Grønlands statsminister ønsker uavhengighet fra Danmark

0
Múte Egede snakker om behovet for grønlandsk uavhengighet i et møte med Ursula von der Leyen. Det er flere enn Trump som sikler etter Grønlands enorme ressurser.

I sin nyttårstale tok Grønlands statsminister Múte Egede til orde for at Grønland må søke uavhengighet fra kongeriket Danmark, og bemerket at det er «på tide å ta neste skritt».

I talen snakket Egede om hvordan Grønland «i likhet med andre land i verden» må jobbe for å fjerne hindringene for samarbeid, som han beskrev som «kolonitidens lenker». Egede la til at «historien og nåværende forhold har vist» at Grønlands samarbeid med Danmark «ikke har klart å skape full likestilling».

Uten at han sier det i klare ord er talen et svar på Donald Trumps uttalelser om at:

«Av hensyn til nasjonal sikkerhet og frihet over hele verden, er USAs eierskap og kontroll over Grønland er en absolutt nødvendighet».

I en tidligere uttalelse har Egede tatt skarpt avstand fra Trumps uttalelser:

Han sa at Grønland ikke er til salgs etter at Donald Trump nok en gang tok opp spørsmålet om «eierskap og kontroll» over det enorme territoriet som har vært en del av Danmark i mer enn 600 år. «Grønland er vårt. Vi er ikke til salgs og kommer aldri til å selges. Vi må ikke tape vår lange kamp for frihet», sa Grønlands statsminister, Múte Egede, i en skriftlig kommentar.

I nyttårstalen sa Egede:

– Det er på tide at vi tar et steg selv og former fremtiden vår, også med hensyn til hvem vi skal samarbeide tett med og også hvem våre handelsforbindelser vil være, sa Egede. «For vårt samarbeid med andre land, og våre handelsforbindelser, kan ikke fortsette å skje kun gjennom Danmark».

Egede fortsatte, «Det grønlandske folkets mulighet for uavhengighet er vedtatt gjennom bestemmelsene i selvstyreloven, og har derved skapt et rettslig grunnlag for hvordan uavhengighet kan oppnås».

Egede tilhører partiet Inuit Ataqatigiit som fik 36,9 prosent av stemmene ved valget i 2021.

På 1980-tallet var Inuit Ataqatigiit søsterparti med det norske AKP.

Den grønlandske avisa Sermitsiaq synes det er merkelig at Danmarks statsminister Mette Fredriksen er fullstendig taus om uttalelsene til Trump.

Det er ikke første gang Trump uttaler at han vil ha kontroll over Grønland. Vi skrev om dette i 2019:

Den danske forsvarskonsulenten Ulrik Tarp Jensen hadde sett på hvordan USA kunne gå fram for å realisere en slik strategi.

Første skridt: Indsamling af informationer

Den første informationskilde vil ikke kræve meget arbejde, for Washington og Slotsholmen er allerede på god talefod i kraft af forsvarssamarbejde og diplomati, og fra dansk side er man formentlig mere end villig til at berette om intime forhold i rigsfællesskabet. Det ligger helt blottet, for man taler vel åbent med en «ven» og allieret Nato-partner. Fra dansk side er man desuden vant til, at USA er langt mere tilbageholdende med oplysninger og informationsudveksling.

Herefter kan man i USA erhverve sig kundskaber i grønlandsk sprog og kultur. Det er jeg ret sikker på, at man allerede har skaffet sig, hvilket nok hurtigt vil vise sig, når konsulatet i Nuuk er oppe at køre for fuld styrke. Det er ikke dyrt at danne et «Greenland Team», for der skal ikke bruges meget mere end fem til ti personer, som på forskellig vis kan bearbejde, analysere og kommunikere de informationer, som indsamles.

(Slotsholmen er ei øy i havnebassenget i det sentrale København. Den har vært maktsenteret i Danmark siden biskop Absalon fikk bygd en festning der i 1167 der Christiansborg (Borgen) ligger i dag.)

Næste skridt: Netværksanalysen

Når informationerne er indsamlet, kan Washington gå i gang med det næste skridt: netværksanalysen. Grønland udgøres af familier, industriinteresser og byer, som kæmper indbyrdes om den slunkne kasse, fordi Slotsholmen jo helt bevidst – og med grønlandsk samtykke – har underfinansieret den civile drift af Grønland i rigtig mange år, så landet nu fremstår helt underudviklet for den udenforstående. 

Netværksanalysen er med til at udpege influencere og potentielle lokale allierede, og det er, hvad enhver rationel stat vil begynde med, inden der iværksættes en operation såsom regime change, uafhængighed eller anden splittende virksomhed.

At få danskerne ud

Når Grønland så er ryddet for fremmede, træder USA i karakter og indretter et konsulat. Her stationeres en håndfuld «krigere» uden insignier på skuldrene. De skal sørge for, at USA da vil vide mere om Grønland, hvad angår magtrelationer og mismod vendt mod Danmark, end man nogensinde har fået færten af på Slotsholmen.

Herefter begynder investeringerne fra «uafhængige» ngo’er at trille ind med diverse godgørende formål, herunder en styrkelse af det grønlandske uddannelsessystem, for grønlænderne skal lære engelsk og amerikansk kultur – og tro mig, der skal læres grønlandsk i USA.

Langsomt, men sikkert opbygges et flertal i Inatsisartut, og herefter skal der blot etableres en folkeafstemning, førend målet er foreløbigt nået: at få danskerne ud.

Kommentar: En realistisk analyse

USA ville ha enormt mye å vinne og lite å tape på å sikre seg full kontroll over Grønland. Militærstrategisk vil det være av meget stor betydning, både overfor den kommende kampen om Arktis og når det gjelder kontrollen over Nord-Atlanteren.

Donald Trump har lyst på å kjøpe Grønland

Økonomisk og ressursmessig vil kontroll over Grønland ha et stort potensial for USAs industri, spesielt når det gjelder olje, gass og mineraler.

Den hektiske jakten på sjeldne jordarter

Og med kontroll over Grønland vil USA kunne nekte Kina adgang. Det er altså god grunner til ikke å se på Trumps utsagn som noen spøk.

Kina vil bygge silkevei til Grønland

Ulrik Tarp Jensen viser også hvor lett en slik strategi kan gjennomføres. Man henter fram standardplanene i regimeskifteskuffen og finansierer opp noen NGOer. Og man kjøper noen politikere. De koster ikke mye.

George Berhard Shaw skal en gang ha gjort skandale da han spurte ei dame fra den høyere britiske sosieteten om hun ville ligge med ham for en million pund. – Naturligvis, skal dama ha svart. Shaw spurte så om hun ville ligge med ham for ti pund. – Tar De meg for en prostituert? raste dama. – Det spørsmålet har vi allerede avklart, svarte Shaw. – Nå diskuterer vi pris.

Forrige artikkelFDA-laboratoriet avdekker overflødig DNA-kontaminering i COVID-19-vaksiner
Neste artikkel‘Fra nasjonalist til islamist’: Syrias nye herskere beordrer omfattende reformer av skolens læreplan
Pål Steigan
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).