Ung grønlender vil ikke ha USAs militære og en ny kald krig på Grønland

0
Amerikanske faldskærmssoldater ved Thule-basen. FOTO: U.S. Army photo/John Pennell/CC 2.0

USA ser muligheten for at Grønland kan bli et militært springbrett i den akselererende kalde krigen mot Russland i Arktis. USA utvider sin militærbase på Grønland og har opprettet et konsulat. Den danske regjeringen støtter USA, og store vestlige selskaper signerer en avtale om å utnytte Grønlands råvarer. «Jeg er en anti-imperialist, så jeg vil ikke ha USA her,» sa en ung grønlandsk kommunist til Arbejderen.

Fra den danske avisa Arbejderen.

For den unge grønlænder Michael Kielsen fra byen Narsaq er USA ikke velkommen i Grønland. Washington udnytter landet i det store spil om kontrol med Arktis.

– Jeg er antiimperialist. Derfor er jeg imod, at USA bruger Grønland, siger han over telefonen til Arbejderen.

Narsaq er beliggende i Kujalleq Kommune i den sydlige del af Grønland. Byen ligger på en halvø adskilt af sundene Tunulliarfik og Ikersuaq. Ordet Narsaq kan fra grønlandsk oversættes til ”sletten”, og byen breder sig da også ud over et stort, fladt område, der brat afløses af høje fjelde. Arktis, der ligger omkring Nordpolen, grænser op til USA, Grønland, Canada, Norge og Rusland.

Michael Kielsen er et af de få medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) på Grønland. Hans land er hvirvlet ind i en global kold krig, der truer med at gøre det til en brik i stormagtsspillet i Arktis, hvor klimaforandringerne åbner op for nye sejlruter. Og der er rige råstoffer i undergrunden og under havoverfladen. Grønland.
USA og NATO anklager Rusland for at optræde aggressivt i Arktis og sætte sig på råstofferne. USA’s hær har derfor udarbejdet en arktisk strategi kaldet “Reclaim US Dominance in the Arctic“. På dansk betyder det: “Genvind USA’s dominans i Arktis“.

Målet er at “genopbygge USA’s arktiske kapaciteter”. Det betyder mere militær, flere baser, flere atomubåde, flere radarstationer. Dét oprører Hasse Schneidermann, som er formand for bestyrelsen i fredsgruppen fredsministerium.dk og medlem af styregruppen i Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark.

– Problemet med det øgede fokus på Arktis er, at det kan få den konsekvens, at fredeligt samarbejde i Arktis erstattes med stormagtsrivalisering, politisk konfrontation og militær optrapning. Når USA’s hær nu lægger op til at ville ”genvinde dominans”, er det udtryk for, at USA opfatter sig som bagud i konkurrencen med Kina og Rusland – og der er deres trumf deres militære overlegenhed, siger han til Arbejderen.

USA på besøg

1. maj besøgte USA’s udenrigsminister Antony Blinken Grønland. Han havde følgeskab af blandt andre den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den grønlandske landsstyreformand Múte Bourup Egede.

I april sidste år annoncerede USA, at de ville sende 83 millioner kroner til Grønland – penge, som skal bruges til uddannelse, turisme og råstoffer – i samarbejde med amerikanske konsulenter. 

USA har åbnet et konsulat i Nuuk, og allerede i 2019 foreslog USA’s daværende præsident Donald Trump at købe Grønland. Dét afviste Blinken på sin tur til Grønland som tågesnak.

Hasse Schneidermann, der følger grønlandsk politik tæt, er kritisk overfor Blinkens interesse for Grønland.

– Vi har valgt at se Blinkens besøg som udtryk for, at USA opfatter Danmark som et af de få lande i Europa, som de stoler på. Den danske oprustning i Arktis med kapacitetsopbygning, radarstationer, droner og anden overvågning er, som vi ser det, udelukkende varetagelse af USA’s militære interesser på de danske skatteyderes regning. Danmark skal varetage rigsfællesskabets interesser, ikke USA’s interesser, lyder det.

Han henviser til, at et flertal i Folketinget i februar vedtog en Arktisk Kapacitetspakke på 1,5 milliarder kroner. Der er penge til langtrækkende droner, der kan overvåge indlandsisen og affyre missiler.

Der er også vedtaget, at der fremover bliver grønlandske værnepligtige i Grønland.

Modsat Hasse Schneidermann er det danske medlem af Folketinget, Søren Espersen (DF), meget tilfreds.

– Jeg er meget glad for, at de nu starter en grønlandsk forsvarstræning, hvor unge grønlændere kan udføre deres militærtjeneste. Grønland og Færøerne er medlemmer af NATO. Derfor skal de selvfølgelig bidrage militært, så meget de kan. Jeg er glad for, at det nu er sat i et system. Jeg tror, det vil være en stor succes for de unge grønlændere at gå den vej, sagde Søren Espersen i februar.

I den danske forsvarsaftale for 2018-2023 hedder det, at det danske militær skal øge sin tilstedeværelse i Arktis. Hasse Schneidermann er imod militariseringen.

– Det danske, grønlandske og færøske folks interesse er selvfølgelig at bevare Arktis som et lavspændingsområde med fredeligt samarbejde. Med bevillinger i forsvarsaftale medvirker Danmark i stedet til at øge spændinger og oprustning i Arktis, siger han.

USA er allerede i Grønland I Nordgrønland har USA allerede militærbasen ved Thule, hvor byggeriet blev startet allerede i 1951.

Den er en integreret del af USA’s militære satellit- og kommandonetværk, hvilket er afgørende i moderne teknologisk krigsførelse.

Basen har været centrum for et hemmeligt spil med farefulde eksperimenter og forurening af miljøet, stik imod officiel dansk lov. Men danske regeringer har set gennem fingre med, at USA overtrådte reglerne, mener den antiimperialistiske forening Demos.

USA har blandt andet bragt kernevåben ind over dansk luftrum, på jorden og under indlandsisen. I januar 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly ned i nærheden af Thulebasen. Fire medbragte brintbomber sank ned i indlandsisen sammen med flyet.

Hasse Schneidermann er bekymret.

– Grønland er i endnu højere grad end tidligere blevet en del af USA’s interessesfære. Tilsvarende er den danske suverænitet over Grønland reelt blevet indskrænket. Der er grænser for, hvad Danmark og Hjemmestyret selv kan beslutte. Det er klart, at der også skal tages hensyn til USA’s interesser i Grønland, men det er hverken i Danmarks eller grønlændernes interesse (blindt) at følge USA’s kurs, siger han til Arbejderen.

Der er på Thulebasen afsløret et baseanlæg, hvor der kan blive opstillet hundrede atommissiler. Tusinder af ton skrot er efterladt og millioner af liter olie, diesel og væsker med rester fra driften af atomreaktoren hældt direkte ned i isen, skrev det grønlandske dagblad Sermitsiaq i 2017.

Les også: USAs taktikk for å ta kontroll over Grønland

Grønland i skuddlinja

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.