oss 100 kroner!
Av Michael Bundgaard Pedersen.
I dag domineres staten af særinteresser: “Idiot” betød på græsk privatmand. Og det var én, der var ubrugelig til at beklæde offentlige embeder. Nu har det fået den modsatte betydning!
Med den nuværende statsform sidder Europas mennesker fangen, som de børn man i gamle dage lod vokse op i krukker, for at de skulle hæmmes i væksten og blive vanskabte dværge, der kunne tjene som hofnarre for fyrsterne.
Covid 19:
Staten opfører sig som en bedragerisk sagfører, der overtræder egne love og tiltrådte konventioner. Derfor behøver vi en ny “voksen,” der vil give os den frihedsarv, der retmæssigt tilhører os. Uden om det endelige statsdiktatur. I teorien via domstolene.
Vi behøver en ny “voksen”:
Én, der tør og vil løslade os til frihed.
Én, der behandler os som ligesindede og ligeværdigt, og ikke som børn.
Én, der har ærefrygt for og kærlighed til individets værdi og udfoldelsesmuligheder og potentiale, og ikke omklamrer os for at opnå egne mål og af andre egoistiske årsager.
———
Med udviklingen af de moderne samfund i Vesten er statsmagterne blevet bedrageriske sagførere, der berøver dets tidligere “mindreårige” indbyggere den arv de var blevet stillet i udsigt. Borgerne er endeligt blevet “voksne” og samfundets teknologiske infrastruktur er udviklet til noget nær en ydre grænse for sin formåen, der kunne tilbyde hele menneskeheden en fremtid i tryghed, materiel velstand og kulturel frihed.
Men…….
Så vægrer staten sig nu pludselig ved at udlevere indbyggernes retmæssige arv til dem, og vælger at beholde den for sig selv. Den bedrageriske sagførerstaten- nægter sine børn, sin retmæssige arv. Arven er den individuelle personlige frihed til selv at vælge.
– I sin kultur, sin åndretning, varetagelsen af sin sundhed, sin kirke –ateistisk eller ej-, sin skole, sin opdragelse, sin opvækst, sin uddannelse, sin interesse, sin ungdom, og sin alderdom. Frihed til sin egen tænkning, og til at danne sine egne forestillinger, bedømme selv og tage sine egne beslutninger, som grobund for hvordan ens egen vilje må ytre sig her i livet.
I de sidste halvtreds år er vi blevet indpræget bekymringer om atomkrig i 60´erne, istid i 70´erne, syreregn i 80´erne, ozonlaget i 90´erne, global opvarmning og terrorisme i 00´erne, CO2 i 10´erne og nu virus i 20´erne.
Mere eller mindre ubegrundede og udokumenterede bekymringer prædiket af et til lejligheden udpeget trofast overvejende naturvidenskabeligt præsteskab.
Dette præsteskab har tolket på fakts, så de passede til at distrahere fra andre mere presserende problemer. Som f.eks er affaldsproblemet, resourcehåndtering og forurening, socal og økonomisk ulighed, ufrihed, slaveri opstået i NATO bombede områder, destrueringen af lande og befolkninger i de tidligere kulturere i mellemøsten og på Balkan,- også med forarmet uran, der har til følge at børn fødes deformerede.
Fælles for de kollektive mainstream medie-bekymringer har været at de var uhåndgribelig og usynlige, ofte de rene abstraktioner. De har været medvirkende til at gøre os blinde. Bekymringer gør blind, og får mennesket til at leve i spændingsfeltet mellem håb og frygt. Covid 19 er netop en sådan bekymring, der gør os blinde og i bedste fald énøjede. Det ene øjeblik holdes vi hen i frygt og det næste i angst.
Skruen strammes blot endnu mere om den individuelle frihed. Med åbentlyse, endda af mainstreammedierne, dokumenterede overgreb på beboere på plejehjem og opholdssteder. I sidste uge kunne vi se det i en vaccine happening på tv i Danmark med statsministeren online på tv:
En beboer på et plejehjem i Ishøj spørger således direkte på tv Statsministeren i Danmark og lægen : “Hvorfor skal jeg vaccineres først?”
Hun fik intet svar.
