Både Tyskland og Storbritannia er nå i resesjon og de røde lampene blinker

0
Fra de massive protestene i Storbritannia mot den økonomiske politikken. Skjermdump fra Twitter

Både den tyske og britiske økonomien har havnet i resesjon, noe som har fått tyskerne til å hamstre ved og britene til å sette fyr på strømregningen. Tyske selskaper står i fare for kollaps, mens det britiske pundet har nådd et historisk lavpunkt. – Det er dessverre ikke lys i enden av tunnelen for øyeblikket, sier økonomieksperten.

Fra den danske avisa Arbejderen.

Den tyske og den britiske økonomi er havnet i recession som følge af energikrisen, høje inflationsrater og faldende global handel. Dét vurderer blandt andre det tyske Institut for Økonomisk Forskning (DIW) samt det amerikanske kreditratingbureau S&P Global Ratings.

En recession betyder, at den økonomiske vækst har været negativ i to kvartaler i træk.

Den økonomiske krise fører i Tyskland til, at folk hamstrer brænde for at opvarme deres huse, mens hver tredje virksomhed er truet på eksistensen. I Storbritannien brænder folk deres elregninger, mens det britiske pund er faldet til et historisk lavpunkt.

Desværre er der intet lys for enden af ​​tunnelen i øjeblikket.Guido Baldi, økonomisk ekspert, DIW

Guido Baldi, økonomisk ekspert hos DIW, mener ikke, at Tyskland vil være i stand til at få rettet op på sin økonomi i den nærmeste fremtid.

– Desværre er der intet lys for enden af ​​tunnelen i øjeblikket, siger han ifølge den latinamerikanske tv-station TeleSur.

Guido Baldi vurderer, at Tysklands BNP, der udgør Europas største økonomi, vil skrumpe med cirka fem procent henover resten af 2022 og 2023.

Demonstrationer og hamstring

Det månedlige økonomiske barometer, der viser den gennemsnitlige vækst i Tyskland, lå i september på 79,8 point. Der er kun vækst, hvis barometeret ligger over 100 point.

– Enorme stigninger i priserne på energi fører til dramatiske tab i købekraft og truer med at gøre produktionen urentabel i mange virksomheder, siger Guido Baldi og tilføjer, at konflikten mellem Rusland og Ukraine – samt eftervirkningerne af covid-19-pandemien – har været en “yderligere byrde” for den tyske økonomi, der har stor vægt på eksport.

Der har allerede været flere store demonstrationer i Tyskland mod den tyske regerings sanktioner mod Rusland, hvilket ifølge demonstranterne forårsager energikrisen.

Der er desuden rapporter om, at tyskere “hamstrer brænde” for at kunne opvarme deres hjem den kommende vinter, hvor elvarme vil koste dyrt.

Tysklands inflation steg til rekordhøje 7,9 procent i august, oplyser det statistiske kontor Destatis. Inflationen er primært drevet af energipriserne, som er steget med 35,6 procent på ét år.

Hver tredje virksomhed truet på eksistensen

Netop energikrisen er blevet det største problem for Tysklands industri, der før krigen i Ukraine var årsagen til, at Tyskland importerede over halvdelen af sin naturgas fra Rusland, oplyser The New York Times.

– For nogle virksomheder kan spørgsmålet snart opstå, om det i øjeblikket overhovedet kan betale sig at opretholde produktionen, advarer DIW Berlins økonomiske ekspert Laura Pagenhardt.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har gasrørledningen Nord Stream I, der normalt har ført russisk gas til Tyskland, først været ude af drift og er nu blevet udsat for noget, der ligner sabotage, som har ført til flere lækager af miljøskadelig gas i Østersøen.

Mens den tyske regering har givet forbrugere og selskaber 200 milliarder euro til at klare elregningerne og de højere madpriser, får det tyske militær 100 milliarder euro. Her tyske soldater fra Task Force Cerberus i NATO-øvelsen Swift Response 16 i Hohenfels. Foto: Spc. Bryan Rankin/U.S. Army

Derfor overvejer tyske importører af naturgas i disse dage, om de bør rationere gassen.

Men det ser ud til, at skaden er sket. I weekenden kom den chokerende nyhed fra den centrale tyske industriorganisation, BDI, at hver tredje tyske virksomhed føler sig truet på eksistensen.

Den tyske regering er allerede kommet med en hjælpepakke på 200 milliarder euro til forbrugere og virksomheder. Men om det vil afhjælpe truende produktionsstop og andre problemer, er uvist, anfører det tyske dagblad junge Welt.

Bladet kritiserer, at regeringen bestående af det socialdemokratiske parti SPD, De Grønne og det liberale FDP i juni postede 100 milliarder euro ekstra i militæret. På den måde vil Tysklands regering leve op til NATO’s krav om, at lande bruger to procent af BNP’en på forsvar.

Indtil nu har Tyskland leveret for flere milliarder euro luftforsvar af typen Iris-T samt diverse former for artilleri til Ukraine, oplyser det tyske radioprogram Deutschlandfunk.

Selskaber går konkurs

Både indenlandske og internationale ordrer er begyndt at falde i tysk industri, viser tal fra Destatis.

Antallet af virksomheder, der erklærer sig insolvente (ude af stand til at betale sine økonomiske forpligtelser), steg med 6,6 procent i august sammenlignet med måneden før.

Sammenlignet med august 2021 var antallet af firmaer, der erklærede sig insolvente, steget med 26 procent i dette års august måned.

Og da den Den Europæiske Centralbank i september forhøjede renterne, bidrog det til et yderligere pres på de tyske selskaber, fremgår det af TeleSur.

