Serbia vil undersøke NATOs bruk av utarmet uran

1
NATO bliver ved at bruge forarmet uran i missiler, bomber og projektiler, som her i ammunition til maskinkakoner til krigsskibe. Forarmet uran bidrager med deres lav–radioaktive partikler til en forøget sundhedsrisiko gennem mange år, hvor det bliver brugt. FOTO: Daniel Barker/ US Navy

Fra den danske avisa Arbejderen.

En forhøjet risiko for kræft får nu Serbien til at nedsætte en parlamentarisk og videnskabelig kommission, der skal undersøge konsekvenserne af NATO’s brug af forarmet uran under bombardementerne i 1999.

Videnskabsmænd med speciale i medicin, fysik, biologi og andre felter indledte den 12. juni en undersøgelse af konsekvenserne af de 112 missiler og bomber med forarmet uran, som NATO i 1999 kastede ned over Serbien i militæralliancens krig mod det daværende Jugoslavien.

Undersøgelsen gælder først og fremmest de bomber, der blev kastet over serbiske kemiske installationer.

Vi har pligt overfor de serbiske civile om at fortælle dem sandheden om en hidtil uset forbrydelse.
Maja Govkovic, formand for det serbiske parlament.

Gruppen af videnskabsmænd skal arbejde uafhængigt af og parallelt med en parlamentarisk kommission, der blev nedsat i maj med samme formål. Der forventes resultater fra begge gruppers undersøgelser i 2020.

– Vi har pligt overfor de serbiske civile til at fortælle dem sandheden om en hidtil uset forbrydelse, om drab på mennesker ikke blot umiddelbart med forarmet uran, men også ved at påvirke de kommende generationer, sagde den serbiske formand for parlamentet, Maja Gojkovic, ifølge det russiske medie Sputnik.

Ifølge netportalen EUractiv.com har sundhedsmyndighederne i Serbien noteret en stigning i antallet af kræft samt andre sygdomme i de områder i Serbien, der blev bombet med forarmet uran i 1999.

13 missiler med forarmet uran ramte i Serbien, mens 98 landede i Kosovo og et i Montenegro – der dengang alle var del af republikken Jugoslavien.

NATO nægter fare

NATO, der stod bag beskydningerne med den radioaktive ammunition, har flere gange afvist, at forarmet uran påvirker sundheden i de områder, hvor bomberne blev brugt.

Så sent som i maj måned sagde talspersoner fra NATO til den serbiske TV–station N1, at forarmet uran ikke giver nogen sundhedsrisiko.

I 2001 udgav FN’s miljøprogram en rapport, der også frikender forarmet uran. Her hed det at forarmet uran ikke bidrager væsentligt til risikoen for menneskenes helbred, ifølge EUractiv.

Men i en rapport fra 2000, der omhandler brug af forarmet uran fra både Jugoslavien i 1999 og Irak i 1991, hedder det i konklusionen at «det er klart, at denne type ammunition efterlader en langvarig forurening af slagmarken, der ikke er forenelig med normen for civil beskyttelse mod radioaktivitet».

Rapporten understreger at brugen af forarmet uran overstiger de normale civile standarder for radioaktivitet i området. Rapporten findes på NATO’s hjemmeside.

Forstøvet radioaktivitet

Forarmet uran bruges i missiler og bomber, der skal bryde gennem beskyttede og hærdede mål som kampvogne og betonbunkere. Forarmet uran er et affaldsprodukt fra atomkraft, der er lavradioaktivt. Metallet er både meget tungt og meget hårdt og trænger derfor let gennem beton og stål.

Ved brug i missiler og bomber bliver metallet forstøvet i mikropartikler, der ofte kan hænge længe i luften. Det er disse mikropartikler, der – skønt de kun er lavt radioaktive – frygtes at skade de kommende generationer gennem misdannelser ved fødslen, kræft og andre sygdomme, der påvirker vævet.

Forarmet uran blev brugt i Serbien og det tidligere Jugoslavien i 112 tilfælde, mest i form af missiler. Mellem 10 og 15 tons forarmet uran blev kastet ned over det tidligere Jugoslavien.

Det er særligt brugen af ammunition med forarmet uran ved petrokemiske anlæg og kemiske fabrikker, hvilket i sig selv kan have skadet befolkningen på grund af udslip af skadelige materialer, der vil danne grundlag for den kommende videnskabelige undersøgelse.

NATO startede bombardementerne i marts 1999 og fortsatte i 78 dage. Krigen kostede omkring 2500 civile livet i bombardementer, samt et ukendt antal jugoslaviske soldater.

Uafhængig kommission

Den videnskabelige undersøgelse, der begyndte i sidste uge, er uafhængig af skiftende flertal og regeringer i parlamentet og har fået sit eget budget på 130.000 euro, rapporterer netportalen Balkan Insight.

Den parlamentariske kommission fra maj måned er nedsat for at undersøge, om der er paralleller til en lignende undersøgelse i Italien.

Den italienske undersøgelse konkluderede – med nogle forbehold – en stigning i antallet af kræft blandt de italienske soldater, der var i områder hvor der blev bombet med forarmet uran, eller som håndterede materialet.

Men forbeholdene i undersøgelsen er nok til, at man ikke ensidigt kan konkludere, at forarmet uran fører til en stigning i antallet af kræft. Der er tale om flere tusinde soldater med kræft, beretter Balkan Insight.

De italienske soldater har ikke kun været i det tidligere Jugoslavien, men omfatter alle soldater udstationeret i områder hvor der blev brugt forarmet uran.


 

Les også:

– Fortsatt dør barn i Serbia på grunn av NATOs bruk av utarmet uran

Krig er fred

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

Deltakere