Og hvor og hvad er motiverne for hospitalerne til at ligge mennesker i respiratorere i USA, når de af staten belønnes med ca 33.000 $ pr. patient, og hvis hospitalet når op på 161 indlagte samlet får hospitalet en yderligere belønning på 77.000 $ pr patient. Mange vil være fristet til mord for en brøkdel af de penge.
Vi kan se at de løsninger, som er blevet indført imod en anden usynlig terrorist, nemlig terroristerne selv , nu med Covid 19 vil blive implementeret i vores dagligliv, når vi må handle, betale og rejse lokalt, gå i kirke, spille håndbold osv.
Ethvert menneske er nu en potentiel “terrorist” til fare for ethvert andet menneske.
Derfor må vi bære maske.
Masker er ikke om sundhed.
I Guantanamofangelejeren var dér maskerne først dukkede op i Vesten.
Fangevogterne bar IKKE maske i Guantanamo. Kun “terroristerne” bær/bar maske. Og fangevogterne har endda mulighed for i nogle af maskerne, at skrue op og ned for luftforsyningen! Som der nu bliver skruet op og ned for de udokumenterede foranstaltninger.
Masker handler altså om underkastelse.
Ligesom knælen til fodbold og sport.
Vaccineselskaberne må naturligvis til enhver tid have sine egne grupper af suveræne interessefællesskaber indbyrdes forbundet. Men de ulemper og misbrug disse gruppers interesser kan have for resten af samfundet, for den enkelte og for almenheden må i mødegås af kræfter, der har sit udspring UDEN FOR det økonomiske liv. Vaccineselskabernes interessefælleskaber må især imødegås af staten.
Og det er her vi har problemet.
Suveræne interesser uden for staten har infiltreret staten- og infiltreret og korrumperet de politiske partier. Partier, der formelt styrer staten, og hvis individuelle medlemmer helt åbentlyst godvilligt, endda ofte tiggende beder om , at lade sig købe. Staten er blevet opsuget af det økonomiske liv.
Og det økonomiske liv har som en kviksølvkugle afsnøret sig fra retslivet og kulturlivet, og tjener kun sig selv og penge er blevet et mål i sig selv.
Dermed lades individet, samfundet, samfundsinstitutionerne ubeskyttet.
Retslivet og retssikkerheden for den enkelte og kulturen, degenerer.
Parlamentet/folketinget kunne være folkets beskytter – den “voksne”-, som det beskyttede folket tidligere under enevælden mod regeringen.
Og som også den enevældige konge kunne vælge at beskytte folket mod sin egen regering. I dag udgår regeringen fra folketinget og enevoldsmagten er afskaffet.
Parlamentet er dermed reduceret fra at sætte kursen, til at være et redskab, der blot udfører regeringens befalinger. Dermed er folket uden beskyttelse og værgeløst i ca 1460 dage ud af en 4 års valgperiode.
Kun den ene dag – på valgdagen – er folket suverænen. Det er ikke frihed og det er ikke at være ligesindet og ligeværdigt, men omklamrende og uforløsende.
Statens motiver for dets handlinger forbliver dermed uigennemsigtige for det enkelte menneske til skade for samfundet og kulturen.
En lille kreds styrer og folket er uden indflydelse, og ved ikke hvem, der træffer afgørelser eller ud fra hvilke motiver.
Staten må igen stå uden for det økonomiske liv og kulturlivet og varetage alle BESTANDIGE og under alle forhold VÆSENTLIGE LIGE OG UFORANDERLIGE interesser for dets indbyggere, overfor hvilke privat- og særinteresser og specielle kvaliteter ingen rolle spiller.
Derfor er den funktion, som staten hurtigst muligt igen må påtage sig og tilkommer den, er med Gothes ord i Faust:
“Herr ist, der unds ruhe schafft.”
( Herre er den, der skaffer os ro) – en ægte sjælero, der ikke baseret på lammelse af frygt, og dermed tilbøjelig til at acceptere enhver indskrænkning i sin frihed.
Ellers er der, når materialismens grådighed har nået et mætningspunkt og folket er blevet mætte af sport og underholdning kun ødelæggelsen tilbage, som vi ser det netop nu med Covid 19.
Lig den destruktion vestlige stater har udøvet på mange andre lande, f.eks igennem NATO igennem de sidste 50 år, bare på det personlige plan, som en ny tredje verdens krig.
Den samme ødelæggelse sker lige foran vores øjne i vores egne samfund.
En uoprettelig skade vil ske.
