– Corona – tanker om restriktioner og immunitet

10
Illustrasjon: Shutterstock

I en artikkel om erfaringene med koronapolitikken, både i Danmark og internasjonalt, skriver professor Christine Stabell Benn ved Syddansk Universitet om hva vi i dag vet om koronaepidemien. Hele artikkelen hennes kan leses her. Vi gjengir et utdrag:

Hvad har vi lært om Coronavirus?

Nu ved vi mere om virus. Den er farlig for ældre borgere og for folk, der er syge i forvejen, mange af dem med såkaldte ”velfærdssygdomme” som overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Samlet set er 688 registreret døde af COVID-19 i Danmark per 20. oktober. Heraf er 407 (59%) over 80 år. Tæller vi de 70-79-årige med, så er 606 (88%) over 70 år. Til sammenligning er der blot 1 dødsfald blandt borgere under 50 år.

Vi har lært meget om, hvordan man behandler COVID-patienter og deres dødelighed er faldet markant. Vi er også blevet bedre til at passe på de ældre. Ser man på hele forløbet, så har 4.2% af de COVID-positive være +80 år, men ser vi på de seneste 7 dage frem til 20. oktober, så var det kun 2.2%. De +80-årige udgør knapt 5% af den danske befolkning, så det vidner om, at der er blevet passet godt på de ældre, selvom det måske ikke altid har været godt nok.

Dødeligheden så i starten af pandemien høj ud, men det bundede i, at vi ikke havde lært så meget om behandlingen endnu, og især i, at vi kun testede de personer, der havde symptomer, og dermed ikke havde fat i ”mørketallet” – hvor mange, der egentlig var smittede. En ny meta-analyse baseret på 61 studier fra hele verden anslår, at den gennemsnitlige dødelighed af COVID er 0.27%, altså 2.7/1000 smittede. I Danmark angiver et nyligt studie blandt bloddonorer, at risikoen for at dø blandt smittede under 70 år er 0.00082. Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden af COVID-19 for folk under 70 ikke højere end den for influenza. På trods af pandemien er den samlede dødelighed i Danmark den laveste i 6 år.

Vi ved også, at nogle har meget langvarige symptomer efter COVID-infektion. Ifølge et nyt britisk studie rammer det særligt folk, der har haft alvorlig COVID, samt ældre patienter og kvinder. De fleste blev raske, men ca. 5% af de COVID-smittede havde stadig symptomer efter 8 uger, og 2% havde stadig symptomer efter 12 uger. Symptomer minder om de, der også ses efter andre svære virusinfektioner som influenza og mononucleose.

Afledte effekter af pandemien

Vi har også set, at Coronavirus-pandemien har haft afledte effekter.

På sundhedsområdet meldes der på verdensplan meldes om stort fald i deltagelse i kræftscreeningsprogrammer. Meget tyder på, at folk bliver derhjemme og ikke får stillet de rigtige diagnoser. Der har også været et markant fald i antallet af henvisninger og udredninger af patienter for kræft på sygehusene og i antallet af hjertehenvisninger. Danske sygehuse har gennemført 75.000 færre operationer fra marts-august 2020 i forhold til 2019. Selvom nogle af disse ting er ved at komme i niveau igen, så er der forventeligt et efterslæb. Visse patientrettigheder er fortsat i bero, f.eks. retten til hurtig udredning. For sygehusene ses et fortsat lavere niveau på antallet af ambulante besøg på psykiatriske og somatiske afdelinger, og antallet af planlagte operationer. Forskningen i nye lægemidler er sat på pause mange steder. Det er uklart hvor længe forskning i ikke-COVID-relaterede sygdomme kan holdes hen, uden at det vil have store konsekvenser for chancen for at få bedre behandling mange år ud i fremtiden.

det psykiske område har Coronakrisen sat sig spor hos danskerne, der er ved at blive problematiske. Stigende ledighed medfører flere skilsmisser, flere fattige, dårligere sundhed, mere partnervold, mere ensomhed, flere psykisk syge, mere misbrug og flere selvmord. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om coronasituationen vil påvirke børns mentale helbred, men fagfolk tror det er en mulighed. Blandt de unge rapporteres om en fordobling i antallet, der føler sig ensomme. I Japan rapporteres om en fordobling i selvmodsraten blandt skoleelever.

