EUs støtte til Danmark i fritt fall

3
Danmarks underskud til EU bliver større og større. Senest er der skåret voldsomt ned på EU's regionale støtte til Danmark, og der er planer om at skære i landbrugsstøtten. FOTO: Cristof Echard/European Union

Fra den danske avisa Arbejderen.

På ti år er EU’s regionalstøtte til Danmark skrumpet ind til mindre end én femtedel. I 2017 havde Danmark et underskud i forhold til EU på ni milliarder kroner. Også støtten fra EU’s Socialfond falder drastisk.

Fra 2007 til 2013 modtog Danmark i gennemsnit 273 millioner kroner årligt fra EU’s Fond for Regionaludvikling. Men i perioden 2014 til 2017 har Danmark kun fået 54 millioner kroner i årligt gennemsnit.

Det kan vi altså gøre bedre selv.
Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet

Det bringer Danmark helt i bund blandt modtagerlandene – kun Luxembourg får mindre. Det fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen til Folketingets Europaudvalg.

I en mail til Arbejderen forklarer EU’s regionalfond, at faldet skyldes, at fondens samlede budget er blevet mindre, og at støtten i højere grad uddeles til såkaldt «mindre udviklede» EU-lande.

Danmark er i forvejen blandt EU’s nettobidragyder-lande. Det vil sige, at vi betaler mere i kontingent, end vi får tilbage fra EU i form af eksempelvis landbrugsstøtte og regionalstøtte.

I 2017 betalte Danmark i alt 17,4 milliarder kroner til EU – mens de samlede indtægter fra EU var på 8,3 milliarder kroner. Af de penge, som Danmark får igen, går langt den overvejende del – cirka tre fjerdedele – til landbrugsstøtte.

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, så helst, at Danmark slet ikke var medlem af EU og derfor kunne beholde de mange penge selv.

– Dermed kunne vi selv bestemme, om vi ville bruge dem på at skabe arbejdspladser, på sundhed, ulands-bistand eller noget helt fjerde, siger hun til Arbejderen.

– Danmarks underskud til EU bliver større og større. Det er dybt problematisk, at vi betaler et stort bidrag til EU og får mindre og mindre igen. Hertil kommer, at de projekter, som EU vælger at støtte via sine mange forskellige puljer, er dybt problematiske.

EU’s regionalfond er blandt andet blevet brugt til at bygge en skibakke på Bornholm, og EU’s sociale fond er blevet brugt til at lukke ned for danske arbejdspladser og flytte produktionen til østeuropæiske lavtlønslande.

– Det kan vi altså gøre bedre selv i stedet for at sende milliarder til EU og administrere dem i adskellige bureaukratiske lag og få nogle af dem tilbage igen. Og kommuner og regioner bruger en masse ressourcer på at søge tilskud til projekter, siger Rina Ronja Kari.

Det er ikke kun EU’s regionale støtte, der er faldende. EU lægger også op til at skære næsten 300 millioner kroner i landbrugsstøtten fra i dag knap 6,6 milliarder kroner til cirka 6,3 milliarder kroner i 2020. Også midlerne fra EU’s Socialfond (EFSF) til Danmark er i frit fald.

I 2014 modtog Danmark 424,5 millioner kroner fra fonden. I 2017 modtog Danmark 106,9 millioner kroner fra EU’s Socialfond.

Ikke nok med at støtten er faldet. Den støtte der rent faktisk ender med at blive givet, er i flere tilfælde blevet givet til kontroversielle projekter: Både EU’s Socialfond og EU’s regionalfond har støttet projekter, der flytter produktionen til lavtlønslande og fyrer ansatte i Danmark.

I juni afslørede fagforbundet 3F, hvordan Vestas og LEGO har fået millioner i støtte fra de to fonde til at åbner fabrikker i udlandet – kort efter at de har lukket ned for arbejdspladser herhjemme.

 

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Svein says:

    – Dermed kunne vi selv bestemme, om vi ville bruge dem på at skabe arbejdspladser, på sundhed, ulands-bistand eller noget helt fjerde, siger hun til Arbejderen.

    Så politikere kan skape arbeidsplasser? Jeg trodde det var frie mennesker med kreative ideer og innsatsvilje som skapte arbeidsplasser. Men så viser det seg altså at det som trengs kun er politikere og masse penger.

  2. baluba says:

    Når politikerne begynner å snakke om “omstilling” er det fare på ferde.

  3. Joa, det er det som fungerer, men det er det nesten umulig å få til siden du må brøyte deg gjennom byråkratiet, ikke bare det offentlige, men også det private. Prøv å få lån til å utvikle en god ide, du - og se hvor enkelt du får finansiering. Du kommer ikke langt i dag uten å spøtte inn din overprisede villa, om i det hele tatt.
    Slik er det i bakvendtland, der vi tror at vi må ha høy skatt for å ha god velferd, og at bankene er best til å vurdere hvem som har de mest levedyktige ideene.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere