Danske universiteter får støtte som aldri før til militære EU-projekter

Aldri før har danske våpenselskaper og universiteter vært involvert i så mange militære forskningsprosjekter i EU. Samtidig nekter universitetene å gi innsikt i hva prosjektene handler om.

Fra den danske avisa Arbejderen.

Danske universiteter slår rekord i militær forskning for EU.

Sidste år modtog danske universiteter og vidensinstitutioner EU-støtte til otte militære udviklingsprojekter til en samlet værdi af i alt 1,3 milliarder kroner – som skal fordeles mellem de øvrige vidensinstitutioner og våbenfirmaer, der indgår i projekterne.

Udvikler missilsystemer, mortérkanon og droneammunition

Arbejderen har kortlagt de otte projekter – og de dage, hvor universiteterne forskede i “bløde” projekter som minerydning og skudsikre veste og letvægtsmateriale, der skulle beskytte soldater mod skud og miner er slut.

I dag forsker de danske universiteter i offensive militære EU-projekter, der går ud på at opnå maksimal død og ødelæggelse hos “fjenden”.

Projekterne spænder vidt – lige fra at udvikle ny cockpitteknologi, der skal gøre kampfly mere effektive, til forskning i ammunition til droner og missilsystemer.

Eksempelvis er Aalborg Universitet gået med i forskningsprojektet Spider2 sammen med Europas største våbenfirmaer som Thales, Kongsberg Airbus, Lenoardo og Saab – der går ud på at opbygge et stort netværk af militære satellitter i rummet, der kan bruges til overvågning og indsamling af informationer. EU støtter projektet med svimlende 487,5 millioner kroner.

Danske universiteter slår rekord i militær forskning for EU. Sidste år modtog danske universiteter EU-støtte til otte militære udviklingsprojekter til en værdi af 1,3 milliarder kroner.

Aalborg Universitet er også gået sammen med store europæiske våbenfirmaer, som Thales i projekt Sword, der har til formål at udvikle avancerede sensorer til missilaffyringsanlæg, der gør det muligt for EU’s krigsskibe at opdage, spore og udslette ubåde og undervandsdroner. EU støtter projektet med 150 millioner kroner.

Endelig har Aalborg Universitet – sammen med Terma A/S, Airbus, SAAB og en række andre store europæiske våbenfirmaer – fået 405 millioner offentlige EU-kroner til projekt EPIIC2, der skal forske i ny cockpitteknologi, der skal gøre kampfly mere effektive.

EU-støtte til militære forskningsprojekter er bestemt ikke et nyt fænomen på universitetet: Siden 2021 har Aalborg Universitet fået støtte til i alt 15 militære EU-forskningsprojekter, oplyser universitetet til Arbejderen.

Universitetet er ikke alene om at forske i militære EU-projekter.

Teknologisk Institut er med i det 67,5 millioner kroner store projekt Eurodamm, der skal udvikle billig, masseproduceret droneammunition.

Og Teknologisk Institut er med i projekt EM-Mortar, der skal udvikle en lydløs mortérkanon, der skal gøre det mere effektivt at føre krig – især nærkamp i byer.

Københavns Universitet har sammen med store våbenfirmaer som Thales fået 87 millioner kroner til projekt Deep-Tech, der skal forske i “autonom detektering og neutralisering af indkomne trusler” i forbindelse med militære EU-operationer på havbunden.

Lukker ned for oplysninger om projekterne

Oplysningerne om de danske universiteters militære EU-forskningsprojekter stammer fra offentligt tilgængelige oplysninger fra EU’s såkaldte Forsvarsfond.

Arbejderen har kontaktet Aalborg Universitet og Teknologisk Institut for at få flere oplysninger om de projekter, de er en del af, samt få oplyst, hvor mange forskere der arbejder med projekterne.

Arbejderen har også bedt om interviews for at spørge ind til, hvorfor de to forskningsinstitutioner satser så massivt på at forske i militære EU-projekter – og om det har givet anledning til etiske overvejelser. Samt hvilke områder der nu ikke bliver forsket i, fordi forskerne skal udvikle avanceret militært udstyr.

Ingen af de to forskningsinstitutioner ønsker at stille op til interview.

Aalborg Universitet skriver i en mail til Arbejderen, at man “af sikkerhedshensyn” og hensyn til “statens sikkerhed” og “rigets forsvar” ikke ønsker at udtale sig om projekterne.

Universitetet bruger samme begrundelse til at afvise aktindsigt i projekterne.

Heller ikke Teknologisk Institut ønsker at fortælle om sin deltagelse i de militære EU-forskningsprojekter.

I en mail til Arbejderen henviser instituttet til de regler, der gælder for projekter under EU’s Forsvarsfond (EDF), og understreger, at “… proceduren er helt klar: Vi må som partner ikke udtale os om projektet eller forskningsindholdet, før både Grant Agreement (aftalen med EU-kommissionen) og Consortium Agreement (aftalen mellem alle projektets partnere) er endeligt forhandlet, underskrevet, og projektet officielt er igangsat”.