Socialt set går det især ud over de økonomisk udsatte, når vi sætter økonomien på vågeblus. Statistikken viser, at ufaglærte og faglærte i højeste grad har mistet jobbet som følge af coronakrisen – med deraf følgende spekulationer om økonomien og fremtiden. De betaler regningen i form af fyringer, langtidsledighed og problemer med at hjemmeskole børnene. Det rammer også de arbejdsløses børn, som selv har større risiko for ledighed, uddanner sig mindre og har dårligere økonomi. På den måde har nedlukningen har formentligt forstærket den sociale arv.

Ikke mindst etniske minoriteter er hårdt ramt. Etniske minoriteter bor oftere flere sammen på mindre plads, hvilket øger risiko for smitte blandt familiemedlemmer og komplicerer hjemmeisolation. De er også overrepræsenteret i brancher med høj grad af borgerkontakt, hvilket kan medføre stor eksponering for smitte i løbet af en arbejdsdag. Dertil kommer, at mange har et ringere helbred og risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb, såfremt de bliver smittet. Samtidig ser vi, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i højere grad end etniske danskere er blevet ramt af ledighed under coronakrisen.

Les også: Danske leger tar avstand fra koronapolitikken

– Vi vil gjerne ha gjeninnført demokratiet i Danmark

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Nå må folk gi faen i å gå å teste seg, slutter folk å teste seg så forsvinner også “viruset” og vi kan gå tilbake til 2019 og få friheten tilbake :slight_smile:

    Skammen ligger i testene.

  2. Avatar for pcwh pcwh says:

    Streng beskjed i hjemmet her, vi holder kjeft om snørr, sår hals og hoste. Som er normalt før og opptil jul, vanligvis.

  3. Essensen i det professor Christine Stabell Benn er:

    “Men mens vi skal have fokus på at beskytte de sårbare og undgå at hospitalerne overbelastes, så skal vi ikke lægge os i selen for at undgå smittespredning i sig selv.”

    Denne strategien er det Sverige har forsøkt å følge! I ettertid vil vi få en fasit på hvor vellykket denne strategien var i f. eks. en sammenligning med Danmark og Norge.

    Professor Christine Stabell Benn argumenterer på en saklig måte for sitt standpunkt, noe som totalt mangler for den redaksjonelle linjen i nettavisen til steigan.no og i særdeleshet for Pål Steigan. Jeg, som jeg flere ganger har hevdet på sosiale medier, har ingen tillit til denne strategien. Og jeg ser nå tendenser til at man i Sverige flere steder forlater denne strategien og satser mer på tiltak som ser ut til å være mer på linje med det som skjer i Danmark og Norge. Det tror jeg er klokt!

  4. Avatar for Enebak Enebak says:

    Essensen i argumentene dine synes jeg er tynn suppe:

    • Sveriges strategi førte i vår til at det døde flere med diagnosen covid-19 enn i Norge og Danmark.
    • Du har ingen tillit til Steigans strategi, sommdu mener er usaklig.

    Det ser for meg ut som du mener at så lenge det ikke står covid-19 på dødsattestene til noen av de110 som statistisk sett dør hver dag i Norge, så kan både det norske samfunnet og folkehelsa ryke og reise.
    Var det sånn du mente det?
    I så fall, er ikke det i overkant enøyd?

  5. Avatar for K11 K11 says:

    Vi lever nå under restriksjoner som ikke er hjemlet i Grunnloven, og som bryter med menneskerettighetene. Samtidig er det varslet enda strengere tiltak fremover, og slike tiltak er allerede implementert i en rekke land vi liker å sammenligne oss med, som Canada, Storbritannia, Australia, Frankrike, osv.

