
Den ideologiske udgave af Mussolinis fascisme fra 1940erne er i næsten 100 år blevet fordømt af hele den vestlige verden. Europæiske politikere har siden da ”slået 7 kors for sig” blot ved tanken om denne diktatoriske styreform.
Av Villy Lauridsen, Danmark.
I korte træk indeholdt ideologien følgende hovedpunkter:
- Autoritær styreform.
- Magten koncentreret i ét eller ganske få mennesker, der har kontrol over statsapparatet.
- Nationalisme
- Nationenes interesser står over det enkelte individs
- Undertrykkelse af politisk opposition
- Gennem vold, propaganda og censur fjerner man politiske modstandere
- Militær magt og krigsførelse prioriteres
- Positiv korporationisme
- Statsapparatet fungerer som ”mægler” i forholdet mellem kapitalen og arbejderklassen, med statens interesser som udgangspunkt. Fagforeninger eksisterer ikke.
- Raceteori. Visse menneskeracer eller grupper anses for at være overlegne. (videreudviklet til det ekstreme af Hitler)
- Staten skal være altomfattende. Det offentlige skal tage sig af alle sider af livet. Ex.: Det åndelige, kulturlivet, idræt, økonomi, arbejdsmarkedet, sundhed etc.. (minder delvist om det gamle Sovjetsystem). (1)
Den aktuelle udvikling i Europa viser efter min vurdering på væsentlige punkter paralleller til Mussolinis tænkning ! Blot er udgangspunktet nu ikke de enkelte europæiske stater, men sammenslutningen af disse i Den Europæiske Union.
Ad 1.
Enkeltstaterne i EU og deres autonomi er i høj grad undergravet af bureaukraterne og toppolitikerne i EU, der ser EU som en fremtidig stormagt, bestående af mange delstater (USA-modellen). Alle væsentlige beslutninger træffes herefter af ganske få politikere og bureaukrater.
Det er ikke nogen hemmelighed at mellem 60 og 80 % af al europæisk lovgivning i dag foretages af EU og SKAL implimenteres i de enkelte delstater uanset om politikerne og befolkningerne i de enkelte delstater støtter denne lovgivning (forordninger og direktiver ). (2.)
Tidligere ”vetomuligheder” mod en uønsket politik fjernes fra EU-systemet.
Reelt fremstår de enkelte delstaters parlamenter herefter temmeligt overflødige.
Interessant i øvrigt, at den ikke folkevalgte EU-kommission har tiltaget sig ekstrem magt ud fra den tankegang, at kommissionen i ”krisetider” (selvvalgt krigsdeltagelse i Ukraine, forsøg på ”effektiv” styring af coronakrisen og kommende laboratorieskabte epidimier, miljøpolitik, dokumenterbar bevidst befolkningsudskiftning i Europa etc. etc.).(3.) er ”nødt til” at styre EU’s politik igennem diverse kriser udenom parlamentet.
Ad 2.
”Nationalisme” her forstået som sammenslutningen af de europæiske enkeltstater i Den Europæiske Union.
Unionens økonomiske politik, magtpolitiske interesser, kulturpolitik (LGBTQ…, transideologien, forestillingen om de 72 identiteter etc. etc.) skal stoppes ned i halsen på samtlige medlemsstater, uanset om enkeltstaternes befolkninger har lyst.
Unionen prioriterer således unionens interesser over medlemsstaternes. Hvis enkeltstaterne ikke accepterer dette og i stedet vælger at fastholde sin egen befolknings ønsker, bliver man forsøgt banket på plads, ikke bare økonomisk men også politisk.
Ungarn og Slovakiet er aktuelle eksempler på denne udvikling. (4)
Ad 3.
Undertrykkelse af politisk opposition i EU-landene bliver mere og mere fremtrædende.
Gennem enkeltlandenes lovgivning bekæmper man effektivt enhver opposition mod den aktuelle udvikling. Vi taler her eksempelvis om ”terrorlovgivning”, lovgivning mod ”diskrimination”, ”hadtale”, ”befolkningsudskiftning”, overtrædelse af ”æresbegrebet” etc. etc.
Som et af de mest fremtrædende eksempler på denne udvikling bruger man den nævnte lovgivning til at fjerne ytringsfriheden gennem omfattende censur.
