Danmarks regjering: covid-19 ikke lenger samfunnskritisk sjukdom

0
Shutterstock

Den danske regjeringa har vedtatt at fra og med 10. september 2021 ser den ikke lenger på covid-19 som en «samfunnskritisk sjukdom». Det betyr at en lang rekke restriksjoner opphører, deriblant bruk av koronapass i forbindelse med større arrangementer.

I pressemeldinga 27. august 2021 fra den danske regjeringa heter det:

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom ophører den 10. september 2021. Regeringen har besluttet ikke at forlænge denne kategorisering. Det skyldes dels den store vaccinationstilslutning, dels den stærke epidemikontrol.

Beslutningen, om ikke at forlænge covid-19’s status som en samfundskritisk sygdom, er truffet efter inddragelse af den faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne.

 Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler:

Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi d. 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19. Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund.

Kategorisering som en samfundskritisk sygdom er det, der har gjort det muligt at indføre en række af de særregler, vi har haft i håndteringen af covid-19, som for eksempel forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Når kategoriseringen ophører, medfører det derfor, at en række bestemmelser i epidemiloven ikke længere finder anvendelse. Det indebærer blandt andet, at de resterende restriktioner i genåbningsaftalen fra juni 2021 ophører, da der ikke længere vil være hjemmel til at opretholde dem. Det drejer sig konkret om krav om coronapas i forbindelse med visse større arrangementer samt i nattelivet.

Kommentar:

Hvis man bruker samme kriterier som den danske regjeringa har lagt til grunn, skulle den norske regjeringa kunn fatte samme vedtak.

Forrige artikkelKan loven om juridisk kjønn bli det 21. århundrets rettsskandale?
Neste artikkelEstlands president advarer mot å investere i Ukraina