København: Fotograf med synlig pressekort slått ned av politiet

0

Kollektivet Redox har anmeldt politiet i København fordi en av deres fotografer ble slått ned under Men In Black-demonstrasjonen. Avisa Arbejderen skriver:

Fra avisa Arbejderen.

På trods af et tydeligt pressekort hængende om halsen og synligt kamera i hånden blev fotograf og chefredaktør for Redox Simon Bünger i lørdags udsat for politivold, da han dækkede Men in Black-demonstrationen mod coronarestriktioner i København.

Da politiet stormede frem mod demonstranterne, blev jeg skubbet og væltet omkuld af en betjent, der tydeligt gik direkte efter mig, på trods af at jeg har både kamera og pressekort fremme.
Simon Bünger, fotograf og chefredaktør på Redox 

Politivolden mod fotografen skete ad to omgange.

Skubbet i jorden

Den første politivold mod Simon Bünger fandt sted ved Rådhuspladsen.

– Jeg havde trukket mig lidt væk fra politiets linje ved Strøget for ikke at stå i vejen. Men da politiet stormede frem mod demonstranterne, blev jeg skubbet og væltet omkuld af en betjent, der tydeligt gik direkte efter mig, på trods af at jeg har både kamera og pressekort fremme. Kort forinden havde jeg mundtligt identificeret mig som presse overfor hans kollega, fortæller Simon Bünger.

Han fortsætter:

– Betjenten løber frem mod mig og skubber mig så hårdt i brystet, at jeg falder bagover og ender på jorden. Ved faldet slår jeg mig og får knubs, men kommer ikke alvorligt til skade, siger Simon Bünger.

Episoden blev fanget på video af netmediet KaosTV. På videoen kan man tydeligt se en betjent løbe hen til Simon Bünger og skubbe ham hårdt i brystet, så han vælter omkuld.

YouTube player

Simon Bünger kommer dog på benene igen og fortsætter sit arbejde.

– Det var ubehageligt, for jeg følte, at de gik efter mig som repræsentant for pressen, fordi jeg dokumenterede urolighederne, forklarer Simon Bünger til Arbejderen.

Knippelslag

Senere på aftenen rykker urolighederne til Nørrebro, hvor der opstår nye konfrontationer mellem politiet og demonstranter.

– Her havde politiets civilklædte betjente en meget voldsom fremfærd. En civilklædt betjent slår mig med sin knippel, selvom jeg helt åbenlyst er fotograf og stadig har både pressekort og kamera fremme.

Også her fremstod Simon Bünger tydeligt som pressefotograf med synligt pressekort, og han identificerede sig flere gange verbalt som presse overfor politifolkene.

Klager til DUP

Simon Bünger vil nu klage over politivolden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

– Jeg har mange gange tidligere dækket uroligheder i både ind- og udland og er aldrig før blevet udsat for politivold. Jeg bar mit pressekort synligt om halsen og stod tydeligt med mit kamera fremme ved begge episoder. Det er meget problematisk adfærd fra politiets side, siger han.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en reaktion fra Københavns Politi.

«Redox har oplyst, at hændelserne vil blive anmeldt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Som navnet antyder, er det en uafhængig instans, der skal have mulighed for at skabe klarhed over, hvad der er sket i situationen, uden påvirkning eller indblanding herfra. Derfor har vi ikke mulighed for at kommentere hændelserne, men henviser til DUP», skriver Københavns Politi i en kort mail til Arbejderen.

Forrige artikkelMannen som skapte world wide web fordømmer korporasjonenes kontroll over nettet
Neste artikkelStor demonstrasjon mot koronatiltakene i Wien