    Lekkasjer fra Canada, og debatter fra parlamentet der borte, viser at landet fylles opp av interneringsleire (konsentrasjonsleire) for “smittede” som enten nekter å la seg teste, eller som bare er brysomme for regimet (politiske dissidenter). Også vaksinenektere skal trolig interneres etterhvert, når tvangsvaksineringen begynner. Familier brytes opp, og barn tas fra foreldrene sine, alt begrunnet med “smittevern”.

    Men før det går så langt her til lands: Hva kan vi vanlige borgere gjøre? Hvilke rettslige skritt kan vi gå til mot myndighetene våre? Kan vi eventuelt saksøke regjeringen? Vi ser at samfunnet forfaller rundt oss, og vi ser at folks fremtid ødelegges for å “bekjempe” et virus med en dødelighet på langt under en promille. Skal vi stilltiende godta dette? Eller skal vi gjøre motstand? (Og med “motstand” mener jeg ikke bare sinte innlegg i sosiale medier.)

    Jeg skjønner at sjansen for å vinne frem i et mer eller mindre korrupt rettsvesen er liten, men rent prinsipielt hadde det vært interessant å prøve. Hvis det overhodet er juridisk mulig.

  6. Da er altså overlevelses-raten på 99,73%, omtrent det samme som den fagfelleskaps-vurderte forskningrapporten fra WHO som ga en overlevelses-rate på 99,86%. Når meta-analyses er basert på 61 studier, skulle det ikke være noen tvil, Covid-19 er ikke farligere enn et mildt sesong-influensavirus.

    Hadde ikke befolkningene vært hensatt i en tilstand av panikk av MSM, og kunnet tenke klart, skulle det ha medført et folkekrav om at alle nedstengninger og tiltak avbrytes med umiddelbar virkning. Med utgangspunkt i disse forskningsrapportene, skulle enkeltmannsforetak og små bedrifter gå til søksmål mot staten for tap i forbindelse med myndighetenes tiltak.

    For disse tallene må være kjent for fagpersonalet i landenes helseministerier. Men så lenge folk flest stoler på MSM og tror at politikerne gjennomfører nedstengningene av bekymring for folks helse, kan den konstruerte korona-krisen fortsette til den globale storkapitalen har nådd sine mål, som blant annet forgjelding av land for politisk makt.

    Som at storkapitalens politikere nå vil gjennomføre en omfattende nedstengning av England i en måned:
    “Lørdag kunngjorde statsminister Boris Johnson at England stenges ned i en måned, for å få bukt med den høye koronasmitten i landet”. Kilde Nettavisen.

    Storkapitalens International Monetary Fund har beregnet fort kort tid siden, sikkert bare en tilfeldighet, at UK må låne over 200 milliarder pund i de neste to årene for de økte sosiale kostnadene med nedstengningene. Med tidligere lån i forbindelse med korona-krisen, vil IMF kunne sette Storbritannia under administrasjon som kreditor, slik som de gjør med mange utviklingsland nå.

    “If the economy takes longer to recover, the figure could be even higher, topping £500bn in worst-case treasury estimates. Lord Robert Skidelsky, the biographer of John Maynard Keynes, says there is a risk of an inflationary depression”. Kilde.

  7. Jeg foreslår at du heller tolker innlegget som en anerkjennelse av at det er mange ulike oppfatninger om hvordan vi best bekjemper denne pandemien, og at det for de forskjellige strategier fins en rekke ulike argumenter. Noen argumenterer saklig for sin posisjon, slik som professor Christine Stabell Benn gjør, mens andre, slik steigan.no og i særdeleshet Pål Steigan gjør, synker ned på et lavmål for denne så absolutt viktige diskusjon. Det står dem selvsagt fritt på denne måten å ødelegge sin troverdighet og den politiske kapital de for øvrig har bygget opp.

  8. Avatar for Anki Anki says:

    Det finnes ingen pandemi - uten i lame stream media og i ditt hode. Så psykologisk kovid-ioti kan muligens anses som en “pandemi”. Å se en hel nasjon skrumpe sammen til skjelvende rosiner er ganske artig, da. Fakta biter ikke på denne kovidiotien. Man kan bare lene seg tilbake og frese opp popcornet.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

2 flere kommentarer

Deltakere