Danmarks Radio (DR) hylder igen USAs trusler og krig

0
Faksimile av oppslag på nettsidene til DR (Danmarks Radio).

DR næsten ikke til at bære…

Av Jan Oberg.

5. januar 2020 hylder DR præsident Trumps tweet om at USA har udset sig 52 iranske angrebsmål, hvis Iran gør alvor af trusler om at gengælde drabet på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Søndag 12:10 står den som øverste nyhed på dr.dk

“Militærforsker roser Trump-tweets om Iran: ‘Det aftvinger professional respekt’
Det er et amerikansk forsøg på at lukke konflikten ned, siger lektor.

DR bruger denne militærforsker – og kun ham – til at hylde Trumps fornyede krigstrusler ovenpå et fatalt politisk mord. DR’s Deadline gjorde det samme den 3. januar hvor samme forsker hylder Trumps statsmandskløgt og blandt andet siger at Iran bare skal gøre hvad USA siger og så vil de slippe for flere problemer.

DR bruger kun ekspertise, der ikke evner at kritisere noget ved amerikansk udenrigs- og militærpolitik, aldrig nævner USAs knusende overlegenhed, folkeretsforbrydelser eller det faktum at konflikterne er a-symmtriske. Forskere, der resonnerer helt inden for det realpolitiske paradigme og aldrig falder uden for propaganda-rollen ved f.eks. at sige: Vel, det hér kunne jo have været gjort og sagt på en anden måde.

USA/NATO ikke kritiseres.

Historien om USAs rolle i årtier i Mellemøsten og de afsindigt mange civile lidelser – f.eks. de aktuelle sanktioner mod Iran, der strider mod menneskeret, menneskelighed og folkeret og må betegnes som kollektiv afstraffelse af 85 millioner uskyldige mennesker: Du skal ikke høre om disse ting.

Det nævnes ikke i overstående forsideartikel at selve udtalelsen af en trussel er i strid med FN-Erklæringen (Artikel 2.4). Og ikke heller at drabet på Suleimani er en kriminel handling. Formentlig véd man på DRs redaktion ikke så meget om folkeret eller behovet for også at anlægge dens perspektiv på begivenheder som denne.

Journalisten på DR føler heller ikke at det er værd at tage dét punkt op at Trump udtrykkeligt truer med at smadre kulturelle steder/mål i et land med en 6,000 årig historie og repræsenterende en enorm kulturel skat for hele verden.

DR.dk søndag 5. januar 2020

Denne artikel og valg af vinkel og ekspert ligger helt i tråd med DRs dækning af dette risiko-eskalerede mord, som er blevet kritiseret eller fordømt af stort set alle kyndige og retsbevidste eksperter. Det er bare at læse denne artikel af DR’s Mellemøsten-korrespondent, Puk Damsgaard. Den kan dårligt tolkes som andet end et redaktionelt tilrettelagt forsøg på at forklare – og i dette tilfælde tillige forsvare – USAs mord på denne leder: Suleimani har dræbt hundredvis af amerikanske soldater.

Den ligger også i linje med den generelle udenrigspolitiske redaktion på dette, Danmarks fornemste public service medie – der de facto i dag er en skygge af sig selv. Hér på min blog er der nok så mange eksempler på den systematisk ensidighed i USAs favør og fraværet af alsidig belysning.

Husk, der må aldrig siges ét ord om hvem der er aggressor og hvem, der forsvarer sig imod aggression. Konfliktens natur skal aldrig nævnes, der skal kun tages stilling (for Vesten) i spillet om volden, der anvendes i konflikten. Når USA bruger vold er det for det gode og for at standse en større konflikt; når Iran bruger vold er det fordi de vil lave ballade og destabilisere regionen (hvad USA har en gudsgiven ret til at stoppe).

Begravelsesfølget etter Qassem Soleimanis båre er antakelig det største verden har sett.

Vi skal forstå at USA-Iran er en symmetrisk konflikt, at de to en en slags ligevædige parter – dette uanset f.eks. at Irans militære udgifter andrager US$ 20 milliarder, USAs over 750 (hvortil man kan lægge a) at Iran ikke har invaderet noget land i over 250 år, b) ikke har atomvåben, c) har fulgt Atomaftalen (JCPOA) fra 2015, d) er udsat for historiens mest brutale økonomiske sanktioner og embargo, e) at Saudi-Arabien – Irans regionale hovedmodstander – er verdens tredje største militærmagt, f) at Israel har atomvåben i strid med FN-deklarationer – og at g) USA/Vesten stod bag Saddam Hussein da han invaderede Iran, en krig over 8 år med omkring 1 million døde.

Du skal aldrig høre hvordan Iran ser på den slags. For der er kun én sandhed: Vestens.

Du skal aldrig få et større samlet billede i tid og rum. Men dét behøver ikke at være propaganda; det er nok snarere sådan at dét magter DR ikke med de ofte ret unge skribenter, der med få undtagelser ikke har nogen baggrund eller specialkundskab om international politik.

(Om sport og mad, indenrigspolitik og muligvis kultur skal man vide noget for at skrive. Dét gælder ikke international politik, der skal man følge mainstream og det er tilstrækkeligt at promovere de fakta og det verdensbillede, der kommer fra amerikanske nyhedskilder – og aldrig andre).

Så … USA, ikke Iran, handler i selvforsvar. Når man vel at mærke ikke véd et suk om historien og om konfliktanalyse. Eller når man har en anden agenda end ordentlig journalistik og balanceret folkeoplysning.

Det hele er skammeligt.

Der er mange måder at påvirke på. USA véd hvordan det gøres, også diskret.

Formentlig modtager hverken DR-medarbejdere eller danske forskere penge eller andre goder af USA. Men de opfører sig dagligt som om de gjorde.

Resultatet er det samme.

Og skammeligt.

Jan Oberg var i Øst-Aleppo i desember 2016 og dokumenterte terroristenes enorme ødeleggelser slik de framsto etter at de var nedkjempet. Copyright: Jan Oberg.

Hvis du ønsker å bidra med en stor eller liten gave kan du betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050

Fra utlandet: IBAN-nummer: NO5590013089050

SWIFT/BIC for SpareBank 1 Oslo Akershus: LABANOKK

Vipps: 116916

Forrige artikkelRødt ber om at norske styrker hentes hjem fra Irak
Neste artikkelStor støtte for fransk streik som utvides denne uka