Hver tredje tyske virksomhed føler sig truet på eksistensen.Tysk Industri, BDI

I august indgav to store tyske virksomheder konkursbegæringer. Den ene er Hakle, der i 1928 oprettede Tysklands første toiletpapirsfabrik og så sent som i 2019 omsatte for 80 millioner euro. Det andet firma er modetøjskæden Görtz med 160 butikker i Østrig og Tyskland.

Kort efter udtalte DIW, at de også frygter flere private konkurser, der ikke kun omfatter store selskaber.

Da inflationen i august ramte rekordhøje 7,9 procent, steg priserne på fødevarer mere end dobbelt så hurtigt som den samlede inflation, oplyser Destatis.

Storbritannien står midt i recession

Det amerikanske kreditratingbureau S&P Global Ratings slår fast, at også Storbritannien befinder sig midt i en recession, der startede i årets andet kvartal.

Den britiske centralbank Bank of England forudser ligeledes, at britisk BNP vil falde med 0,1 procent i tredje kvartal. I andet kvartal lå faldet også på 0,1 procent. En tidligere prognose lød ellers på på 0,4 procent vækst.

Bank of England erkender, at landet er ramt af “prischok på energi” og flaskehalse indenfor handel på grund af covid-19 og faldende detailsalg.

Inflationen i august på 9,9 procent er et godt stykke over, hvad Bank of England mener er “tilrådeligt”.

Britisk pund i rekordfald

Den 22. september hævede Bank of England derfor basisrenten med 0,5 procentpoint til i alt 2,25.

Det er syvende gang siden december 2021, at banken har hævet renten. Det betyder, at de britiske renter har nået et niveau som i 2008, hvor en omfattende finanskrise ramte verden.

I Storbritannien valgte Bank of England at forhøje renten, fordi værdien af landets valuta, det britiske pund, er faldet dramatisk. Ifølge Washington Post faldt den britiske valuta til et rekordlavt punkt sammenlignet med dollaren den 26. september, da ét pund havde en værdi af 1,03 dollar.

For at imødegå pundets fald har Storbritanniens regering været ude og låne store beløb for at holde økonomien kørende. Den nigerianske tv-kanal Channels Television oplyser, at den britiske regerings “lån ramte 11,8 milliarder pund i august”.

Beløbet er næsten dobbelt så meget som forventet og 6,5 milliarder pund mere end på samme tidspunkt i 2019.

Elregninger i brand

Samtidig melder flere rådhuse i britiske byer om frygt for vinterens komme, fortæller Sean Field, der er researcher ved Center for Energy Ethics ved University of St. Andrews i Scotland.

– Energiprisloftet er dybest set tredoblet på de sidste seks måneder, udtaler han og tilføjer, at både “middelklassen og arbejderklassen bliver presset”.

Lige nu er de fleste huse i Storbritannien afhængige af naturgas til opvarmning. 

– Vi har set nyhedsindslag om folk i Tyskland, der hamstrer brænde, og danskere, der camperer på primitive måder for at klare energikrisen. Her i Storbritannien forbereder rådhuse, sportshaller, biblioteker og forsamlingshuse sig til at huse folk til vinter, så de kan få varmen, siger Sean Field.

Ifølge det britiske dagblad The Guardian har de høje leveomkostninger fået britiske fagforeninger og civilsamfundsorganisationer til at koordinere historiske protester på tværs af Storbritannien, hvor en lang række byer har rapporteret om “enormt fremmøde”.

Græsrodsbevægelsen Dont Pay UK har desuden motiveret mange i Storbritannien til at brænde deres elregninger i protest mod, hvor høje regningerne er.

Til gavn for de rige

Storbritanniens nye premierminister, den konservative Liz Truss, har i sidste uge lanceret en række økonomiske planer for at afbøde den kaotiske krise.

Som en del af planen ville regeringen indføre skattelettelser for de rige på en værdi af 45 milliarder pund. Konkret ville man sænke topskatten fra 45 til 40 procent finansieret af mere offentlig låntagning, oplyser BBC.

Forinden havde den britiske regering nedsat de afgifter, som virksomheder og boligkøbere skal betale. Der er også kommet loft over de elregninger, som store firmaer skal betale.

Den 3. oktober måtte Liz Truss dog midlertidigt tilbagetrække forslaget om at sænke topskatten fra 45 til 40 procent, efter mange medlemmer af parlamentet for det konservative regeringsparti vendte sig mod forslaget fra den nye premierminister, mens det britiske pund så et historisk fald.

Lizz Truss’ popularitet er allerede styrtdykket, få uger efter at hun indtog Downing Street. En meningsmåling fra YouGov viste så sent som den 30. september, at 51 procent af briterne mener, at hun bør gå af som landets premierminister.

Det gør hende næppe mere populær, at den britiske valuta er styrtdykket i værdi i samme tempo. Og det har medført øgede låneomkostningerne, anfører det centrale britiske fagforbund TUC.

Leder af TUC’s økonomiske afdeling, Kate Bell, advarer regeringen og peger på Bank of Englands hævelse af renten.

– Bankens indgriben bør fortælle regeringen, at dette budget skal vendes for at beskytte Storbritanniens familier og virksomheder. Vi har brug for et nyt budget med fokus på at stabilisere økonomien og få lønningerne til at stige, siger Kate Bell ifølge det britiske dagblad Morning Star.

– Vi har ikke brug for et budget, der bringer Storbritannien i fare af hensyn til skattelettelser for de rige, slutter hun.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.