Danmark vil sende soldater og kampfly til Afrika, Syria, NATO, USA og Baltikum

4
Statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister, Jeppe Kofod vil sende 500 soldater, kirurger, kampfly, helikoptere og krigsskibe ud i krige og konflikter i Afrika og Mellemøsten. Foto: Shutterstock

Fra den danske avisa Arbejderen.

Regeringen sender kirurger, kampfly, helikoptere, krigsskibe og yderligere 500 soldater til Afrika, Syrien, USA’s flåde og NATO – og vil også gerne sende krigsskib til Iran. Blandt hovedargumenterne er, at samarbejdet med USA og NATO skal styrkes.

Den 6. september 2019 fremlagde statsminister Mette Frederiksen – flankeret af forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod – en såkaldt «sikkerhedspakke», der åbner op for at sende 500 soldater, kirurger, kampfly, helikoptere og krigsskibe til Sahel-regionen i Afrika, til Syrien, til USA’s krigsflåde og til NATO.

Samlet set sender vi mere end 500 soldater yderligere ud. Det kan vi godt tillade os at være stolte over.
Trine Bramsen, forsvarsminister 

– De her fire beslutninger – og en femte på vej – fortæller noget om, hvad det er for en udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil stå for. Man skal ikke tage fejl af, at vi vurderer, at trusselsbilledet er alvorligt, og vi derfor bliver nødt til at føre en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, indledte statsministeren.

– Samlet set sender vi mere end 500 soldater yderligere ud. Det er en markant forøgelse af vores internationale engagement. Danmark løfter vores del af opgaven for vores fælles tryghed. Ingen løser disse opgaver bedre end det danske Forsvar og danske soldater. Det kan vi godt tillade os at være stolte over, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Samme toner lyder fra udenrigsministeren.

– De bidrag, vi præsenterer i dag, afspejler en sikkerheds- og udenrigspolitik, hvor Danmark tager ansvar. Vi skal være med i verdens brændpunkter, hvor det kræves, og hvor Danmark har værdier og interesser på spil. Også med de militære værktøjer, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

– Vi sender i dag et tydeligt signal om, at Danmark engagerer sig i verden omkring os. Regeringen ønsker at bidrage til fire konkrete internationale missioner, hvor det danske forsvar er særdeles efterspurgt af vores allierede.

Syrien

Regeringen vil udsende et kirurghold på 14 læger, sygeplejersker og støttepersonel til en amerikansk base i Syrien.

– Bidraget er meget efterspurgt af USA, forklarer forsvarsminister Trine Bramsen.

Statsministeren lægger ikke skjul på formålet med det militære bidrag:

– Formålet med bidraget er at opbygge vores kompetencer og opbygge et endnu stærkere operationelt og dermed tæt samarbejde med vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, nemlig USA, understregede statsministeren på et pressemøde fredag eftermiddag.

– Danmark og det danske forsvar er endnu en gang blevet bedt om at bidrage til fred og stabilitet ude i verdens brændpunkter. Det er jeg særdeles stolt over. For Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed styrkes, når vi tager aktiv del i den internationale kamp mod terrorisme og ufred. Og så viser den brede vifte af bidrag, som vi nu lægger op til at sende afsted, jo med al tydelighed, at Forsvarets evner, materiel og soldaternes kunnen er særdeles efterspurgt af vores allierede. Ligesom vi sætter en tyk streg under vores status som kernemedlem af NATO, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Afrika

I Afrika skal danske soldater, fly og helikoptere være en del af de tidligere kolonimagter Tyskland og Frankrigs militære tilstedeværelse i Sahel.

Regeringen sender ti soldater til Mali, hvor de skal indgå i en tysk efterretningsenhed. Herudover sender regeringen også soldater og et transportfly og helikoptere i et år til Frankrigs militære operation i Sahel.

– Konflikter, skrøbelige stater, terror og radikalisering, menneskesmugling, organiseret kriminalitet, klimaforandringer, ekstrem fattigdom og grove menneskerettighedsovertrædelser jager millioner af mennesker på flugt mod Europa. Derfor skal Europa gøre mere. Her skal Danmark gøre sit. Derfor vil vi udsende fly og helikoptere og personel til militære indsatser ledet af henholdsvis FN og Frankrig i Sahel-regionen, forklarede udenrigsministeren.

– Sahel-regionen er et arnested for terrorisme, mener forsvarsminister Trine Bramsen, som fortsætter:

– Med de nye bidrag sender vi et tydeligt signal om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i verden omkring os. Vi skal løfte vores del af ansvaret. Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed slutter ikke ved vores egne grænser. Det er vigtigt, at vi er engagerede og til stede internationalt, når vi skal håndtere terrorisme og ukontrollerede migrationsstrømme.

Sikkerhedspakken bliver fremsat dagen efter, at det officielle Danmark har hyldet sine udsendte soldater – heriblandt hundredvis af fysisk og psykisk sårede soldater, der har været udsendt i skiftende regeringers «aktivistiske udenrigspolitik».

