Eksplosiv vekst i våpenhandelen

0

Fra den danske avisa Arbejderen.

Eksporten af våben til Mellemøsten er næsten fordoblet på 10 år, viser ny rapport. Våbenhandlen er dermed på et niveau, som ikke er set siden den kolde krig. Det bekymrer flere eksperter, der kun ser tabere i et nyt globalt våbenkapløb.

Si vis pacem, para bellum, sagde de gamle romere: Vil du have fred, så forbered dig på krig… Om det er sådan verdens lande tænker er uvist, men en ny rapport fra det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI viser, at den globale våbenhandel er i kraftig vækst.

SIPRI’s målinger viser verdens våbenhandel i perioder på fem år, eftersom der kan være store svingninger fra år til år. Den nye rapport dækker perioden 2012 – 2016, og viser en vækst på 8,4 procent siden forrige femårsperiode – op på et niveau, der ikke er set siden den kolde krig.

De sætter profit før mennesker. Vesten har blod på sine hænder!
Andrew Feinstein, forfatter og whistleblower

Væksten drives af en eksplosiv efterspørgsel efter våben fra især Mellemøsten og andre asiatiske lande.

Saudi-Arabien, hvis krigshandlinger i Yemen har drevet befolkningen ud det, som FN betegner som den værste humanitære katastrofe verden har set i 50 år, er verdens næststørste våbenimportør. Sammenlignet med den foregående femårsperiode har landet øget sin våbenimport med 212 procent.

– Saudi-Arabien fører an i krigen mod Yemen, som er deres første forsøg på at føre krig alene. Det er kun muligt fordi landet over mange år har importeret massive mængder avancerede våben, udtaler seniorforsker ved SIPRI, Pieter Wezeman, i en pressemeddelelse.

Mellemøsten importerer 86 procent flere våben samlet set end i den foregående periode, viser rapporten fra SIPRI.

– Trods faldene oliepriser, så fortsætter Mellemøsten med at se våben som en mulig løsning på konflikter og regionale spændinger, fortsætter Pieter Wezeman.

Guldalder for våbenindustrien

Ifølge SIPRI’s rapport befæster USA sig som verdens utvivlsomt største våbenproducent, og står for en tredjedel af eksporten. En femtedel af USA’s våben går til Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater (UAE). Saudi-Arabien køber også halvdelen av briternes våbenproduktion, som er verdens sjette største.

SIPRI’s seneste tal antyder, at Vesten ingen interesse har i at løse humanitære kriser med fredelige midler, men i stedet udnytter dem til at legitimere krigshandlinger, som nu bombningen af Syrien, skriver Andrew Feinstein, forfatter af den anerkendte bog om våbenhandel, Shadow World, i en mail til Arbejderen.

Feinstein er nådeløs i sin kritik af Vestlig våbeneksport.

«De sætter profit før mennesker, og sælger våben til lande som ifølge FN muligvis begår krigsforbrydelser. Vesten har blod på sine hænder!» tordner han.

>> LÆS OGSÅ: Truslen fra våbenhandlens skyggeverden – Arbejderens interview med Andrew Feinstein

Også Lave Broch, formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg, ser væksten i våbenhandlen som dybt problematisk.

– Mellemøsten bliver næppe sikrere af at området får endnu flere våben. Der er i stedet brug for, at der ses på, hvordan konflikterne kan afvikles, og at salg af våben til mellemøstlige regeringer, der vedvarende krænker menneskerettighederne stoppes, siger han til Arbejderen.

– Vi kan nemt komme ind i et endnu større våbenkapløb, der ikke kan vindes af nogen. Det er derfor på tide, at der afsættes flere ressourcer til nedrustning, våbenkontrol og fredsmægling, fortsætter han.

Kritiserer Danmark

Lave Broch ser FN’s våbenhandelstraktat fra 2014 som et stadig vigtigere værktøj for at forhindre salg af våben til lande, der begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser, men påpeger, at der stadig er mange udfordringer.

– Over halvdelen af verdens lande har ikke ratificeret traktaten og flere af dem, der har ratificeret traktaten, sælger stadigvæk våben til regeringer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Vi gør derfor alt, hvad vi kan for at bakke op om FN’s våbenhandelstraktat, siger han.

>> LÆS OGSÅ: FN vedtager traktat om våbenhandel

FN-forbundet retter også kritik mod Danmarks regering for at nedlægge stillingen som nedrustningsambassadør i Udenrigsministeriet.

– Vi opfordrer Danmarks regering til engagere sig mere i FN’s arbejde med netop nedrustning, våbenkontrol og fredsmægling, siger Lave Broch.

Indien på top

Rusland står for en fjerdedel af den globale våbeneksport. 70 procent går til kun fire lande – Indien, Kina, Vietnam og Algeriet.

Indien er verdens langt største importør af våben, og står for hele 13 procent, tre gange så meget som Saudi-Arabien. Landene i Asien og Oceanien står dermed for hele 43 procent af verdens våbenimport.

SIPRI’s tal for Vesteuropa, herunder Danmark, er faldende, men importvolumen forventes at stige igen i den kommende femårsperiode, da flere lande vil modtage de nye F-35 kampfly fra Lockheed Martin.

Forrige artikkelProvokatører i Paris
Neste artikkelNorsk rapport: Paramilitære ultranasjonalister får herje i Ukraina
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).