EU vil avskaffe vetorett på arbeidsmarkedspolitikk

2
EU-kommisjonen ønsker å oppheve enhver nasjonal kontroll av arbeidsmarkedspolitikken. Illustrasjon: Shutterstock.

Fra den danske avisa Arbejderen.

Hvis det står til EU-kommissionen, skal det være slut med national selvbestemmelse, når det gælder de sidste områder af medlemslandenes social- og arbejdsmarkedspolitik.

EU-kommissionen foreslår nu, at nogle af de sidste rester af EU-landenes nationale selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken skal afskaffes. Det fremgår af en køreplan, som EU-kommissionen har fremsat.

Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne.
Rina Ronja Kari

EU-kommissionen medgiver, at vetoretten allerede er afskaffet på de fleste områder af social- og arbejdsmarkedspolitikken. For eksempel har den danske regering og fagbevægelsen måttet acceptere, at fagforeninger ikke må kræve samme løn- og ansættelsesforhold for udstationerede arbejdere som for danske arbejdere.

«Imidlertid er der stadig nogle områder, som er underlagt enstemmighed i ministerrådet,» skriver EU-kommissionen, som foreslår, at den nationale selvbestemmelse ophæves på disse områder.

«Disse områder omfatter især bekæmpelse af diskrimination, arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse, beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt, repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, og beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere,» forklarer EU-kommissionen.

Kommissionen vil til det formål bruge Lissabontraktatens «kattelem», den såkaldte passerelle-bestemmelse, som giver mulighed for at afskaffe vetoretten uden at ændre i EU-traktaterne.

Folkebevægelsen advarer

Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, advarer kraftigt mod planerne.

– Hvis vetoretten er væk, kan de folkevalgte i medlemslandene ikke længere bestemme eller stilles direkte til regnskab over for borgerne. Det er angreb på selvbestemmelse, demokrati, og fundamentet under hele vores samfundsmodel, understreger Rina Ronja Kari.

Forslaget har været sendt til høring hos arbejdsmarkedets parter i EU. Flere EU-landes brancheorganisationer for erhvervslivet, heriblandt Dansk Arbejdsgiverforening, har i deres høringssvar taget klart afstand fra EU-kommissionens planer. De peger på, at forslaget griber ind i national selvbestemmelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken og udgør en fare for den kollektive forhandlingsret.

«Områderne med enstemmighed er grundpiller i nationale systemer,» skriver DA i sit høringssvar, hvor organisationen også understreger, at «den stærke selvstændige rolle for arbejdsmarkedets parter og et universelt socialt sikringssystem, hovedsagelig finansieret via almindelige skatter og ikke via arbejdsmarkedsbidrag, er et nøgleelement i den danske nationale identitet og en velfungerende samfundsmodel, der har bred folkelig opbakning.»

Tavshed fra fagforbund

Der er imidlertid ikke nogen nationale fagforbund eller faglige hovedorganisationer blandt de 27 offentliggjorte høringssvar, efter at høringsrunden sluttede torsdag i sidste uge. Heller ikke fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i Danmark.

– FH har ikke afgivet høringssvar, da vi er midt i en proces i europæisk fagbevægelse, som vi gerne vil påvirke. Vi følger naturligvis sagen meget nøje, da vi er bekymrede for indvirkningen på vores mulighed for at værne om vores arbejdsmarkedsmodel, forklarer Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, til Arbejderen.

– Der er naturligvis også dele af europæisk fagbevægelse, der ser det her som en mulighed for at få nogle af de forbedringer igennem, som de oplever, at Rådet blokerer for. Vi er for tiden engageret i den interne debat i europæisk fagbevægelse. Når forslaget fremlægges den 16. april, vil vi deltage aktivt i den efterfølgende proces, siger Bente Sorgenfrey.

Som FH’s næstformand antyder, er de to europæiske faglige sammenslutninger, der har afgivet høringssvar, da også overvejende positive overfor at overlade områderne til EU-lovgivning via flertalsafgørelser. Den europæiske LO-sammenslutning ETUC skriver direkte, at organisationen længe har presset på for flere flertalsafgørelser i EU på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og European Confederation of Independent Trade Unions (CESI) skriver, at vetoretten skal afskaffes «på så mange områder indenfor socialpolitikken, som EU-traktaternes passerelle-bestemmelser giver mulighed for».

Det vil kræve enstemmighed i EU’s ministerråd, hvis EU-landene skal opgive de sidste rester af vetoretten på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og Folkebevægelsen mod EU er også klar til at tage kampen op i EU-parlamentet, der har høringsret.

– Vi vil til enhver tid arbejde for at tage magten tilbage til de folkevalgte i Danmark, lover Rina Ronja Kari


Kommentar:

Hvis EU-kommisjonen skulle få gjennomslag for dette, er det ingen tvil om at dette også vil ramme norsk arbeidsliv.

Nyliberalismens inntog gjennom EØS

.Hvorfor må vi ut av EØS?

Arbeidsliv i oppløsning

Vær med på å styrke den uavhengige og kritiske journalistikken, klikk her eller bruk konto 9001 30 89050  eller Vipps: 116916

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. AnneBrit says:

    Hvilken veto-rett? For meg virker det som den retten er begrenset til å opptre for galleriet.

  2. Ingen overraskelser her akkurat. For det er det EU dreier seg om, utradering av nasjonalstaten og nasjonal selvråderett og suverenitet. De enkelte lands regjeringer reduseres til rådgivende kommunestyrer. Ikke mange norske EU politikere imot, de ønsker heller å tjene storkapitalen enn eget folk og land.

    Det å oppheve enhver nasjonal kontroll av arbeidsmarkedspolitikken, er helt i tråd med kapitalismens andre lov, som også er den andre av EUs friheter: Fri flyt av billigst tilgjengelige arbeidskraft. Det Norges befolkning nå må forstå, er for å unngå dette diktaturet må vi ut av EØS. Det er ikke mange partier å velge på, Kystpartiet er ihvertfall krystallklare på at vi må ut av EØS.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere