«Pinter’s words were more than surreal. The BBC ignored the speech of Britain’s most famous dramatist», ‘The invisible government’, 2007, by John Pilger, link

NB. Dette handler ikke om mig. Dette handler om, at vores stat (og Facebook) arbejder målbevidst på at undertrykke afgørende kritisk viden om vores virkelighed – fra personer som mig, der i årevis har arbejdet dybt seriøst med at undersøge holdbar og uholdbar information om vores virkelighed og vores krige. Pierre Collignon’s bog fra april indeholdt en tilsyneladende henkastet men reelt tung latterliggørelse af min person, bog. Bemærk iøvrigt her, at Syddansk Universitet har ladet en chefredaktør for Jyllandsposten bruge universitetets symbolske magt til at fortælle danskerne, hvad der er virkelighed. Senest har Facebook helt deaktiveret min konto (læs Steigan’s korte artikel om baggrunden, her). Hvad bliver det næste? At google sletter min hjemmeside og mine artikler med en begrundelse om, at det handler om statens sikkerhed? Eller at jeg risikerer fængsel for at udforske vores virkelighed?

Da jeg for fire-fem år siden besluttede mig for at bruge Facebook rent fagligt, forklarede jeg det til mine private venner og familie. Hvorefter jeg slettede dem alle på FB. Jeg ville adskille privatlivet fra mit samfundsvidenskabelige virke på Facebook.

I de forløbne år har jeg opbygget et netværk af kritisk tænkende mennesker, herunder en del af verdens vigtigste tænkere (professorer mv. der er på FB) omkring neoliberalismen, medieanalyse og vestens vanvittige, falske og ulovlige krige.

Uden at overdrive vil jeg sige, at jeg har lært mindst lige så meget om verden via mit Facebook universitet, som jeg gjorde gennem otte års intense sociologi-studier på universitetet. Se fx min artikel om vores mediers udlægninger af EU’s behandling af Grækenland, her. Og om Syrien, her.

Jeg tager studier af faglitteratur og verden mere seriøst end de fleste. Jeg plejede at sige til min studerende, for at give dem en idé om min tilgang, at jeg engang brugte et halvt år på at forstå en af Bourdieus sætninger. Se eventuelt nogle af mine danske artikler om neoliberalismen her.

Men for at give læseren et lidt andet grundlag for at tænke, at jeg ikke er skør, så var jeg bagmand for udgivelsen af en økonomibog sidste år. En bog der viser, at alle tidens økonomiske dogmer er falske. Bogen blev udgivet af Politisk Revy (som udgiver Preben Wilhjelm mv.) og professor Jesper Jespersen var en vigtig støtte i projektet. Bogen blev introduceret på Københavns Universitet via CEVEA. Bogen bliver stærkt anbefalet af Mogens Lykketoft og James K. Galbraith mfl. Forfatteren Warren Mosler og jeg var desuden sammen med Lykketoft på den neokeynesianske konference i Aalborg i april 2017, link, hvor Lykketoft gav Mosler ret i hans analyse af den økonomiske virkelighed. Som PioPio anmelderen så korrekt skrev, så underminerer bogen komplet tidens neoliberale dogmer, således at «Nødvendighedens politik er aflyst», link. Det er ikke ligefrem overraskende, at Copenhagen Business School ansatte (foregangsfolk for de neoliberale magtrelationer og ideologi i Danmark) ikke kan se noget fornuftigt i bogen, link. Se min hjemmeside om Mosler og moderne pengeteori, her.

Dette blot for at gøre det lidt vanskeligt at affærdige min kritik af NATO og vestens narrativer, herunder sandsynliggøre at mit netværk og jeg ikke deler letfordøjelige ‘Fake News’, sådan som brugen af sociale medier ofte fremstilles i de etablerede medier og af tidens medslæbende akademikere.

