Økonomien er revet i filler i mange land – og det er ikke på grunn av koronakrisa

4
Illustrasjon: Shutterstock

Fra den danske avisa Arbejderen.

Allerede før coronakrisen havde den kapitalistiske verdensøkonomi det ikke for godt, men nu hænger økonomien i laser. Økonomer og politikere leder efter sikre pejlemærker, men har svært ved at finde dem.

Kapitalistiske økonomier hænger i laser verden over. Coronakrisen trækker dybe spor i stort set alle lande, og økonomer og politikere leder i deres vildrede efter sikre pejlemærker på, hvad fremtiden byder på. Men har svært ved at finde dem.

Allerede før virus ramte verdensøkonomien, var mange lande på vej ud i recession.
Michael Roberts, økonom

Den danske Nationalbank udsendte 1. april en prognose der rummer hele tre økonomiske scenarier, der kun adskiller sig fra hinanden ved graden af deres dysterhed. Det Økonomiske Råd skar mandag ned til to scenarier, et henholdsvis optimistisk og et pessimistisk.

Men som Nationalbanken skriver, er der ”exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier”, hvilket stort set er det samme som at sige, at ingen ved, hvor dybt og hvor længe den kapitalistiske økonomi vil være i frit fald.

Så længe Danmark er under nedlukning, ”reduceres aktiviteten med cirka 25 procent,” skriver Nationalbanken. Men da den økonomiske udvikling p.t. ikke styres af ”normale økonomiske sammenhænge”, er det meget vanskeligt at skønne over udviklingen i 2020.

Tilpasning af produktionskæder

Det er det også af andre grunde. Nationalbanken erkender nemlig, at kapitalejerne muligvis vil benytte coronakrisen til at slanke deres produktion, ligesom nogle virksomheder også risikerer at bukke under. Det er det, der i Nationalbankens sprog hedder, at ”virksomheder laver tilpasninger i deres produktionskæder”. Dette kan ”forlænge tiden, det tager at genoprette økonomierne”.

Målt den 8. april – mindre end en måned inde i nedlukningen – er cirka 71.500 danskere blevet fyret eller hjemsendt uden løn. Fraregnes dem, der har fået job i perioden, er den registrerede arbejdsløshed ifølge DR steget med netto 44.265 personer. I nogenlunde samme periode er det danske aktieindeks faldet med lidt over syv procent.

På globalt plan gisper de kapitalistiske økonomier på stort set alle kontinenter, og store ”fødekæder” for den kapitalistiske økonomi er reelt sat i stå. Den globale økonomiske krise har således ført til et sammenbrud i efterspørgslen på olie. Faldet er på hele 20 millioner tønder om dagen eller 20 procent af totalen, melder worldoil.com.

Fødevarekrise i sigte?

Der er tale om et fald uden sidestykke, og det afspejler, at virksomheder, transport og rejseliv over hele verden er stoppet. I Den Persiske Golf ligger det ene store tankskib efter det andet på anker uden en destination for deres oliebeholdninger.

Samtidig peger nogle også på, at coronakrisen i nogle områder af verden kan medføre en fødevarekrise. Store fødevareproducerende lande lægger restriktioner på fødevareeksporten, fremgår det af countercurrents.org.

Kasakhstan, som er en af verdens største hvedeeksportører, har udstedt forbud mod hvedeeksport. I Kina advarer myndighederne mod at hamstre ris, skriver Times. Det sker, efter at Vietnam – verdens tredjestørste riseksportør – for et par uger siden forbød eksport af ris.

Den omfattende lockdown og efterfølgende økonomiske krise risikerer således at true fødevareforsyningen, hvilket især vil ramme lande, der ikke er selvforsynende med basale fødevarer.

Nedlukning betyder fald i BNP

Her i begyndelsen af april lever omkring to milliarder mennesker verden over i en eller anden form for lockdown. Det svarer til en fjerdedel af verdens befolkning. ”Verdensøkonomien har aldrig oplevet noget lignende,” skrev den marxistiske økonom Michael Roberts på sin blog den 6. april.

Han fremhæver, at OECD anslår, at aktiviteten i næsten alle økonomier vil falde med gennemsnitligt 25 procent, så længe der er tale om lockdown.

Nedlukningen berører direkte sektorer, der står for op mod en tredjedel af bruttonationalproduktet i de største økonomier. For hver måned inddæmningen af pandemien fortsætter, vil det årlige bruttonationalprodukt falde med 2 procent.

