«Grønn» energi forurenser omgivelsene og truer miljøet

0
Kilde: Wikimedia.

Vær og vind sliter som kjent ned alle overflater og sliter over tid også overflatene på vindturbinblader. Partikler som inneholder de giftige stoffene som PFAS spres derfor i naturen, både på land og i vann.

Dette skriver Lars Tornsberg i det danske FiskerForum. Han skriver videre:

Disse partikler spredes, så de rammer både dyr og fisk. Det tysk liberalt-konservative magasin, Tichys Einblick, har skrevet en artikel «Wenn das Windrad die Wildschweinleber ungenießbar macht«, som oversat betyder, «Når vindmøller gør vildsvine-lever uspiselig». De sætter i artiklen fokus på dette stigende problem.

Det sker på baggrund af det tyske ministerium for klimabeskyttelse, Miljø, Energi og Mobilitet (forkortet på tysk MKUEM – Ministeriums für Klimaschutz, Umwelt, Energie und Mobilität), som igen har affødt en kraftig advarsel fra Rheinland-Pfalz Landsundersøgelsescenter, (pressemeddelelse her på tysk) om ikke at spise lever fra vildsvin der færdes under vindmøller.

Wenn das Windrad die Wildschweinleber ungenießbar macht

„Ewigkeitschemikalien“ PFAS: Wildschweinleber stark belastet

Vindmølleindustrien kæmper imod et forbud mod disse stoffer, hvor deres argument er, at uden PFAS kan der ikke bygges vindmøller.

Fakta om PFAS I produktionen af møllevinger:
PFAS, eller per- og polyfluorerede alkylstoffer, er en gruppe kemikalier, der er essentielle i produktionen af vindmøllevinger på grund af deres unikke egenskaber.

De skaber vand- og olieafvisende overflader, hvilket beskytter vingerne mod fugt og olie samt det forhindrer korrosion. PFAS forbedrer også slidstyrken og holdbarheden af materialerne, som er nødvendigt for at modstå kraftige vejrforhold og mekanisk slitage.

Derudover er PFAS stabile ved ekstreme temperaturer og kemiske påvirkninger, hvilket yderligere beskytter vingerne. Deres evne til at opretholde en glat overflade forbedrer aerodynamikken og dermed effektiviteten af vindmøllerne.

Selvom PFAS tilbyder langvarig beskyttelse, er der stigende bekymringer over deres miljø- og sundhedsmæssige virkninger, og forskere arbejder på at finde sikre alternativer. Men indtil sådanne alternativer er tilgængelige, er PFAS dog stadig uundgåeligt i produktionen af vindmøller.

Undersøgelser afslører farlig forurening

Et eksternt laboratorium undersøgte 60 prøver fra vildsvin skudt i Rheinland-Pfalz (30 prøver fra kød og 30 prøver af den tilhørende lever) for PFAS. Resultaterne viser, at alle vildsvinelevere overskred EU’s maksimale PFAS-indhold, der trådte i kraft 1. januar 2023. PFAS-koncentrationerne i de 30 vildsvineleverprøver lå mellem 98 mikrogram per kilo (µg/kg) og 738 µg/kg, med et gennemsnit på 310 µg/kg. Den lovlige grænseværdi er 50 µg/kg.

Vindmøller: En kilde til forurening

Vindmøllevingernes overflader bliver slidt af vind og vejr, hvilket gør dem porøse over tid. Slidpartiklerne spredes ud over marker, skove og enge. Man kan forvente omkring 100 kilo slidpartikler per vindmølle om året, hvilket over 30 års levetid svarer til tre tons materiale. Disse mikropartikler kan være sundhedsskadelige, herunder også kulfiber, som kan være meget toksisk og indåndes i lungerne.

PFAS og Bisphenol A, som blev klassificeret som bekymrende af EU-Domstolen tilbage i 2023, er også blandt disse materialer. Disse giftige stoffer kan langsomt forurene landbrugsjord, hvilket gør den uegnet til fødevareproduktion, især hvis mange vindmøller står på samme område.

Det er ikke overraskende, at de skadelige stoffer allerede er fundet i vildsvin i Rheinland-Pfalz og i Schleswig-Holstein, hvor der er mange vindmøller.

«Spørgsmålet er for fiskerne om disse undersøgelser også kan overføres direkte til havvindmøllerne, hvor der planlægges en gigantisk udbygning i Nordsøen over de næste mange år. For om forureningen med PFAS rammer dyr eller fisk, burde være det samme eller lige skadeligt. Svaret her burde være, at man inden en udbygning får klarhed over disse sundhedsrisici og hvilke skadelige virkninger de har på naturen, havmiljøet og ikke mindst på dyr, fisk og mennesker«.


Denne artikkelen ble publisert av FiskerForum.

De har også mange andre interessante artikler.


Kommentar:

Er det ikke på tide at vindkraftentusiastene på venstresida og blant de såkalte miljøpartiene tar inn over seg miljøkonsekvensene av det de går så enøyd og ukritisk inn for?

Forrige artikkelEt Sannhetsministerium «bygd på sten eller sand»?
Neste artikkelSom første NATO-land vil Tyrkia inn i BRICS
Pål Steigan
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).