Mainstreemmedierne er politisk kontrollerede, den trykte presse er reelt i lommen
på politikerne og de økonomiske bagmænd. De sociale medier tvinges i hele den vestlige verden til at censurere (slette) samfundskritisk indhold gennem enorme bødekrav, hvis politisk kritik ikke fjernes gennem censur etc. etc.. (f.eks. X og Telegram). (5)
Vedr. X er det dog et stort spørgsmål om EU efter Trumps valgsejr og Musks væsentlige andel heri tør røre ved dette sociale medie.
På vitale områder gennemtvinger EU en fælles holdning til så afgørende områder som krig, miljøspørgsmål, ”epidimier” a la corona, befolkningsudskiftning, dyrkelse af transideologi og LGBTQ… og hvad deraf følger.
I enkeltstaterne UDELUKKER toppolitikerne offentlige diskussioner om disse helt afgørende politiske områder. I praksis udelukker man offentlige møder, hvor eksperter med helt forskellige holdninger og ekspertviden om ovenstående, mødes til offentligt transmitterede TV/radio diskussioner med forskellige løsningsforslag
Tværtimod ”inviteres” kun regeringsudpegede ”eksperter” til ofte daglige propagandaudsendelser i MSM. Der er nemlig store kapitalinteresser på spil her, og man vil ikke risikere, at der opbygges en eventuel modstand mod den førte politik. (6)
Den politiske venstrefløj eksempelvis er i hvert fald i Danmark, men tilsyneladende i hele Skandinavien, ikke eksisterende.
Reelt må vi på denne baggrund sætte store spørgsmålstegn ved det såkaldt ”repræsentative demokrati”. Ikke alene i EU-kontekst, men også i de enkelte delstater i EU. Her har samtlige toppolitikere,måske bortset fra Ungarn og Slovakiet, anvendt samme model overfor deres befolkninger.
Tidligere var ”adelsmærket” for den politiske venstrefløj offentlig, kritisk debat om samfundsforhold, politisk aktivisme etc. I dag promoverer den politiske venstrefløj ikke længere systemkritisk tænkning. Man er blevet en del af systemet, og støtter derfor systembevarende lovgivning.
Ad 4.
Militær magt og krigsførelse
Det har i årtier været en torn i øjet på krigsgale europæiske politikere, at de fleste af enkeltstaterne i EU har fastholdt, at NATO, styret af USA, var udgangspunktet for militære aktiviteter i verden. Danmarks har f.eks. siden sin indtræden i ”Fællesmarkedet” i 1972 haft en undtagelse fra tvungen deltagelse i Frankrigs fortsatte kolonieventyr i Afrika. (7)
Denne undtagelse fik den danske regering sendt til folkeafstemning for knapt et år siden. Begrundelse : Krigen i Ukraine gør det nødvendigt, at Danmark og EU er nødt til at opbygge sin egen militærstyrke og egen våbenproduktion.
Uden kritisk mediediskussion overhovedet og efter massiv propaganda blev Danmarks forbehold på dette punkt derfor let vedtaget ved en afholdt folkeafstemning.
Forud for denne beslutning var gået enorme krigsbevillinger til USA’s våbenlobby fra den danske statskasse. (8)Så vidt jeg husker, ligger både Danmark og Norge helt i toppen, som de lande, der i.f.t. befolkningsstørrelse har foræret flest milliarder til Ukraines krigsførelse.
USA -administrationen lykkedes, før Trumps valgsejr, med at få EU-landene til at forpligte sig til fortsatte våbenindkøb i de kommende år i.f.t. Ukraine, men samtidig til at opbygge et stort EU-militær, så USA kan koncentrere sig om en eventuel kommende krig mod Kina. EU skal herefter selv kæmpe en eventuel krig mod Rusland. (9). Om USA’s politik på dette område fastholdes efter Trumps valgsejr, ved vi endnu ikke, men det er sandsynligt.
I forlængelse af ovenstående ønsker den danske regering at forlænge værnepligten fra 3 til 11 måneder og indføre værnepligt for kvinder. Sidstnævnte til stor fornøjelse for kommende krigsmodstandere. (10)
Mussolini ville nikke begejstret til denne udvikling.
Ad 5.