Jeg har et omfattende netværk indenfor den vigtigste medieforskning, sociologi og den vigtigste økonomiske tænkning. Men vi er ikke mange skandinaviske akademikere, der går imod de vestlige narrativer om NATO’s krige. Jeg kan dog nævne den kendte fredsforsker Jan Øberg, som også er en del af mit netværk, og som ikke har været brugt af de danske medier, siden han kom hjem fra Aleppo i Syrien for knap to år siden. Hvorfor? Givetvis fordi hans beretninger om virkeligheden i Syrien og i Aleppo underminerer alt, hvad vores journalister – til stadighed (sic!) – dagligt rapporterer om Syrien og Aleppo. Link til en af hans artikler, her. Besøg Øbergs FB side her, og se hvordan han dagligt punkterer de danske mediers information om forskellige lande og vestens krige. Senest har Øberg skrevet i en artikel i Arbejderen med denne kritik: «DIIS. Dansk Institut for Internationale Studier, har udsendt en publikation rettet mod gymnasieelever: «Trolde i dit feed – Russisk desinformation». Den kan bedst betegnes som intellektuelt bedrageri.» Link

Jeg har forlængst erkendt, at de DIIS ansatte går CIA’s ærinde. Ja, jeg er også forbundet med nogle af verdens vigtigste CIA-forskere. Dette gælder fx personer som Flemming Spliedsboel, der ikke bestiller andet end at bringe amerikanske løgne for den danske befolkning. Som Spliedsboel fx forklarer det her: «Seniorforsker: Russerne fucker med vores hjerner», link. Men Spliedsboel, din uhyrlige løgner og propagandist, det er ikke Rusland, der ‘fucker med danskernes hjerne’. Det er dig. Læs om Rusland på min side her. Jeg kan ikke lige finde bogen, men jeg mener at have læst, at omtrent halvdelen af de norske ansatte på deres militærakademi var betalte af USA. Gad vide om USA betaler de ansatte på DIIS?

Men uanset hvem der betaler de danske DIIS-ansattes løn, så er det ikke den danske befolknings interesser i fred og sikkerhed, som de tjener. For deres propaganda mod Rusland kan være første fase mod endnu en storkrig mod Rusland (som WW2). Se denne kritik af den nyere norske ‘forsvarspolitik’: «Basepolitikk. Svekker norsk sikkerhet» fra en yderst erfaren og højt distingveret militærmand Børresen, som bla skriver: «Den norske baseerklæringen av 1. februar 1949, om at Norge ikke vil åpne fremmed baser så lenge landet ikke er angrepet eller truet med angrep, var et av hovedelementene i de selvpålagte begrensningene i norsk alliansepolitikk. Dette var tillitsskapende tiltak som skulle bidra til lavspenning i nord«, link. Børresen skriver i øvrigt også om NATO’s krig mod Libyen: «Målet var regimeskifte. Og dersom norske myndigheter faktisk forsto at det var regimeskifte det egentlig dreide seg om, er det grunnlag for å hevde at også de gjorde seg skyldig i et folkerettsbrudd.» Link.

Se denne bog Oppgjør om hvordan den norske efterretningstjeneste arbejdede for ikke-demokratiske kræfter efter 2. verdenskrig, link, skrevet af den tidligere norske statssekretær, Oddmund H. Hammarstad. Den vigtige amerikanske professor McCoy skriver i sin seneste bog, at Washington Post havde en historie om, at USA i 2010 havde 854.000 ‘vetted agents’, hvad det så end mere præcist skal betyde (muligvis denne artikel, link):

«In 2010, almost a decade into this secret war with its voracious appetite for information, the Washington Post reported that the national security state had swelled into a “fourth branch” of the federal government ― with 854,000 vetted officials, 263 security organizations, and over 3,000 intelligence units, issuing 50,000 special reports every year.» ‘Exploring The Shadows Of America’s Security State. How I learned not to love Big Brother’, August, 2017. By Prof. Alfred W. McCoy

Det er amerikanerne, der ‘fucker’ med vores hjerner. Se min side om det enorme amerikansk styrede propaganda-apparat, link. Hvis læseren har vanskeligt ved at tro, at de magtfulde vestlige (især amerikanske) oligarker og de vestlige efterretningstjenester altid har været med til at styre vores medier, så kan man læse professor emeritus (Nobels forskningsakademi) Ola Tunanders forklaring om, at der aldrig var en russisk ubåd i Skærgården. Dengang Olof Palme blev nødt til at aflyse sit (tilnærmende) besøg hos Gorbachev. Link. Tunander har i øvrigt også lige skrevet en bog om, at krigen mod Libyen byggede på en løgn, link. Se min side om Libyen, her.

Se min ressource side om CIA’s «Phoenix Program» der viser, at USA altid har brugt de proxi-terrorister, som Harold Pinter så uhyggeligt fortæller om i tilfældet Nicaragua, her. USA’s brug af Al Qaeda, ISIS og Boko Haram bliver konsekvent dækket over af alle vestlige politikere, akademikere og journalister, der får plads til at tale i offentligheden.

Jeg har længe tænkt, at det kun ville være et spørgsmål om tid før Facebook ville censurere om ikke slette folk som mig. Idet vi dagligt deler information og viden, der komplet punkterer vores etablissementers uhyrligt falske ‘narrativer’ om vores neoliberale virkelighed, vores komplet falske medier (journalister) og om vores krige ‘Bringing Democracy to the World’.

Det er på den baggrund, at jeg skabte min hjemmeside Homo Sociologicus: Dels for ikke at få slettet al den viden, som jeg er blevet uddannet i på FB, og dels for at give folk en chance for at få overblik over forskellige emner. Et bedre overblik end de daglige opslag på FB giver mulighed for.

De fleste har formentlig set, at vores medier og politikere i den seneste tid har arbejdet på at stigmatisere og nedgøre Facebook som et usikkert sted at være. Med store mediehistorier om at FB stjæler din private information osv. (Google er formentlig langt værre). Dette er ikke normal praksis for Big media Business. De vil faktisk altid gerne, at «du bliver lidt længere». Så hvorfor gør de det?

Jeg er overbevist om, at Facebook forsøger at skræmme folk væk fra Facebook. Netop fordi vi er så mange, der bruger FB til at blive klogere på verden. Dels ved at lytte til de akademikere, der ved noget om de forskellige lande og emner, som vores etablerede (Big Business kontrollerede) medier aldrig fortæller sandheden om; dels ved at forbinde os med mennesker, der er på jorden i Libyen, Brasilien, Kina, Rusland og Syrien mv., og som er langt mere troværdige end vores journalister, som vi rent faktisk ved viderebringer amerikanske løgne.

Se fx min Wittgensteinske ‘one-and-a-half-truth’ argumentation omkring Libyen, hvad vi i dag ved ud fra den britiske parlamentsrapport (2016), link. Det britiske parlament konkluderer, at al information om Libyen var falsk. Faktum er, at vi bombede for Al Qaeda osv. Min dybere sociologiske pointe er, at vi dermed også ved (for der var ingen modstridende information om Libyen), at praktisk talt alle vestlige journalister, akademikere og politikere delte de samme falske informationer i 2011. Bemærk her, at tidens akademiske bøger om ‘Fake News’ fx Vincent Hendricks og Pierre Collignon ikke nævner vores Libyen- ‘fake news’ med ét ord. Disse bøger er kriminelle, sådan som Aldous Huxley brugte udtrykket. Se (noget af) min tekst om problemet med vores kriminelle stat på Steigan: «Harold Pinters diagnose afslører den danske stat som falsk og farlig», link.

Med andre ord, Facebook er idag en trussel imod Big Business og vore neoliberale politikeres «skrøbelige narrativer», for at bruge Forsvarets Efterretningstjenestes udtryk: «Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har holdt dialogmøder med chefredaktører på nyhedsmedier og politikere om risikoen for, at det kommende folketingsvalg kan blive mål for cyberangreb..» Link. Meget sigende så var chefredaktøren for Dagbladet Arbejderen, som er den eneste danske avis, der forholder sig kritisk til NATO, ikke med til disse møder. Men det melder vores Big Business mediers historie her (naturligvis) ikke noget om.

Ja, mine linjer her er et wake-up call omkring det faktum, at såvel de politikere, som de danske universiteter og det danske militær i dag forsøger at kontrolle al vores information i medierner mv. Kun til gavn for USA’s ulovlige og vanvittige krige. Det vil sige, kun til gavn for de vestlige oligarker, der kontrollerer alle den vestlige våbenindustri og langt mere end 90% af vestens ‘corporate media’. Det er de samme magtfulde Big Business, der ejer såvel våben- som medieindustrien. Se fx denne information på Steigan, link.

