oss 100 kroner!
Den nye krisepakka som EU-toppene vedtok 20. juli 2020 vil delvis bli finansiert gjennom skatter og avgifter i medlemslandene. Den vil koste danske skattebetalere 31 milliarder kroner, skriver avisa Arbejderen, som fortsetter:
Danmark skal de næste syv år betale i alt omkring 31,5 milliarder kroner ekstra til EU’s budget.
Det står klart efter, at EU’s stats- og regeringsledere tirsdag morgen nåede til enighed om EU’s næste langtidsbudget for perioden 2021 til 2027 samt en genopretningsfond, der skal være med til at hjælpe EU-landenes økonomier på fode igen efter coronakrisen.
Det nye EU-budget er skidt nyt for alle, der ikke ønsker mere magt til EU. Med flere penge til EU følger mere magt. Desto flere penge, der ryger til EU, desto mere får EU ret til at bestemme, hvordan pengene skal fordeles.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
EU’s nye langtidsbudget bliver på ikke mindre end 8000 milliarder kroner.
– Det er rigtig mange penge, som Danmark skal betale ekstra – oveni de 20 milliarder kroner vi i forvejen hvert eneste år sender ned til EU, siger formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
– På finansloven blev afsat en halv milliard kroner til minimumsnormeringer i landets børnehaver. Det fik vi en hel valgkamp til at gå med at debattere, om pengene skulle gå til børn eller skattelettelser. Og nu tager regeringen så ni gange det beløb og smider det ekstra efter EU hvert eneste år uden større debat, tilføjer hun.
Også Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard advarer om, at Danmark med vedtagelsen af det nye budget står med en stor ekstraregning, der skal betales.
– EU-budgettet bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere. Trods den stort opreklamerede «rabat», så skal Danmark hvert eneste år de næste syv år betale 4,5 milliarder kroner mere til EU. Til sammenligning afsatte regeringen kun tre milliarder kroner i de sidste finanslovsforhandlinger, som radikale, SF og Enhedslisten kunne lave forbedringer for. Enhedslisten afviser kategorisk, at velfærden eller de dårligst stillede i Danmark skal bidrage til denne store ekstraregning til EU, siger Søren Søndergaard.
Mange flere milliarder til militæret
Det nye EU-budget sætter næsten 112 milliarder kroner af til sikkerhed og militær.
Det er en voldsom stigning i forhold til det nuværende budget for 2014-2020, hvor der er afsat 21 milliarder kroner til militær og sikkerhed.
De mange ekstra milliarder skal blandt andet gå til at styrke den militære mobilitet over grænserne. EU vil sikre fri bevægelighed for EU’s militær, så der effektivt kan transporteres soldater og materiel imellem EU-landene.
EU-kommissionen har udarbejdet en «Handlingsplan for militær mobilitet», der lægger op til, at en lang række vigtige veje, broer og jernbaner rundt om i Europa skal indrettes, så de kan holde til at bære tunge militære køretøjer.
Herudover er en af de centrale poster på militærbudgettet oprettelsen af en forsvarsfond, der skal booste opbygningen af en selvstændig våbenindustri i EU.
– EU’s forsvarsfond giver penge til EU’s våbenindustri – blandt andet til virksomheder, der eksporterer militært udstyr til diktaturstater. EU-landenes samlede største eksportmarked er Saudi-Arabien. Det er denne industri, som EU’s Forsvarsfond nu understøtter. Til trods for at flere EU-lande – heriblandt Danmark – har besluttet, at vi ikke ønsker at støtte Saudi-Arabien. Men nu bliver vi altså alligevel – via Forsvarsfonden – tvunget til at støtte våbeneksport til Saudi-Arabien, fordi især den franske våbenindustri har store interesser i våbensalg til landet. Det er et kæmpe problem, at vi på den måde er med til at støtte et diktatur med våben, der kan ende med at blive brugt til at bombe skolebørn i Yemen, mener Susanna Dyre-Greensite.