>>LÆS OGSÅ: Udsendtes børn får medaljer for tapperhed i dag

– Som forsvarsminister er jeg stolt over, at det danske militærs kapaciteter er i høj kurs overfor vores allierede. Og jeg er stolt over, at vi stiller op. Når det er sagt, så må vi aldrig glemme, at når vi sender Forsvaret ud på missioner, så er det rigtige mennesker, vi sender afsted med dannebrog på skulderen. Det er soldater med familier og pårørende herhjemme, som mærker afsavnet og utrygheden. Det skal vi huske på, lød det fra forsvarsministeren.

NATO

Regeringen vil også stille med et «tungt bidrag» til NATO’s samlede styrke.

Konkret vil Danmark stille en kampbataljon med 700 soldater, et krigsskib med 170 soldater og fire kampfly til rådighed for NATO. Den danske kampbataljon skal konstant være i «højt beredskab», så den kan rykke ud i krig for NATO med kort varsel.

– Europa står overfor et tilspidset trusselsmiljø. Ruslands aggressive adfærd i øst. Ustabilitet og terror mod syd. Vi kan ikke forvente, at USA løser opgaverne for os. Europa skal gøre mere selv og tage større ansvar. Danmark er et kerne-NATO-land. Vi tager vores medlemskab alvorligt og vil bidrage aktivt. Derfor vil regeringen tilmelde alle tre værn til at styrke NATO’s beredskab, lød det fra udenrigsministeren.

– Der er tale om et markant bidrag, der understreger regeringens vilje til at tage et internationalt ansvar, uddybede udenrigsministeren.

Regeringen har allerede besluttet at sende 200 danske soldater til Estland, hvor de skal være en del af NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum mod Rusland.

Regeringen udsender også et dansk krigsskib og 155 soldater, der til næste forår og tre måneder frem skal indgå i en amerikansk hangarskibsgruppe i Nordatlanten og Middelhavet.

– Det gør vi for at styrke vores samarbejde med USA.

Regeringen fremsatte sine forslag i Udenrigspolitisk Nævn fredag formiddag, men fremsætter konkrete beslutningsforslag i Folketinget til oktober.

Iran

Regeringen overvejer også at sende et dansk krigsskib til Hormuzstrædet, ud for Iran.

– Vi er i dialog med en række europæiske lande om, hvordan vi kan tilrettelægge en indsats. Når den dialog forhåbentligt er positivt tilendebragt, vil vi appellere til at træffe en hurtig beslutning, fortalte statsministeren.

>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt

– Vi har stærke interesser på spil i Hormuz. Vi vil værne om de værdier, vi tror på. Jeg er i løbende kontakt med mine europæiske kollegaer i den her sag, supplerede udenrigsministeren.

Fakta om «sikkerhedspakken»

Den 6. september 2019 fremlagde den socialdemokratiske regering en såkaldt «sikkerhedspakke», der udsender i alt 500 ekstra soldater, kampfly til krig og konflikter fire steder i verden.

  • Et kirurghold sendes til en USA-base i det nordøstlige Syrien.
  • En kampbataljon, et krigsskib og fire kampfly skal med kort varsel kunne rykke ud for NATO.
  • Et helikopterbidrag med 70 soldater sendes i den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen i Afrika. Et transportfly og 75 soldater sendes til FN’s mission i Sahel-regionen.
  • Et krigsskib udsendes til USA’s militærs hangarskibsgruppe.
  • Derudover ser regeringen positivt på at sende et krigsskib til Hormuzstrædet.
KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister, Jeppe Kofod har alle fått langt fremskreden rabies.

  2. Med dette har de sikret seg høye stillinger i FN eller EU etter den politiske karrieren er over.

    Hvis utnyttingen, utbyttingen og plyndringen av Afrika hadde opphørt av bla Verdensbanken, IMF, vest-maktene og Kina, og de heller hadde hjulpet Afrika gjennom et “opplyst kolonivelde”, et tilstedeværelse med hensikt å utvikle fair handel og forbindelser, hadde ikke Afrika blitt et arnested for terrorist-rekruttering.

    Russlands aggressive atferd i øst? Det er USA/NATO som har omringet Russland med rakettbatterier, nå snart bestykket med atomvåpen, og store mengder krigs-materiell og styrker. Det Russland har svart med er ikke aggressivt men kun defensivt, de har kun stilt opp tilsvarende rakettbatterier og militære styrker på sin side av grensen, som et svar på USA/NATOS åpenbare aggresjon.

    Å kalle dette en sikkerhetspakke, er orwellsk nytale, som at krig er fred. Krig og konflikter fire steder i verden er helt og holdent USA/NATOs ansvar med militær tilstedeværelse snart alle steder i verden, tilogmed Galapagos skal besudles med en amerikansk militærbase, kun for profitt til kontraktørene i den amerikanske privateide krigsvåpen-industrien.

  3. Torgeir says:

    Lurer på om Danmark på denne måten forsøker å forsvare sitt territorie på Grønland ved å pleace USA og gjøre USA handelsmessig avhengig av Danmark.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere