WHO: IKKE steng samfunnet

0
Illustrasjon: Shutterstock

Når land som Italia og Norge og flere til har valgt å gå til det ekstreme tiltaket å mer eller mindre å stenge samfunnet for å bekjempe koronaviruset, kan det være nyttig å lytte til eksperten på koronaepidemien i Verdens helseorganisasjon (WHO). For han mener at dette sjølskading og at det heller ikke er effektivt mot viruset.

Bruce Aylward har tittelen assisterende generalsekretær i WHO der han også er seniorrådgiver i saker som dreier seg om epidemier. Han ledet WHOs delegasjon til Kina i forbindelse med kampen mot Covid-19, eller koronaviruset, der. Han har sett epidemier som SARS, MERS, Ebola og Zika-virus, og burde med andre ord kunne regnes som en ekspert.

Susanne Sayers har intervjuet Aylward for pov.international, og det er svært interessant å lese at han direkte tar avstand fra det å stenge ned hele samfunn for å bekjempe viruset. Aylward mener at erfaringene fra Kina er positive og at lærdommene kan brukes, riktignok uten de dramatiske tiltakene som menneskerettsorganisasjoner har kritisert. Sayers skriver:

«Og ifølge Bruce Aylward er de også unødvendige. Det var ikke de store nedlukninger af byer osv, der gjorde forskellen, og de blev kun gennemført enkelte steder. Det var derimod det arbejde, som også i dag gøres i Sydkorea og Singapore.

“Virus er i de syge og deres tætte kontakter. Ikke alle mulige andre steder. Test mennesker. Opspor de syge, og isoler dem. Find deres tætte kontakter, og test dem. Isoler om nødvendigt. Og de skal ikke isoleres derhjemme, for så smitter de bare resten af husstanden. I Kina skabte man isolationsstuer for de smittede, som ikke var så syge, at de skulle på hospital. Så kunne de være sammen, for de kunne alligevel ikke smitte hinanden,” siger Bruce Aylward og uddyber:

“I stedet siger man mange steder til mennesker, der føler sig sløje, at de skal blive hjemme, hvis de bare har milde symptomer. Hvad sker der så? De smitter andre i hjemmet. Og når de har det lidt bedre, forlader de hjemmet igen, men de kan stadig smitte i flere dage, mens de kommer sig. I Kina fik de ramte ikke lov at forlade isolation, før man var sikker på, at de var smittefri.”»

Aylward sier at lærdommen fra Kina ikke er å stenge hele samfunnet, men å bryte smittekjeden:

Test, opspor, isoler og behandl syge. Jeg ved godt, jeg siger det hele tiden, men det er det, der virker, og det er ikke for sent. Smittekæderne skal brydes, og det er måden at gøre det på.

Aylward mener at de drastiske tiltakene der hele samfunn blir stengt ikke bare er skadelig for samfunnet på lang sikt, men at det også er kontraproduktivt når det gjelder å bekjempe viruset:

“Hvad sker der om nogle uger, når befolkningerne og økonomien ikke kan holde til de her foranstaltninger? Så styrter alle ud, og så er der stadig ikke styr på smitten. Vi skal have brudt smittekæderne, og det gøres ved at sætte ind, der hvor smitten er, i stedet for at prøve at sætte ind mod alt muligt usynligt. Fokuser på det, man kan opdage: De syge og deres kontakter.”

På den andre sida har Aylward heller ingen sans for å la viruset rase og bygge opp såkalt «flokkimmunitet»:

“Jeg vil tro, at der i hvert fald skal smittes 20-30 pct. af befolkningen, før vi nærmer os flokimmunitet. Det er et meget stort antal mennesker, som i givet fald skal blive syge, mange vil få det rædselsfuldt, og mange vil dø.»

WHOs fremste epidemiekspert, som fulgte kampen mot koronaviruset i Kina på nært hold, er altså helt uenig i den politikken som er valgt i Italia og Norge. Det er drastisk å stenge et helt samfunn på ubestemt tid, og det vil heller ikke stanse viruset fordi man ikke har sporet opp de smittede og brutt smittekjeden.

WHOs rapport fra Kina med deres anbefalinger kan leses her (pdf).

Vi vil føye til at de samfunnsmessige konsekvensene av nedstengingspolitikken, både når det gjelder massearbeidsløshet, fattigdom og folkehelse er så vidtrekkende at de som står for denne politikken må ha svært gode argumenter når de velger ei linje som bryter så klart med anbefalingene fra WHO.

Vi vil ikke påstå at WHO alltid har rett. Men skal man gå imot deres anbefalinger bør man i det minste stille opp faglige, faktabaserte argumenter som er bedre enn deres. Det kan vi ikke se at Erna Solberg og Bent Høie har gjort.


Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.

Forrige artikkelEt absurd politisk kvarter. Lysbakken og Jensen.
Neste artikkelKatta ut av sekken: Gordon Brown vil ha verdensregjering – fordi virus
Pål Steigan
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).