Kampen om offentlige tariffavtaler i Danmark ble en massiv demonstrasjon av solidaritet

0
Tusener av offentlig og privat ansatte sto sammen under konflikten i Danmark. FOTO: Aage Christensen

Dansk fagbevegelse har våren 2018 stått oppe i en av sine viktigste konflikter på lang tid. Lønnsforhandlingene for de offentlig ansatte sto i stampe hele våren inntil fagorganisasjonene i midten av mars sendte ut streikevarsel for 10 prosent av de offentlig ansatte. Kapitaleiernes organisasjoner svarte med et lockoutvarsel mot 120.000 ansatte i staten, 80.000 regionsansatte og 250.000 kommuneansatte, til sammen mer en halvparten av de ansatte i offentlig sektor. Det lå altså an til en av de største arbeidskonflikter i dansk fagbevegelses nyere historie.

Kampen har ført til en massiv mobilisering i fagbevegelsen, skriver den danske avisa Arbejderen. 20. mars var mer enn 10.000 tillitsvalgte samlet i et stormøte, og det ble et sterk manifestasjon av både samhold og kampvilje. Henning Jørgensen, som er forsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er intervjuet til avisa, som skriver:

”– Solidaritetspotentialet ligger dybt i folk. Danske lønmodtagere vil gerne fagbevægelsen. De tænker ikke individualistisk eller i snævre økonomiske baner, fastslår professoren.

Han har haft en finger med i spillet i flere undersøgelser, der dokumenterer, at danske lønmodtagere – stik mod dommedagsprofetier – gerne vil fællesskabet. Den seneste undersøgelse blev offentliggjort i oktober 2015. Generelt udtrykker alle aldersgrupper i undersøgelsen den højeste tilslutning og opbakning til fagbevægelsen nogensinde, men især blandt unge lønmodtagere i alderen 21 til 30 år har holdningen ændret sig markant. Hele 82 procent af dem mener, at fagforeninger er nødvendige for, at deres interesser bliver varetaget. I 2002 var dét tal 69 procent. Ligeledes er solidaritet med kollegerne blevet et vægtigt argument for at melde sig ind i en fagforening. I 2002 var det kun hver fjerde mellem 21 og 30 år, der begrundede sit medlemskab med solidaritet. I rapporten fra 2015 er det hver anden.

– Det vi så var, at der blandt lønmodtagerne var en udbredt opfattelse af betydningen af faglig organisering og fællesskab – en retning mod solidaritet.”

Jørgensen forteller om hvordan han sjøl har opplevd dette gjennom hele våren:

” – Både på stormødet og når jeg var ude på andre møder, var det helt utroligt at opleve dem, der tog ordet. Der var en udbredt opfattelse af, at man har fælles interesser offentligt og privat ansatte. En fælles forståelse af, at når det går så godt samfundsøkonomisk, hvorfor pokker skal man så spises af med endnu en kriseoverenskomst.

I det hele taget var sympatien i den danske befolkning med de offentligt ansatte. En undersøgelse lavet af Wilke for Avisen.dk og Ugebrevet A4 i perioden 14. til 20. marts viste, at 63 procent af danskerne ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ havde sympati for de offentligt ansatte i det aktuelle overenskomst-forløb. Arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner kunne kun mønstre en tilsvarende opbakning fra 10 procent af danskerne.”

Samholdet og kampviljen gjorde det umulig for kapitalens organisasjoner å gjennomføre de nedskjæringskravene de hadde stilt. Alle krav om lønnsmoderasjon, mer lokal lønnsfastsettelse, svekkelse av seniorordningene og dårligere absettelsesforhold ble slått tilbake. Dermed kunne de fagorganiserte stemme smalet ja til forhandlingsresultatet.

Seirene var viktige, men kanskje var det vel så viktig at samholdet økte og at folk ble seg mye mer bevisst hvorfor de trenger fagbevegelsen og hvor viktig solidariteten er, mener forskeren.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.