Den positive kooperativisme
Selve udtrykket indikerer, at ”vi alle er i samme båd”, at vi alle har fælles interesser, og at disse afgøres af ganske få toppolitikere og bureaukrater.
I praksis beslutter toppolitikerne på EU-niveau og i enkeltstaterne således arbejdsmarkedets overenskomster.
Såfremt forhandlerne for henholdsvis arbejdskøberne og fagforeningerne ikke kan blive enige, beslutter den siddende regering indholdet af den kommende overenskomstperiode. Toppolitikerne ved på forhånd, hvad EU-toppen forventer og vil tillade. Det samme gælder toppen af fagforeningerne og kapitalens repræsentanter.
Den såkaldt negative koorporativisme har i hvert fald i Danmark ikke været i spil i årtier.
Denne praksis har muligvis været en af grundene til at medlemstallet af de danske fagforeninger pt. er helt nede på 65 % af lønarbejderne. Samtidig er i dag over 25 % af lønarbejdere ikke medlem af hverken de traditionelle danske fagforeninger eller én af de ”gule” ditto. (11)
Ad 6.
Raceteorier
Som nævnt spillede racisme ikke en afgørende rolle for fascismen, inden Hitler overtog. Denne tænkning har imidlertid fået en renæssance i den vestlige verden, herunder EU, blot med omvendt fortegn. Interessen for dette begreb passer som hånd i handske til toppolitikernes helt bevidste befolkningsudskiftning, ikke mindst i EU.
Som jeg har redegjort for i tidligere indlæg ønsker EU`s toppolitikere denne udvikling for at fremme undergravelsen af EUs enkeltstater. (12)
Ved at ”fortynde” EU-staternes oprindelige kulturer og befolkninger vil det alt andet lige kun være et spørgsmål om tid, inden de er så udvandede, at forestillingen om en fælles EU-stormagt med ”en fælles EU-kultur” ligger lige til højrebenet.
I forhold til den accellererende indvandring til Europa fra især Afrika og muslimske lande, taler vi således ikke blot om kapitalens mangel på arbejdskraft i højkonjunkturer.
I forsøget på at bekæmpe de etniske befolkningers ”oprør” mod denne udvikling
har toppolitikere i såvel EU som enkeltstaterne, incl. Storbrittanien, indført absurde straffe for at demonstrere, for at ytre sig offentligt imod udviklingen, enten på gaden eller i medierne. (13)
Et par absurde danske eksempler illustrerer tydeligt hvad de oprindelige befolkninger er oppe imod, hvis man offentligt vil kritisere toppolitikernes politik omkring, corona, krig, miljø og befolkningsudskiftning.
Den danske straffelovs § 266b: ”Den der offentligt eller med fortsæt til udbredelse til en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handikap, eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 2 Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Jnf. disse formuleringer er det tilsyneladende o.k. at håne folk for deres politiske tilhørsforhold, eksempelvis at bruge udtrykket ”kommunistsvin”, eller for den sags skyld ”demente oldsag” om pensionister. Men…at man eksempelvis giver udtryk for sit ubehag ved den vestlige verdens kønsagenda eller befolkningsudskiftning kan resultere i fængselsstraf.
Den danske straffelovs § 267 : ”Den der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse, eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for æreskrænkelse med bøde eller fængsel i indtil 1 år.”
Kunne man forestille sig, at politikerne i Folketinget har vedtaget denne formulering for at undgå at blive beskyldt for kulturskadelig virksomhed ?
I øvrigt troede jeg at æresbegrebet hørte riddertiden til.
Lovteksterne umuliggør reelt den såkaldt grundlovssikrede ”ytringsfrihed”, ligesom formuleringerne udgør en ”gummiparagraf”, som domstolene kan fortolke efter forgodtbefindende. De aktuelle eksempler fra Storbrittanien er eksemplariske i denne sammenhæng.
Man kan på ovenstående baggrund argumentere for at ”racismen” i en ny EU-æra er ”vendt på hovedet”, for at tvinge de oprindelige kulturer i EU’s enkeltstater til at acceptere den massive indvandring som noget positivt. Eksempelvis er antallet af etniske svenskere om få år i mindretal i deres eget land. (14)
Ad 7.
Staten (reelt EU som stormagt) skal være altomfattende, og tage sig af alle sider af borgernes liv.