Det er Big Business som styrer såvel vores medslæbende eller begejstrede (neoliberale) politikere, soldater og journalister. Derfor er det naturligvis kun løgn og hykleri, når en journalist som Rune Lykkeberg understreger, at han er ‘uafhængig’. For som en RUC professor Ørsten forklarer det: «Hvis man modtager betaling, så opstår der et afhængighedsforhold. Så er man pr. definition ikke uafhængig.» Sjovt nok så formår journalisten på Information ikke lige at tænke længere, end at lade Lykkeberg fremstå som så uafhængig som nyfalden sne (ift. at arbejde for politiske partier). Men samtidig undertrykkes ganske det faktum, at Lykkebergs arbejdsgiver Information, som de andre store aviser idag udelukkend støtter op om neoliberalismen, om NATO’s ulovlige krige osv. Den problematik undertrykkes ganske effektivt ved hjælp af sådanne citater:

«Informations chefredaktør Rune Lykkeberg siger, at han ikke kan afvise, at han kunne finde på at stille op som ordstyrer eller vært for et politisk parti. Men i så fald ville han ikke tage imod penge for det, siger han.

»Som chefredaktør synes jeg kun, jeg kan have én arbejdsgiver, og det er Information,« siger Rune Lykkeberg.» Chefredaktør for den erklæret uafhængige netavis Pio fik honorarer af Socialdemokratiet, Information, link

Sandheden er, at Lykkeberg aldrig har delt én eneste kritisk sætning om NATO eller om mediernes afhængighed af Big Business. Det besynderlige, for nu at være diplomatisk, er blot, at også Clement og alle andre ansatte på DR komplet ukritisk deler de amerikanske ‘narrativer’ om virkeligheden. Da de faktisk bliver betalt for at være uafhængige formidlere for den danske befolkning. Lad Clement invitere mig i studiet…

Den berømte amerikanske samfundsforsker Harold Lasswell advarede i 1941 imod udviklingen af ‘The Garrison State’, hvor en politisk-militær elite ville skabe ekstremt voldelige stater. Eftertiden har vist, at han havde ret i sin kritik af den amerikanske stats udvikling.

I Pierre Bourdieus sidste bog Science of Science and Reflexivity advarer han om, at Big Business i samarbejde med militæret og de vestlige universiteter kan korrumpere såvel vestens videnskab som vores staters funktionsmåde. Det er ved at ske. Senest er den danske regering ved at forberede et lovforslag, som skal gøre det ulovligt at viderebringe kritik af NATO på Facebook, med en trussel om op til 12 års fængsel. Hvis det kan bevises, at det er sket i samarbejde med en fremmed nation. Nu deler jeg en hel del information fra russiske og syriske kilder, da de er de tætteste til at informere om de børn, civile og soldater, der rammes af NATOs bomber; herunder hvor NATOs specialstyrker opererer.

Jeg har familie og børn. Jeg har nærmest ikke tjent en krone de sidste par år, fordi jeg finder det mere vigtigt – end at tjene penge – at få oplyst folk om, hvor vanvittige og vanvittigt falske vores krige er. Jeg har ikke nogen anden dagsorden end at forstå vores virkelighed så objektivt som muligt. Skal det nu risikere at kunne koste folk som Øberg og jeg (og ansatte på Arbejderen) op til 12 år i fængsel?

Jeg kan formentlig ikke blive ved meget længere uden en klar opbakning fra det politiske system til, at vi har ytrings- og forskningsfrihed i Danmark. Jeg har, som sagt, familie og mindre børn.

Så jeg må spørge… Tror folk virkelig mere på Anders Samuelsen og tidligere chefredaktør på Jyllandsposten Pierre Collignon, end de tror på en Bourdieu-udlært sociolog, der har brugt tyve år på seriøst at forstå vores virkelighed? Og vil folk – og de andre politikere – virkelig tillade, at Anders Samuelsen (USA) skal skabe love, der gør kritik af NATO, herunder kritisk forskning som min dybt ulovlig?

Jeg har foreløbig lavet en ny konto på FB, så må vi se, om jeg kan få den oprindelige med mine mange fb venner og følgere aktiveret igen. Derfor har jeg kunnet se nedenstående (citerede) opdatering af Søren Wegner. Som tidligere nævnt, så har jeg ikke private venner på FB. Så jeg blev naturligvis glad, da jeg så denne post skrevet af en af mine FB venner omkring hans oplevelse af mit virke på Facebook.

