oss 100 kroner!
Regjeringa Solberg har gang på gang kjørt fram hastevedtak eller høringer med kortest mulig frist, slik som nå med forslaget om koronapass, og på den måten nærmest satt Stortinget, faginstanser og befolkninga sjakk matt. Det samme gjør den danske regjeringa, melder vår leser Kirsti fra København.
Hej,
Og tak for jeres fantastiske indsats. Det er så lærerigt og givende at læses jeres nyhedsbrev.
Tænkte jeg ville sende nyhedsbrevet fra Politiken til jer. Det ser ud til at være en rød linie i alle lande, dette at haste tingede igennem. Demokratiet og vores rettigheder hænger mere og mere i en tynd tråd.
Hav en god dag,
Hilsen og tak,
Kirsti
«Ekstremt korte svarfrister»
I nyhetsbrevet fra Politiken heter det:
| Folketingets epidemiudvalg skal kunne sikre, at regeringen ikke går restriktions-amok. Men det har det ikke let, når det handler om at få lov at udfylde den rolle. For regeringen sender sagerne til udvalget med ekstremt korte svarfrister og besked om, at hører den intet, anses udvalget for at være enige i tiltagene. Det skriver Berlingske, der illustrerer det med beslutningen om at gribe ind over for blandt andet køreskoler i Hørsholm i forbindelse med høje smittetal i kommunen. Udvalget blev bedt tage stilling til det spørgsmål – og flere andre – en lørdag klokken 08.54. Svarfristen var klokken 11.00. »HVIS VI IKKE HAR HØRT FRA ET ELLER FLERE MEDLEMMER INDEN FRISTENS UDLØB, LÆGGER VI TIL GRUND, AT MEDLEMMET IKKE UDTALER SIG MOD REGLERNES UDSTEDELSE«, stod der – med store bogstaver – i mailen til de folkevalgte. Hastværket er et problem, advarer et af medlemmerne, Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen: »I flere af sagerne får vi så kort tid til at læse materialet, sætte os ind i emnet og stille spørgsmål, at udvalgets parlamentariske kontrol er sat ud af kraft«. »Adskillige gange er vi blevet bedt om at forholde os til bekendtgørelser fem minutter før et udvalgsmøde eller under et udvalgsmøde, hvor vi skal svare, inden mødet er slut«. Metoden handler efter hans mening om et udvalg, der presser sine ting igennem. Et andet medlem, Dansk Folkepartis Liselott Blixt betegner forholdene for de folkevalgte i udvalget som »det rene ragnarok«, mens udvalgets næstformand Sophie Løhde (V) betegner dem som »ikke tilfredsstillende«. »Vi skal have en epidemilov. Men her misbruger regeringen den ret, den har, til at få udvalget til at handle hurtigt«, finder Per Larsen fra de konservative, mens Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff finder, at tingene »fungerer«. Regeringens kurs over for udvalget får professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen til at advare: »Jeg mener, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om der fortsat er et sådan behov for at haste lovgivning igennem«. Udvalget arbejder under den udskældte epidemilov, der har givet regeringen vidtgående beføjelser og som har været i fokus efter en række uheldige beslutninger og forslag om indgreb mod borgerne og virksomheder. Af samme grund forsøgte de borgerlige partier i februar derfor at få indført et krav om, at loven og den følger skulle revideres til oktober. Det blev afvist af et flertal, hvor regeringen fik støtte fra SF, de radikale og Enhedslisten. |
Hvorfor dette hastverket, hvorfor det samme mønsteret i land etter land?
Både Danmark og Norge skal i prinsippet være parlamentariske demokratier der det skal være en klar maktfordeling mellom lovgivende, utøvende og dømmende makt. Men under koronaregimet i begge land har vi de siste 14 månedene sett hvordan ei sosialdemokratisk regjering i Danmark og ei høyreregjering i Norge setter Grunnloven og en rekke grunnleggende demokratiske prinsipper til side og opptrer som om de skulle være både lovgivende og utøvende makt. Stortinget og Folketinget blir paralysert og deres mulighet til å utøve den rollen de er tiltenkt i de respektive grunnlovene blir reint illusorisk. Også i Danmark er rettsstaten skjøvet til side til fordel for Smittevernstaten.
Les: Graver: – Det tok mindre enn ett år: Rettsstaten er underordnet smittevernstaten
Og dette har ingenting med noen «alvorlig krisesituasjon» å gjøre. I Norge er det nå færre dødsfall og innleggelser knyttet til korona enn under en vanlig influensasesong, likevel gir regjeringa ei ukes svarfrist på innføring av det høyst kontroversielle koronapasset til tross for at det har vært arbeidet med dette internt i regjeringa i mange måneder.
Men på «Borgen» i Danmark, i motsetning til i det norske Stortinget, har det i hvert fall vært protester mot denne uhørte framgangsmåten.
