Den «grønne» molbopolitikken

0
Wikimedia Commons

Det såkalte «grønne skiftet» er alt annet. «Grønt» er bare en merkelapp som brukes til alt mulig, og stort sett noe som ikke har noen betydning verken for klima eller miljø. Det gjelder vindkraftgalskapen, der enorme, til dels uberørte naturområder, raseres for å produsere ustabil vindkraft som Norge ikke har behov for. Her produserer man gigantanlegg med betong som slett ikke er grønn, bygger veier som heller ikke er grønne, og monterer gigantiske møllevinger av glassfiber som har ei levetid på 20 år eller mindre. Og når de er utslitt, lar de seg neppe resirkulere.

En annen «grønn» politikk er å tvinge fram bruk av elektriske kjøretøyer i land som ikke har nok elektrisitet, og som slett ikke vil ha det dersom de om kort tid skal kutte ut fossile energikilder.

Vi kalte det molbopolitikk, og det må vi nesten forklare.

En leser sende oss et bilde av en elektrisk gravemaskin som holder på å ei bygate. Hvor får den strømmen sin fra?

Jo, fra et dieselaggregat som kverner og går hele dagen!

Dette bringer tankene hen til de brave danske molboer, og vi legger ved følgende versjon av historien fra Beretning om de vidtbekjente molboers vise gjerninger og tapre bedrifter:

Storken i Kornmarken.

En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork.

Den havde fået den grimme vane at spankulere frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Og det var jo en slem historie, for molboerne var meget bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken.

De talte længe sammen frem og tilbage om, … … hvordan de skulle få den jaget bort.

Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud.

Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan nogle store og brede fødder, og så blev de bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.

Dér stod de – . Endelig fik en af dem en god idé! han foreslog, at man skulle bære hyrden ind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned.

Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og satte hyrden op på det; … .. og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken ud.

På den måde trådte hyrden ikke spor korn ned med sine store fødder.

Genialt! Våre politikere kunne ha gjort det skarpt blant sine likesinnede på halvøya Mols på Jylland. For eksempel å bruke norsk vannkraft for å lage hydrogen som så skal lage strøm til å drive en bil, eller å bruke dieselagregat for å lage strøm til en elektrisk gravemaskin, er fullt på høyde med å bære gjetergutten på skuldrene til åtte mann for at han ikke skal trampe ned kornet.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.