oss 100 kroner!
Tanker om modstandskamp i Danmark og Norge 1940 – 1945. Fra vår danske leser Irja Maria Johansson har vi fått denne lange artikkelen der hun knytter sammen erfaringene fra den danske motstandskampen med det palestinske folkets frigjøringskamp i dag. Red.
Fra en borger i Danmark 5. august 2024.
Irja Maria Johansson, tidligere pædagog og afspændingspædagog.
Jeg er født i 1950 og har undret mig over så forholdsvis få mennesker i Norden, der har taget bladet fra munden og aktivt går imod folkedrab i Palæstina. For mig fylder dissse onde handlinger fra en rig besættelsesmagt mig med rædsel, vrede og gru.
Vi skriver snart ”Palæstinas folk i Gaza og Vestbredden” i datid, da folkemordet fortsætter med Israels massakrer og udsultning af Gazas civilbefolkning på tiende måned. Et holocaust nummer to for åben skærm.
Jeg går hver lørdag i demonstration i Aarhus, Danmark hvor jeg bor. Noget må jeg gøre.
Min svigerfar, Frits Johan Blichfeldt Møller var en dansk frihedskæmper under anden verdenskrig. Han hjalp flere hunderede jøder over sundet fra Sjælland til Sverige i oktober 1943, da ca. 7000 danske jøder blev forfulgt af Tysklands naziregime. Frits Johan kom fra en lægefamilie i Jylland og var cand. polit. Han var dedikeret til at kæmpe mod uret og hjælpe mennesker i nød med sit store organisations talent. Efter jødernes flugt fortsatte han modstandsarbejdet ved at få efterlyste modstandsfolk til Sverige. Frits Johans kone og deres lille dreng måtte flygte til Sverige, da nazisterne fik øje på hans eksistens og begyndte at jage ham.
Frits Johan blev skudt af nazisterne i 1944 under én af ”sine ” flygtninge transporter. Han blev skudt på Asiatisk Plads, hvor udenrigs ministeriet i København ligger i dag. Han blev dødelig såret og tortureret ihjel. Jeg kan min familiehistorie og der kunne laves en film om Frits Johan. Hans kone døde kort efter befrielsen og deres lille søn, Jon på næsten fem år ( senere min mand ) blev forældreløs og efterladt med en voldelig stedfar, der ofte slog den lille. Jon blev siden kvantefysiker på Niels Bohr Instituttet i København. Men han havde en alvorlig grad af ptsd., hvor noget blev videreført til vores søn, så Jon med tiden måtte opgive sit arbejde. Jeg har oplevet konsekvenserne af krigsskader på nært hold.
Det er med en dyb medfølelse med Palæstinenserne i Gaza og Vestbredden, at jeg som almindelig menneske følger med i, hvordan Staten Israel udfører folkemord mod deres naboer, med fuld opbakning og accept fra USA og det meste af Vesten. Det er med gru jeg registrerer i hvilken retning verden har vendt sig væk fra humanisme og sund fornuft. I stedet for at arbejde målrettet og ihærdigt for fred, stilles der op til krig.
I Danmark efter anden verdenskrig, blev en identitet bygget op omkring os danskere, der fik næsten samtlige 7000 danske jøder i sikkerhed i Sverige, hvilket vi naturligt er stolte af. Og vi har vores historik om vores modige modstandsmænd, der aktivt gik imod tysk besættelse med både sabotager og stikker likvideringer. ”Terrorister” blev de kaldt af regeringen og straffet under den danske samarbejdspolitik 1940 – 1943.
Den aktive del af modstandsarbejdet udførtes af ca. 10.000 frihedskæmpere tilknyttet forskellige modstandsgrupper. Tallet voksede ved befrielsen til 50.000. Dansk identitet under anden verdenskrig 1940 – 45 viser, at vi som folk var/er stolte af vores fortællinger om den modstand vores lille land ydede, da vi blev besat af en overmagt. Det samme i Norge, hvis modstandsbevægelse i historien jeg desværre ikke kender indgående, men nok til at vide, at prisen for norsk modstand blev barsk med død og koncentrationslejre oprettet i Nordnorge. Norge blev grusom ramt af den nazistiske overmagt.
Der må være en del familier i Norge, der sidder med en erfarings bevidsthed, der rækker dybt. Og måske stadig slås med efterkrigstraumer pga. traumevandringer, selvom omgivelserne synes, at nu er det så længe siden, at det må være et overstået kapitel. Men det er ikke min erfaring med de meget dybe krigs – og slægtssår. Ikke for at dyrke disse sår, men for at konstatere og acceptere.
Jeg og min lille bitte familie kan ikke være de eneste med erfaringer hvad besættelsesmagt, krig og modstand kan gøre ved mennesker igennem generationer, hvis uheldet er ude. Derfor har jeg tænkt på, hvor de stemmer mon er med deres personlige viden, set i forhold til Palæstina, der foruden bomberegn, nedskydninger og massakrer udsættes for sultedød efter at have lidt overgreb fra Israels brutalitet og ulovligheder gennem ti måneder og igennem årtier.
