EUs «sosiale søyle» presser det danske arbeidsmarkedet

2
Det er ikke EU's sociale søjle, disse arbejdere er i gang med. Det er udenlandske arbejdere på den københavnske metro, der i årevis er blevet groft underbetalt, fredet af EUs love og direktiver. Nu lægger ny EU-lovgivning under den såkaldte "sociale søjle" op til yderligere social dumping. FOTO: Arbejderen/ Andrea Sigaard

Fra den danske avisa Arbejderen.

EU’s «sociale søjle» skulle fremme arbejdstagerrettigheder og social retfærdighed. Men den EU-lovgivning, der gennemføres, indeholder alvorlige angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den 17. november sidste år vedtog EU’s stats- og regeringschefer en «højtidelig erklæring» om en «europæisk søjle for sociale rettigheder«. Ifølge erklæringen skal Unionen «bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.»

Mange af de lovinitiativer, der er taget under EU’s «sociale søjle», sætter danske velfærdsordninger og overenskomster under pres.

Men mange af de lovinitiativer, der er taget under EU’s «sociale søjle», betyder yderligere EU-integration og sætter danske velfærdsordninger og overenskomster under pres. I sidste ende vil de bidrage til at øge den sociale dumping.

Det gælder blandt andet en EU-lov om etablering af en fælles «arbejdsmarkedsmyndighed» i EU, en ændring af udstationeringsdirektivet, et såkaldt arbejdsvilkårsdirektiv og et nyt orlovsdirektiv.

Dertil kommer større ændringer og udvidelser i EU-loven om «koordinering af sociale sikringsordninger».  Loven, der gælder umiddelbart i alle EU-lande, omfatter  blandt andet dagpenge, ydelser ved sygdom og børnepenge.

– Man skal virkelig passe på med at tillægge erklæringen om den sociale søjle for megen betydning. Og de lovforslag, der kommer fra EU-kommissionen med henvisning til søjlen, har intet med de pæne ord at gøre, understreger Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU.

Dagpenge og børnepenge i spil

Ifølge Danske A-kasser kan loven om «koordinering af sociale sikringsordninger» undergrave det danske dagpengesystem, da borgere fra andre EU-lande i yderste konsekvens vil få ret til danske dagpenge efter kun én dags arbejde i Danmark. Og kan tage dem med ud af landet i op til seks måneder.

EU-landenes beskæftigelses- og og socialministre har vedtaget et kompromisforslag om EU-loven, selv om Danmark og ti andre lande, hovedsagelig vesteuropæiske, stemte imod. Et krav om indeksering af børnepenge blev også afvist af et flertal på ministerrådsmødet. Indeksering betyder, at børnepengene tilrettes efter prisniveauet i det land, hvor modtageren bor.

>> LÆS OGSÅ: Dagpenge-bombe på vej fra EU

EU-myndighed for arbejdsmarkedet

En anden EU-lov, som EU-kommissionen også betragter som en vigtig del af «den sociale søjle», er en lov om oprettelse af en fælles arbejdsmarkedsmyndighed på EU-plan.

Den skal løse grænseoverskridende tvister mellem EU-landenes arbejdsmarkedsmyndigheder og løse «forstyrrelser på arbejdsmarekedet på tværs af grænserne». Myndigheden får ansvar for at sikre større mobilitet af arbejdskraft på tværs af EU’s indre grænser og skal blandt andet kontrollere, at alle EU-borgere har lige adgang til sociale sikringsordninger i de enkelte EU-lande.

Arbejdsmarkedsmyndigheden var sammen med EU-loven om sociale sikringsordninger til afstemning i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg tirsdag i denne uge. Her stemte et flertal dog for at begrænse myndighedens myndighed.

– I EU-kommissionens forslag står der for eksempel, at myndigheden skal kunne udføre inspektioner i de enkelte EU-lande. Her har vi i EU-parlamentet dog samlet flertal for, at den del bliver taget ud af forslaget, forklarer Rina Ronja Kari, som er medlem af beskæftigelsesudvalget.

Direktiv om arbejdsvilkår

Et nyt EU-direktiv om arbejdsvilkår, som EU-kommissionen også hævder skal være med til at opbygge EU’s «sociale søjle», griber på flere områder ind i danske overenskomster, for eksempel hvad angår arbejdstid.

EU-kommissionens forslag rummer endda en artikel 13, som kræver, at overenskomstbestemmelser, der er i strid med direktivet, skal erklæres ugyldige. Det er dog fjernet i det kompromisforslag, som beskæftigelsesministrene er nået frem til, men er fastholdt i lidt ændret form i EU-parlamentets ændringsforslag.

Også EU-kommissionens forslag til nyt orlovsdirektiv griber ind i overenskomstaftaler på området – og som noget nyt får virksomheder mulighed for at udsætte forældreorlov med henvisning til «virksomhedens drift»

Et nu endeligt vedtaget ændret udstationeringsdirektiv indgår også under «søjlen». Og selv om der her er tale om visse forbedringer for udstationerede arbejdere, er konfliktretten fortsat indskrænket til kun at gælde for aflønning og tillæg efter lokale overenskomster, hvis de samme krav gælder for «alle tilsvarende virksomheder» – hvad der jo reelt vil kræve, at lønnen er fastlagt ved lov.

 

Kajsa Ekis Ekman under en generalstreik i Hellas.

Klikk her for å være med på å utvikle den uavhengige og ktitiske journalistikken.

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. SHO says:

    I tillegg åpnes det samtidig opp for import av billig arbeidskraft fra nye land, slik som feks fra Ukraina (mener å vite at alle borgere som har gyldig pass i Ukraina nå fritt kan søke om arbeid innenfor EU/EØS).

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere

Historisk kommentararkiv

2 KOMMENTARER

LEGG IGJEN EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.