-Altså hvis ikke økonomien igen hurtigst muligt begynder at tjene retfærdigheden, og en fri kultur med fri tænkning med frihed til selv at vælge f.eks sin tilgang til sundhed på det personlige plan. Det kulturelle liv beror nemlig altid på den enkelte, og på at han kan gøre sig gældende, selvom han står alene mod millioner.
Grænserne for hans indflydelse kan aldrig bestemmes af nogen ydre magt, men alene af den impuls, som han er bærer af.
Teoretisk beskyttelse har folket i domstolene, men tilsidesættes og bekæmpes til stadighed i demokratiet især ved sammenspistheden af den lovgivende og udøvende magt. Nok derfor har vi endnu en domstolsafprøvelse af krav om mundbind, indskrænkning af bevægelsesfrihed, forsamlingsforbud endda i egne hjem og tvangsmæssig nedlukning af virksomheder.
Er der FORMELT styr på lovgrundlag ud fra dekreter og bekendtgørelser mangler der i den grad en domstolsafgørelse af om proportionerne af restriktionerne er i orden i forhold til tiltrådte konventioner, menneskerettigheder og ikke mindst grundloven.
I den nuværende situation tilsidesættes grundloven og tiltrådte konventioner.
Udkast til epidemiloven i Danmark konflikter således tydeligvis med OVIEDO-konventionen om menneskerettigheder og biomedicin.
Man må spørge sig selv om lovgivere og regering godt ved at de “bluffer”, når de siger de vil tvangsbehandle mennesker?
ELLER VIL myndighederne virkelig bevidst tilsidesætte grundloven, tiltrådte konventioner, og menneskerettigheder og indføre vaccinepas mv og begå krigsforbrydelser?
Staten løfter nemlig på ingen måde bevisbyrden indtil videre, men kører bare videre i samme spor, som en overbevist religiøs covidiansk sekt med sine egne covidianske profeter og eget præsteskab, der med en daglig nyskreven og skarpsleben eskatologi omformulerer menneskers skæbne fra dag til dag.
-Uanset om regering og folketing har tænkt sig eller ej, at overholde tiltrådte konventioner mv, så er vi vidne om at regeringen og myndighederne i en storstilet propaganda- og salgsgimmick-aktion på dubiøs og sandsynligvis retsstridig måde markedsfører medicinalselskabers højst tvivlsomme produkter.
Desuden mangler der i følge krav fra Oviedo-konventionen helt åbentlyst en saglig debat om FAKTA vedr. dødelighed, vaccinesikkerhed, andre muligheder for forebyggelse, fratagelse af frihedsrettigheder, de sociokulturelle-økonomiske og sosialretslige bi-og eftervirkninger af de efterhånden mange sandsynligvis retsstridige indgreb af modstridende karakter og manglende logik i en sump af videnskabelig uredelighed.
Gummistempler domstolene de ulovlige love, dekreter og bekendtgørelser kan vi roligt sige at statsdiktaturet er endeligt udrullet.
Statsdiktatur er når foketinget intet gør for at beskytte den enkelte borger mod regeringens overgreb og indgreb i den personlige frihed.
Regeringen virker som om den er styret af (idiotiske)- særinteresser fra en eller flere udenlandske magters interesser.
Vi oplever netop nu i vor tid overgangen fra demokrati til diktatur, som jo forlængst er foretaget i sindelaget af nok desværre et flertal i befolkningerne i Danmark og Norge.
Hvorfor kommer domstolene ikke på banen?:
Og gummistempler eller kender de ulovlige bekendtgøresler og love ugyldige.
Det moderne diktatur er bare en partiregering, der er blevet stærk nok til at udrydde sine modstandere eller holde dem i skak. Flertallets ret og folkeviljens og folkefællesskabets fiktion er blevet et våben, som beholdes så længe det kan bruges, men kastes bort, så snart man føler sig stærk nok til at undvære det.
Se blot til Mette Frederiksens grundlovsstridige ageren i Danmark, hvor ordrer ikke er lovbefæstigede, og Solbergs i Norge.
Den statsmagt,- den “voksne”-, vi har brug for er ikke en statsmagt, der konstant skaber bekymringer, frygt og angst, uro, lader os svinge rundtosset med hovedet nedad og benene opad “blindt” mellem håbet og frygten.