Søren Wegner skriver på Facebook den 30. september:

«Der høres somme tider bagkloge beklagelser over, at de intellektuelle og akademiske klasser aldrig åbner munden, når Overdanmark går i krig, designer nyhedsbilledet til egen fordel og giver sig selv øgede magtbeføjelser og asociale pengegaver, mens der skæres i samfundets fællesskabelige strukturer og i leve- og vidensgrundlaget for folk på gulvet.

Artiklen herunder (Steigans artikel) er et kedeligt aktuelt exempel på, hvad der sker, når en af de få, der tør tale magthaverne midt imod, giver stemme til opklaringen af den massive historieforfalskning, mediemanipulation og åndelige korruption, vågne danskere er vidne til i disse år med ‘aktivistisk udenrigspolitik’, spindoktorerede ‘får og bukke’, ‘rundkredspædagogik’ og ‘smagsdommere’ samt Bilderberg-elitære ministre, der åbent erkender at være ‘dronningens tjenere’ snarere end folkets.De sovende masser reagerer ikke, men lader i god tro uvæsnet brede sig, indtil det også banker på deres dør, og da – mens søvnen endnu gnides ud af øjnene – er vægten for længst tippet. Som en overdopet hækkeløbers åbenlyse tyvstart, der ikke dømmes, og som endda har fået fjernet hækkene i sin bane forud for løbet.

Samme udvikling kendes ikke blot fra det i sammenhængen klassiske exempel – det amerikansk finansierede Overtyskland i 1930’erne – men overalt, hvor USA har gjort sin udenrigspolitiske indflydelse gældende både før og ikke mindst siden. I de mange lande, hvor oppositionen til fascismen og imperialismen har ordentlig fat, bruger USA ikke fløjlshandsker. Kun i lydstater som Danmark, hvor politikere, medier og skoler i generationer har deltaget i hjernevasken, sker udviklingen uden, at de brede masser opdager det, før det er for sent.

Åbenlys censur, som den der nu er blevet sociologen Lars Jørgensen til del på Facebook, er tegn på, at oppositionen for alvor er begyndt at vågne og røre på sig også i alliancens væbnerlande. Den mere subtile censur har existeret længe, fx. på Googles søgemaskine, når særlige narrativer ganske enkelt udelukkes fra ‘det gode selskab’ eller altid har følgeskab i medierne af en eller flere svært mistænkeliggørende højtalere for den officielle version af ‘sandheden’, som magthaverne portrætterer den.

Dansk fjernsyn kunne aldrig drømme om også at give samme enetaletid, som de dagligt giver til Overdanmarks ‘krigsaktivister’, til fredsaktivister som Lars Jørgensen, Pernille Grumme eller Jan Øberg. Risikoen for, at ‘den nationale sikkerhed’ (læs: det etablerede hierarki) sættes over styr, når Christiansborg ikke længere har den narrative tete i medierne, er alt for stor.

«En af de danske mimersbrønde og kilder til inspiration, jeg – på trods af (eller i mit særlige tilfælde måske snarere på grund af) sine konsekvent provokerende, mytedræbende vinkler på kontroverselle emner – finder størst tryghed ved at læse mig klogere ved, er sociologen Lars Jørgensen og hans database Homo Sociologicus. Der er altid kant og ofte disput, når Lars Jørgensen går i kødet på et emne, og ikke så få skarpe hjerner fra et (fornemmer jeg) bredt, internationalt udsnit af baggrunde bidrager støt med inputs, vinkler og viden, der vægter for og imod og giver stof til eftertanke. En klar anbefaling herfra…»

Jeg kan ikke huske nogensinde at have set en kontroversiel udmelding på Lars Jørgensens faktakoncentrerede Facebook-profil, som ikke har fået kontante, intellektuelle med- og modspil i bedste demokratiske samtaleånd. Hvis der på Lars Jørgensens profil overhovedet gives plads til falske nyheder, så får de i oplysningens ånd og navn hurtigt kam til parykken.Derfor skal der lyde nok en klar anbefaling herfra, men denne gang rettet mod Facebooks censurdommere: giv Lars Jørgensen sin stemme og platform tilbage! Uden ham står kolportørerne af falske nyheder kun stærkere.

Mvgrrr…»

03-10-2018 09:26