oss 100 kroner!
Den 8. appelldomstolen har opprettholdt det ukrainske justisdepartementets krav om å forby Ukrainas Kommunistiske Parti og beslaglegge dets eiendom, midler og andre eiendeler. Også 10 andre partier har blitt forbudt på under ett år. Dette skriver den danske avisa Arbejderen.
Fra Arbejderen.
Ukraines Kommunistiske Parti (UKP) blev den 5. juli endelig forbudt. Den 8. administrative appeldomstol i Lviv stadfæstede derved et krav fra Ukraines justitsministerium, der allerede i 2015 krævede partiet forbudt. UKP appellerede imidlertid dette, så sagen blev trukket i langdrag i årevis.
Domstolen udtale den 5. juli, at “al aktivitet, foretaget af UKP, er hermed forbudt, det gælder også dets regionale, by-, distriktsorganisationer og primære centre. Partiets ejendom, midler og andre aktiver bliver overført til staten”.
Kendelsen er offentliggjort på Facebook på ukrainsk og omtalt af det statslige ukrainske medie ukrinform.net.
UKP er blot det seneste oppositionsparti, der er blevet forbudt af de ukrainske myndigheder.
Siden Ruslands invasion har Ukraine forbudt 11 partier, her i blandt det største oppositionsparti, Oppositionsplatformen – For Livet, der ikke er socialistisk. Også Venstreoppositionen, Unionen af Venstrekræfter, Ukraines Socialistiske Parti og andre organisationer er blevet forbudt. Det er sket, efter at den ukrainske præsident Volodomyr Zelensky 14. maj satte sin underskrift på et dekret, der forbyder alle politiske partier, der anses for at være “pro-russiske”.
UKP foreslog allerede i 2014 en forhandlingsløsning på borgerkrigen i Donbass. UKP’s formand, Petro Symonenko, blev stemplet som en forræder af den ukrainske regering for gentagne gange at opfordre til våbenhviler og direkte forhandlinger til at stoppe kampene.
Ingen højrenationalistiske, fascistiske eller nynazistiske organisationer er blevet ramt af forbud trods anklager om krigsforbrydelser i det østlige Ukraine.
Forbud længe undervejs
Kravet om at forbyde UKP opstod i 9. april 2015, da et flertal i det ukrainske parlament vedtog et forbud mod kommunistisk og nazistisk propaganda – og forbød brug af kommunistiske og nazistiske symboler.
Parlamentet vedtog næsten uden modstand lovpakke 2558, der kriminaliserer “offentlig benægtelse af de sovjetiske og nazityske totalitære regimers forbryderiske karakter”. Forbuddet gælder også kommunistiske og nazistiske symboler. At citere Vladimir Lenin er også forbudt. Overtrædelse af loven kan give op til 10 års fængsel.
Lovpakken påbyder alle ukrainere at ære og vise respekt for “frihedskæmperne fra Ukraines Oprørshær (UPA)”. UPA udryddede under Anden Verdenskrig – sammen med styrker fra Nazityskland – tusinder af sovjet-ukrainske partisaner, jøder og civile polakker.
Tidligere har domstole i Ukraine påbudt at fjerne eller ødelægge sovjetiske krigsmindesmærker.
I december 2015 fulgte justitsministeriet op med et konkret forbud mod UKP, men partiet fik rejst sagen ved talrige domstole.
Det seneste parlamentsvalg, hvor UKP fik lov at stille op, var i 2012. Partiet opnåede 2,6 millioner stemmer svarende til 13 procent af alle stemmer.
9. april 2014 blev der sat ild på UKP’s centrale hovedkvarter i hovedstaden Kyjiv. Den 23. juli 2014 fjernede parlamentsmedlemmer fra det fascistiske parti Svoboda med magt formanden for UKP, Petro Simonenko, fra talerstolen i parlamentet.
Den 25. oktober 2020 blev UKP nægtet at deltage i lokalvalgene på grund af forbuddet mod kommunistiske symboler.
Spørgsmål til EU
Det græske medlem af EU-parlamentet, Kostas Papadakis, sendte i sidste uge et spørgsmål til EU’s viceudenrigsminister om EU’s syn på retssagen i Ukraine.
“Hvad mener viceudenrigsministeren om den reaktionære beslutning om at forbyde Ukraines Kommunistiske Parti og kriminaliseringen af kommunistisk ideologi? Og hvilke foranstaltninger planlægger han at tage for at løse dette problem?” lød spørgsmålet, som han ikke fik svar på.
Kostas Papadakis er det ene af to medlemmer af EU-parlamentet for Grækenlands Kommunistiske Parti.
“Ved at udnytte den undtagelsestilstand, der blev erklæret efter udbruddet af den imperialistiske krig i Ukraine, har regeringen besluttet at forbyde snesevis af oppositionspartier. En stor del af ansvaret for dette ligger i den officielle antikommunistiske holdning, som EU selv har indtaget, idet en række medlemsstater har forbudt kommunistiske partier”, sluttede grækeren.
Tidligere har EU-parlamentets flertal fordømt kommunisme, sidestillet det med nazisme og proklameret den 23. august som “europæisk mindedag for ofrene for totalitære regimer”.
Ungkommunister risikerer livstid
Også UKP’s ungdomsforbund, Leninistisk Kommunistisk Ungdoms Union, er ramt af domstolenes aktivitet.
3. marts blev to af lederne af ungdomsforbundet, Alexander og Mikhail Kononovich, anklaget for spionage til fordel for Rusland og Hviderusland. De risikerer fængsel på livstid, skriver netavisen peoplesworld.org.
Mikhail Kononovich er ungdomsforbundets formand.
De er anklaget efter paragraf 109 i den ukrainske straffelov for “med tvang at ville ændre det politiske system eller erobre statsmagten”. Ukraines efterretningstjeneste hævder, at de to planlagde at beslaglægge en administrationsbygning i et distrikt. Brødrene udgør en risiko for staten, hvis de bliver løsladt, hævder efterretningstjenesten.
I sidste uge appellerede Kononovich-brødrene om international støtte og opfordrede medlemmer af EU-parlamentet og europæiske medieorganisationer til at deltage i retssalene, “så hele verden kan se Zelensky-regimets sande ansigt”, udtaler de to.
Brødrene har ikke selv adgang til retssalene, hvor de er anklaget.
Organisationen World Federation of Democratic Youth, der FN-anerkendt, har igangsat en global kampagne for at kræve de to løsladt.
Ukraines kommunistiske ungdomsforbund er også omfattet af forbuddet mod UKP fra den 5. juli.
Les også: Ungkommunister i Ukraina risikerer dødsstraff
Denne artikkelen ble publisert av den danske avisa Arbejderen.
PS: Dette forhindrer ikke det sosialistiske partiet Rødt fra å støtte regimet i Kiev.
