnu, og især i, at vi kun testede de personer, der havde symptomer, og dermed ikke havde fat i ”mørketallet” – hvor mange, der egentlig var smittede. En ny meta-analyse baseret på 61 studier fra hele verden anslår, at den gennemsnitlige dødelighed af COVID er 0.27%, altså 2.7/1000 smittede. I Danmark angiver et nyligt studie blandt bloddonorer, at risikoen for at dø blandt smittede under 70 år er 0.00082. Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden af COVID-19 for folk under 70 ikke højere end den for influenza. På trods af pandemien er den samlede dødelighed i Danmark den laveste i 6 år.

Vi ved også, at nogle har meget langvarige symptomer efter COVID-infektion. Ifølge et nyt britisk studie rammer det særligt folk, der har haft alvorlig COVID, samt ældre patienter og kvinder. De fleste blev raske, men ca. 5% af de COVID-smittede havde stadig symptomer efter 8 uger, og 2% havde stadig symptomer efter 12 uger. Symptomer minder om de, der også ses efter andre svære virusinfektioner som influenza og mononucleose.

Afledte effekter af pandemien

Vi har også set, at Coronavirus-pandemien har haft afledte effekter.

På sundhedsområdet meldes der på verdensplan meldes om stort fald i deltagelse i kræftscreeningsprogrammer. Meget tyder på, at folk bliver derhjemme og ikke får stillet de rigtige diagnoser. Der har også været et markant fald i antallet af henvisninger og udredninger af patienter for kræft på sygehusene og i antallet af hjertehenvisninger. Danske sygehuse har gennemført 75.000 færre operationer fra marts-august 2020 i forhold til 2019. Selvom nogle af disse ting er ved at komme i niveau igen, så er der forventeligt et efterslæb. Visse patientrettigheder er fortsat i bero, f.eks. retten til hurtig udredning. For sygehusene ses et fortsat lavere niveau på antallet af ambulante besøg på psykiatriske og somatiske afdelinger, og antallet af planlagte operationer. Forskningen i nye lægemidler er sat på pause mange steder. Det er uklart hvor længe forskning i ikke-COVID-relaterede sygdomme kan holdes hen, uden at det vil have store konsekvenser for chancen for at få bedre behandling mange år ud i fremtiden.

det psykiske område har Coronakrisen sat sig spor hos danskerne, der er ved at blive problematiske. Stigende ledighed medfører flere skilsmisser, flere fattige, dårligere sundhed, mere partnervold, mere ensomhed, flere psykisk syge, mere misbrug og flere selvmord. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om coronasituationen vil påvirke børns mentale helbred, men fagfolk tror det er en mulighed. Blandt de unge rapporteres om en fordobling i antallet, der føler sig ensomme. I Japan rapporteres om en fordobling i selvmodsraten blandt skoleelever.

Socialt set går det især ud over de økonomisk udsatte, når vi sætter økonomien på vågeblus. Statistikken viser, at ufaglærte og faglærte i højeste grad har mistet jobbet som følge af coronakrisen – med deraf følgende spekulationer om økonomien og fremtiden. De betaler regningen i form af fyringer, langtidsledighed og problemer med at hjemmeskole børnene. Det rammer også de arbejdsløses børn, som selv har større risiko for ledighed, uddanner sig mindre og har dårligere økonomi. På den måde har nedlukningen har formentligt forstærket den sociale arv.

Ikke mindst etniske minoriteter er hårdt ramt. Etniske minoriteter bor oftere flere sammen på mindre plads, hvilket øger risiko for smitte blandt familiemedlemmer og komplicerer hjemmeisolation. De er også overrepræsenteret i brancher med høj grad af borgerkontakt, hvilket kan medføre stor eksponering for smitte i løbet af en arbejdsdag. Dertil kommer, at mange har et ringere helbred og risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb, såfremt de bliver smittet. Samtidig ser vi, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i højere grad end etniske danskere er blevet ramt af ledighed under coronakrisen.

Les også: Danske leger tar avstand fra koronapolitikken

– Vi vil gjerne ha gjeninnført demokratiet i Danmark

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.