Ikke én, der underdriver eller overdriver problemernes proportioner og er agenter for økonomiske forretningsplaner, som f.eks vaccineagendaen, terroragendaen, klimaagendaen osv.
Ikke en statsmagt, der fuldstændig lader sig overløbe private særinteresser.
Statsmagtens vigtigste opgave er at beskytte os mod netop den slags underløben, der er helt ude af proportioner.
4 januar 2021
Herlev
Danmark
Michael
Dette er et debattinnlegg. Meninger i teksten står for skribentens regning.
Red.
4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin:
KONVENTION OM BESKYTTELSE AF MENNESKERETTIGHEDER OG MENNESKELIG VÆRDIGHED I FORBINDELSE MED ANVENDELSE
AF BIOLOGI OG LÆGEVIDENSKAB:
KONVENTION OM MENNESKERETTIGHEDER OG BIOMEDICIN
overbevist om nødvendigheden af at respektere mennesket både som enkeltperson og som medlem af den menneskelige art og i anerkendelse af vigtigheden af at sikre den menneskelige værdighed;
i erkendelse af, at misbrug af biologi og lægevidenskab kan føre til handlinger, der kan bringe den menneskelige værdighed i fare;
i anerkendelse af vigtigheden af at fremme en offentlig debat om de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med anvendelsen af biologi og lægevidenskab, og af de svar, der gives på disse spørgsmål;
Menneskets forrang
Menneskets interesser og velfærd skal have forrang frem for interesser, der alene vedrører samfundet og videnskaben.
Lige adgang til sundhedsmæssige ydelser
Parterne skal tage passende forholdsregler med henblik på inden for deres egen jurisdiktion at skabe lige adgang til sundhedsmæssige ydelser af en passende kvalitet under hensyntagen til sundhedsmæssige behov og de til rådighed værende ressourcer.
Artikel 4
Faglige standarder
Enhver sundhedsmæssig intervention, herunder forskning, skal foretages i overensstemmelse med gældende faglige forpligtelser og standarder.
SAMTYKKE
Artikel 5
Generel regel
Ingen intervention må foretages på sundhedsområdet uden den berørte persons frie og informerede samtykke.
Denne person skal forud for enhver intervention have modtaget relevante oplysninger med hensyn til formålet og arten af interventionen samt med hensyn til de deraf følgende konsekvenser og risici.
Den pågældende person kan til enhver tid frit trække sit samtykke tilbage.
Artikel 6
Beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give samtykke
1. I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne person.
2. I tilfælde, hvor en mindreårig ifølge loven ikke kan give samtykke til en intervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller organ foreskrevet ved lov.
Den mindreåriges synspunkt skal betragtes som en stadig mere afgørende faktor jo ældre og mere moden vedkommende er.
3. I tilfælde, hvor en voksen person på grund af sindslidelse, sygdom eller af tilsvarende grunde ifølge loven ikke kan give samtykke til en intervention, kan interventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller organ foreskrevet ved lov.
Den pågældende person skal så vidt muligt involveres i samtykkeproceduren.
4. Den repræsentant, myndighed, person eller det organ, der er nævnt i stk. 2 og 3 ovenfor, skal på samme betingelser modtage de oplysninger, der henvises til i artikel 5.
5. Den bemyndigelse, der henvises til i stk. 2 og 3 ovenfor, kan til enhver tid tilbagekaldes, hvis det er i den pågældende persons bedste interesse.
PRIVATLIVET OG ADGANG TIL OPLYSNINGER
Artikel 10
Privatlivet og adgang til oplysninger
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv i relation til oplysninger om hans eller hendes sundhedstilstand.
Artikel 17
Beskyttelse af personer, der er ude af stand til at give samtykke til forskning
1. Forskning på en person uden evne til at samtykke i medfør af artikel 5 må kun foretages, såfremt alle nedenstående betingelser er opfyldt:
i betingelserne i medfør af artikel 16, pkt. i til iv er opfyldt;
ii resultatet af forskningen indebærer mulighed for at frembringe reelle og direkte fordele for den pågældende persons helbred;
iii forskning af sammenlignelig effektivitet kan ikke udføres på personer, der har evne til at samtykke;
iv den nødvendige bemyndigelse i medfør af artikel 6 er givet specifikt og skriftligt; og
v den pågældende person har ikke indvendinger.