Dette punkt er EU trods ihærdige forsøg ikke lykkedes med på nuværende tidspunkt.
Man har eksempelvis forsøgt sig indenfor sport, kultur, massemedier, lovgivning omkring arbejdsmarkedet, omkring enkeltstaternes sundhedssystemer, indvandring, sociale forhold for migranter etc..
Det er ret uigennemskueligt, hvorfor disse forsøg, trods massiv mediepropaganda, tilsyneladende har mødt modstand i mange af EU`s medlemsstater. Mulige forklaringer kunne være, at man på disse områder nærmer sig de forskellige kulturers ”urørlighedszoner”. Politiske – og kulturelle vaner og traditioner, som trods den massive indvandring stadigvæk synes at være et fundament i store dele af staternes etniske befolkninger.
Jnf. ovenfor beskrevne 7 ”programpunkter” i Mussolinis fascisme og min vurdering af, hvor langt EU`politiske udvikling reelt er nået i forhold til at bygge på en ”opdateret” udgave af fascistisk ideologi, synes det nærliggende afslutningsvis at reflektere over, hvordan denne udvikling har været muligt i et Europa, der som styreform har stater med repræsentativt demokrati, et Europa, hvor befolkningerne har et relativt højt uddannelsesniveau.
For mig at se synes følgende forklaringer at være valide:
- Den udbredte mediecensur i ikke alene MSM, men også på sociale medier.
- Toppolitikernes misbrug af medierne til massiv manipulation af befolkningerne i.f.t. de væsentligste politiske/økonomiske/kulturelle områder.
- Befolkninger, der i væsentlig grad må betegnes som politiske analfabeter.
- EU lovgivning, der reelt styrer enkeltstaternes økonomier Herunder i årtier et forbud mod at bruge Keynes som økonomisk løftestang i krisetider.
- EUs ”grundlov”, der omhandler kapitalens- og arbejdskraftens frie bevægelighed.
- Toppolitikernes mulighed for i enkeltstaternes politiske partier reelt at bruge de øvrige parti-/parlamentsmedlemmers stemmer efter forgodtbefindende. Man fungerer reelt som ”stemmekvæg”, hvis man som ”menigt medlem af en folketingsgruppe vil genvælges. (15).
Undtagelser fra denne metodik er overordentlig sjældne.
Den tilnærmede nye udgave af en fascistiske ideologi trives således stadigvæk i Europa, ikke mindst i EU.
Hvad der skulle stoppe denne udvikling er svært at gennemskue. Muligvis en dybtgående økonomisk og politisk krise ?
Kilder:
1. Fascisme. Wikipedia 24.9.24
- Folketingets EU-oplysning. Https://www.eu.dk-da-fakta-og-tal
- EU-toppenes ”våte drømmer” om stormagtstatus og opbygning af
en fælles EU-kultur. Villy Lauridsen. Steigan.no 12.8.24
- Velkommen i klubben. Asger Aamund i 24 NYT 23.9.24
- Gør det muligt for en ”Brutus” at dræbe Elon Musk, ”Cæsar”.
- Politisk analyse: Sådan har et års dans med corona påvirket magtbalancen.
Christina Cordsen. DR 11.3.21
Debat på tværs af Norden: Topministre og eksperter kommer med deres svar
på Putins krig. Jan Dohrmann 6.9.24
- Overblik. Her er Danmarks 4 forbehold i EU.
Https://Nyheder.TV2.dk/samfund/2022-06-01-overblik-her-er-Danmarks…
- Ny donationspakke på vej til Ukraine. Forsvarsministeriet 22.2.24
- Analyse: Krigsobligationer kan klare EU’s næste våben i kampen mod Putin.
Ole Ryborg 16,5,24
- Regeringen vil udvide og ligestille værnepligten. Regeringen.
Nyhed.13.3.24
- Fagbevægelsens Hovedorganisation. Https://fho.dk/om-fagbevægelsens-
hovedorganisation/medlemstal/
Gult fagforbund-Wiikipedia,den frie encyklopædi
- Se kilde 3
- Den danske straffelov §266b og 267
Hvordan reagerer eliten ? Politicus.no 17.9.24
- Se kilde 3
- Danmark i verden. Villy Lauridsen, Erhvervsskolernes forlag 2006
Les også:
oss 150 kroner!