Men når nedlukningen er overstået eller gradvis ophæves, som det sker i flere lande i disse dage, er der håb om, at katastrofen bliver kortvarig, lyder det optimistiske budskab fra for eksempel den amerikanske finansminister Steven Mnuchin. Han udtalte ved coronakrisens start, at der er tale om ”en kortvarig periode”, ”måske nogle måneder”, men at økonomien derefter vil være ”stærkere end nogensinde”.

Robust dansk økonomi

Herhjemme lyder der tilsvarende, om end knap så optimistiske toner fra økonomer, som Information har talt med 8. april. De mener, at Danmark har den fordel, at økonomien ikke er ramt af de samme strukturelle problemer som under finanskrisen. Derfor er det ikke sikkert, at coronakrisen bliver ligeså hård for dansk økonomi som finanskrisen i 2008-2009.

Uagtet den danske økonomis mulige robusthed var der imidlertid en række tendenser i den internationale kapitalistiske økonomi allerede før coronakrisen, der viste, at en økonomisk recession bankede på døren flere steder. På verdensplan var der således ikke robusthed:

”Allerede før virus ramte verdensøkonomien, var mange lande på vej ud i recession. G20-landene Mexico, Sydafrika og Argentina og G7-landet Japan befandt sig allerede i recession. Eurozonen og Storbritannien var tæt på recession, og selv i det land, der stod stærkest, USA, var tempoet hastigt for nedadgående,” oplyser Michael Roberts.

Han forudser, at ”et globalt opsving på ingen måde vil komme hurtigt”. Og han taler om risikoen for “to spildte år” i toneangivende økonomier som USA og eurozonen.


Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Just-in time-prinsippet dominerer ikke bare i vare sektoren, den har et minst like solid grep om penge-økonomien. Det er INGEN som har reserver - hele greia er basert på at pengene skifter hender ofte nok til at ingen vet hvor de er eller hvor mange det er av dem.

    Matvareindustrien er ikke tilpasset den nye virkelighten, og midler til å omstille har de ikke.

    Dette bildet sier det meste:

  2. Avatar for Mikkel Mikkel says:

    Økonomiske krisen truer mange fler liv enn viruset. Normalt dør mange ti-talls millioner av fattigdommen i overklassens regime. Blir trolig mer de neste årene.

  3. Nå må de enorme multinasjonale selskapene som kontroller kornhandelen holdes under oppsikt så de ikke profiterer på situasjonen, og det må forlanges at de enorme lagrene med ris, mais og korn de holder tilbake for spekulasjon blir fordelt med regulerte priser, dit hvor det er fare for mangel på basisvarer.

    Det er fire multinasjonale konsern som kontrollerer 75% av verdens kornhandel, skriver Øyvind Andresen steigan.no. Det dreier seg om ADM, Bunge, Cargill og Dreyfus, sammen ofte kalt ABCD.
    A for ADM (Archer Daniles Midlands), amerikansk, ca. 32 000 ansatte.
    B for Bunge: amerikansk, ca. 35 000 ansatte.
    C for Cargill: amerikansk, ca. 140 000 ansatte Sannsynligvis det største private selskapet i verden
    D for Dreyfus, fulle navn Louis Dreyfus Company, nederlandsk, ca 20 000 ansatte.

    ABCD er i følge Martín Caparrós, den argentinske forfatteren av Sult, innblandet i de forskjelligste forbrytelser som avskoging, ulovlig bruk av kjemiske midler i jordbruket, skatteunndragelse, slavearbeid og barnearbeid. Disse selskapene forsøker å skaffe seg total kontroll over matkjedene. Allerede i dag kontrollerer de verdensmarkedet og de fleste nasjonale markedene. Fordi de har monopolstilling , presser de prisene ned for produsentene”.
    Caparrós skriver:

    Men hvis den globale prisen på mat øker, øker deres fortjeneste på mange forskjellige måter. De bruker sin innsideinformasjon, holder tilbake enorme lagre, kjøper der det er billig og selger der det er dyrest, de definerer de globale prisene, produserer midlertidig prisoppganger og prisfall, de knuser lokale produsenter med priser disse ikke kan følge, de presser det overskuddet de kan ta ut av havnene og flåtene og lagrene sine, de presser regjeringer for å oppnå gunstige betingelser, de handler med formuer på spekulasjonsmarkedene —- «for å understøtte sine operasjoner med faktiske handelsvarer».

  4. Avatar for Mikkel Mikkel says:

    Ja, men hjelper nok ikke så mye å se på. Profitt er kjerne-mekanismen i overklassens regime. Skal en gjøre noe der må regimet forandres og kapitalen reforhandles.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere