oss 100 kroner!
Både Frankrike, USA, Danmark og Norge har militære styrker i Mali. Derfor er de direkte berørt av det nylige militærkuppet i landet, og uttrykker sin «bekymring». Den danske avisa Arbejderen har snakket med Mali-eksperten Stig Jensen, og han sier at det har de ingen grunn til, de utenlandske troppene er sjøl en del av problemet.
Fra avisa Arbejderen.
De aktuelle begivenheder i det vestafrikanske land Mali bekymrer den danske regering.
Malis præsident, Ibrahim Boubacar Keita, trak sig natten til onsdag fra posten som statsoverhoved og opløste regeringen og parlamentet efter at være blevet tilbageholdt af kupsoldater.
Jeg er ret sikker på, at Frankrig bag kulisserne har haft kontakt til kup-soldaterne i Mali.
Stig Jensen, lektor og Mali-ekspert
Tirsdag kom der meldinger om, at soldater havde indledt et oprør fra en kaserne i garnisonsbyen Kati, der ligger tæt på hovedstaden Bamako. Og samme dag blev Malis præsident sammen med landets premierminister, Boubou Cissé, taget til fange af oprørssoldater, oplyser TV-stationen Sky News.
Jeppe Kofod bekymret
Danmark er militært til stede to steder i Mali. Danmark bidrager med tropper til FN’s fredsbevarende operation i landet og med to helikoptere til den franskledede militæroperation Operation Barkhane. Også USA og Tyskland har tropper i landet.
Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er bekymret.
«Det er endnu for tidligt at spå om, hvad konsekvenserne vil blive for FN’s mission i Mali, Minusma, som Danmark også bidrager til militært. Men det er klart, at det er en situation, som vi følger særligt tæt», siger han i en erklæring.
Men den bekymring har Jeppe Kofod ingen grund til at have, mener Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Han mener, at Frankrig spiller en så stor rolle i forhold til, hvem der styrer Mali, at der ikke er grund til nervøsitet fra dansk side.
– Nej, han skal slet ikke bekymre sig. Det er der ingen grund til, siger lektoren til Arbejderen.
Stig Jensen tilføjer, at det er Frankrig, der trækker i trådene i Mali – og at det konkret er Frankrig, USA og andre vestlige lande, der har stået for træning af Malis hær – inklusive de soldater, der udførte kuppet tirsdag.
– Hvad Kofod skal bekymre sig om er, at det mildest talt er op ad bakke med visionen om at skabe fred og stabilitet i Sahelområdet, tilføjer lektoren.
«Udførte det beskidte arbejde»
Stig Jensen mener ikke, at Frankrig er naive i den aktuelle situation.
– Frankrig ved da godt, at den kuppede Keita ikke leverede varen om god regeringsførelse, mener han.
Han beskriver kupsoldaterne som de, der «udførte det beskidte arbejde» – nogle kalder det samfundssind – ved at fjerne Keita, som i de seneste måneder er blevet mødt af store folkelige demonstrationer mod «dårlig regeringsførelse, korruption og «statslige kidnapninger».
> LÆS OGSÅ: Voldsom uenighed i Enhedslisten om soldater til Mali
Fransk diplomati
Fra den tidligere kolonimagt Frankrig lød der umiddelbart bekymrede miner over det aktuelle kup i tirsdags. Frankrig har mere end 5000 tropper stationeret henover Sahelregionen, herunder i Mali. De ankom i 2013, da Frankrig invaderede Mali med flystøtte fra blandt andet Danmark.
Mali kom under fransk kontrol i slutningen af 1800-tallet og erklærede sig som uafhængig stat i 1960.
Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian sagde onsdag i en erklæring, at Frankrig «på ny bekræfter sin fulde tilknytning til malisk suverænitet og demokrati», og at Frankrig «fordømmer forsøget på mytteri i Mali».
Men Stig Jensen mener, at det er diplomatisk tom «snak», som skal skjule, at Frankrig har blandet sig i interne forhold i et andet land.
– Jeg er ret sikker på, at Frankrig har haft kontakt til kupsoldaterne «behind-the-scene» for at få dem tilbage til barakkerne og udskrive nyvalg, vurderer Stig Jensen.
>> LÆS OGSÅ: Danmark ud af Mali
Fra Washington advarer udenrigsministeriet mod kuppet. USA har også militære rådgivere i Mali, og amerikanske embedsmænd har en stor interesse i en stabil malisk regering, hvis interesser er i overensstemmelse med Vesten, skriver dagbladet New York Times.
Og EU advarer om, at «kuppet kan destabilisere hele regionen».
«Ikke et kup»
Tirsdagens begivenheder i Mali er imidlertid «ikke et militærkup, men en folkelig opstand», sagde en talsmand for den samlede maliske oppositionskoalition M5-RFP (Mouvement du 5 Juin-Rassemblement des Force Patriotiques).
Oprørssoldaternes aktion er blot kulminationen på omfattende folkelige demonstrationer mod præsidenten, lyder det.
Mali har været præget af politisk ustabilitet, efter at modstandere af præsident Keita siden juni har holdt store demonstrationer, hvor de har krævet, at han går af. Keita erklærede sig som vinder af præsidentvalget i marts i år.
Demonstranterne krævede blandt andet, at Keita skal gennemføre politiske reformer. Mindst 11 demonstranter skal være blevet dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrkerne og demonstranterne denne sommer.
M5-RFP er ledt af imamen Mahmoud Dicko. Kupmagerne selv kalder sig «den nationale komité for folkets frelse (CNSP).
Lederne af kuppet lover at afholde valg inden for en «rimelig tid», siger Ismael Wague, den fungerende stabschef for Malis luftvåben i en erklæring på statsligt TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.
«Kamp mod terror»
I januar 2020 var der også demonstrationer i Mali. Demonstranterne krævede de franske tropper ud af landet, berettede journalisten Toney F. Mendy på netstedet eyegambia.org og tilføjede, at Frankrig, USA og andre NATO-lande anvender kampen mod terror som påskud for at have tropper i Afrika.
I virkeligheden handler det om at sikre sig Afrikas rige naturresurser, lyder analysen.
Mali er rigt på bauxit, jernmalm og fosfat. Malis naboland Niger er hovedleverandør af uran til Frankrigs atomkraftværker. Nye boringer viser, at også Mali kan have store forekomster af uran i undergrunden, skriver steigan.no.
>> LÆS OGSÅ: Derfor sender EU soldater til Mali
Mali er Afrikas tredjestørste guldproducent.
Ifølge det franske dagblad Le Monde var sommerens demonstrationer også vendt mod stigende fattigdom og regerings manglende covid-19-politik. Blandt andet var alle indbyggere blevet lovet mundbind, men ingen blev udleveret, udtalte demonstranter.
Frankrig upopulær
Desuden er de «fredsbevarende», franskstøttede afrikanske soldater fra blandt andet nabolandet Burkina Faso blevet beskyldt for at støtte og deltage i massakrer på det muslimske Fulaini-samfund, beretter Amnesty International i en rapport.
– Ja, og de franske soldater har desuden været «involveret i aktiviteter», der ikke levede op til menneskerettighederne, siger Stig Jensen.
Han vurderer overfor Arbejderen, at tilstedeværelsen af de udenlandske tropper i Mali har betydet meget for især de seneste måneders udvikling i landet.
– Det har spillet en stor rolle i demonstrationerne. De unge er utilfredse med de fremmede soldater og giver den tidligere kolonimagt Frankrig skylden. Mange føler, at Mali ikke er et selvstændigt land, men Frankrigs forlængede arm, som slet ikke giver fod-under-eget-bord, siger han.
Stig Jensen vurderer, at store dele af befolkningen i Mali er trætte af udlandets aktiviteter i deres land.
– For at blive i jeres avis’ vante termer kan man sige, at mange dernede er trætte af neokolonialismen og «vores værdier», siger han.
Danmark i Mali
I 2009 besluttede et flertal i det danske Folketing at sende et transportfly og 75 soldater til FN’s mission MINUSMA i Mali. Blandt det danske bidrag var tolke og it-specialister, der skulle indhente informationer og indgå i en tysk efterretningsenhed.
Herudover sendte regeringen to helikoptere og 70 soldater samt to stabsofficerer til Frankrigs antiterrorindsats – Operation Barkhane.
Flere forskere, blandt andre Jesper Bjarnesen fra Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala, vurderede dengang overfor Arbejderen, at de danske styrker «uundgåeligt vil blive anset som en aktiv del af konflikten på regeringens og Frankrigs side – og ikke som en neutral, fredsbevarende styrke».
Han understregede, at de mange udenlandske interventioner underminerer den skrøbelige fredsproces i landet.
Stig Jensen er enig med kollegaen.
– Ja, Danmark er jo koblet op på dette «set-up» i Mali. Vi bliver anset for at være en partshaver. Det er krigens logik, men derved mister vi jo muligheden for dialog med centralregeringens modstandere, mener han.
Mali er en pseudostat
Stig Jensen mener langt hen ad vejen, at Mali er en «pseudostat».
– De her vestafrikanske stater er konstrueret på Bismarcks tyske tegnebord på en konference for stormagterne i 1885, som valgte at opdele Afrika mellem sig.
– Det betyder for eksempel i dag, at store dele af det nordlige og centrale Mali ikke føler sig bundet til centralregeringen, men i stedet med de etniske grupperinger dér. De føler slet ikke, at staten vil gøre noget godt for dem, slutter Stig Jensen.
FN’s Sikkerhedsråd har diskuteret de aktuelle begivenheder i Mali på et lukket møde onsdag eftermiddag. FN’s mission er på 15.600 mand.
Les også: Militærkupp i Mali – presidenten går av
Norges Libya-bombing bidro til kaos i Mali
Mali: Demonstranter krever at de franske troppene skal forlate landet
Den norske storkoalisjonen av Høyre og Arbeiderpartiet er skjønt enige om at Norge skal delta militært i Mali. Den første som gikk inn for det var Arbeiderpartiets Espen Barth-Eide. Denne politikken er så fulgt opp av regjeringa Solberg.
Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.
Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:
Vipps: 116916.
Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.