I mainstream medierne kaldes det Israel begår eller har begået mod Palæstina, for krig eller for konflikt. Men gik Danmark i krig eller konflikt med Tyskland? Gjorde Norge? Mon ikke Goebbels propaganda maskineri i de tyske medier kaldte fænomenet ”nabolandenes provokationer” eller ”nabolandenes ønske om befrielse”, som undskyldning eller årsags forklaringer for at invadere?
Israel, der ikke vil have en dybere undersøgelse af 7. okt. 2023, byggede efter al sandsynlighed angrebet op om Hamas, der tog sig over den Israelske grænse femten steder og underligt nok i helt ubevogtede øjeblikke. Hamas blev beskyldt for at have voldtaget israelske kvinder og have dræbt israelske babyer, sat på stager. Omkring 700 Israelere blev dræbt, både af Israels egne styrker og af Hamas. Tohundredeogfyrre israelere blev taget som gidsler, men ingen kvinder voldtaget og ingen babyer myrdet. Dette er verificeret. Israel ”gik derefter i selvforsvar” og dræbe 186.000 civile palæstinensere i Gaza og på Vestbredden (iflg. Lancet) foruden pulverisering af boliger, bygninger og al infrastruktur. Israel forklarede omverdenen, at de ville have ram på Hamas.
Men ved udryddelse eller uddrivelse af palæstinenserne i Gaza, ville Israel endelig få udvidet sit territorium og få power grabbet Palæstinas gas – og olierige resurser. Israels militære angreb og overgreb skete uden at det internationale samfund greb ind, selvom det naturligvis var og er ulovligt, hvad Israel gjorde og gør.
Hamas blev oprettet i 1987. Det blev infiltreret og økonomisk støttet af Israel via en strategisk langtidsplanlægning, for at have en nødvendig fjende at skyde skylden på, når Palæstina for alvor skulle powergrabbes. Ja, man tror at det er løgn, men undersøg det selv.
Staten Israel kender om nogen ”offerkortets betydning med dets gevinster” og benytter sig af det. Det er og var hæsligt, modbydeligt og skamfuldt for menneskeheden, at 6 mill. jøder før og under anden verdenskrig blev gjort til syndebukke, forfulgt og dræbt og at Tyskland oprettede de mange holocaust lejre, beregnet til udslettelse. Men som Norman Finkelstein, en kendt jødisk historiker og forfatter, hvis forældre overlevede Holocaust, skriver i én af sine bøger ”The Holocaust industr ”, findes der metoder, hvormed zionisterne i den Israelske regering udnytter den kollektive smerte, hvilket kun føjer spot til skade for det som ofre fra holocaust måtte gennemgå. For nu udnyttes de jødiske ofre én gang til, men nu af deres såkaldt egne, hvis man her kan kalde zionisterne for ”jødernes egne”. At slå mønt på holocaust ofrenes traumer, virker på de fleste som en slags psykopatisme, når man opdager dette.
Den kvindelige Israelske undervisnings minister, Shulamil Aloni (1927 – 2014) udtalte engang offentligt i 1993, at Staten Israel brugte beskyldningen ”antisemitisme” som et trick for at undertrykke kritik fra USA af Israel. Men ved kritik fra Europa” bragte vi Holocaust på banen,”, som hun sagde. Et bevidst taktisk spil, for at manipulere omgivelserne. I Israelske børnehaver og skoler oplæres/ hjernevaskes børnene i, at betragte palæstinensere som dyr og de starter i denne tidlige alder med at blive gjort fortrolige med våben, beregnet til Israels selvforsvar. ( eller angreb !?) Det er ikke mærkeligt, at flertallet af israelere fortrænger deres palæstinensiske medmenneskers eksistens og berettigelse. Ved at dehumanisere mennesker, bliver det nemmere at ignorere, mishandle og eliminere dem, hvilket er almen viden.
De vestlige mediers gentagne Hamas/Israel narrativ, er beregnet til at skabe en fordrejning af sandheden med hurtige og fastlåste forklaringer på hvad der er ret og vrang i en kompliceret krigs hændelse. Men som aktivist, kunstner og musiker Roger Waters ( Pink Floyd ) siger: ”LÆS, LÆS OG LÆS, så forstår du den rigtige sammenhæng” og da opdager man også, hvad overmagten vil have én til at tro. For hvem ejer mainstream medierne med deres store statstilskud? Det gør Staten og storpolitiske fortællinger drejes i den politisk ønskede retning. Derfor må man som borger selv hente og undersøge alternative kilder for at hente fakta og få en anden analyse, tolkning og en samlet faktuel viden. (neders har jeg skrevet, hvor jeg henter noget af min viden fra).
Hvordan opstod Israel? I historie fortællingerne pga. jødeforfølgelser gennem historien og holocaust grusomhederne i Tyskland under 2.v.k. Holocaust blev essensen af den vestlige civilisations skam og skyld. De fleste mennesker ønskede, at jøderne nu fik fred og sin egen nation. Efter krigens ophør blev staten Israel derfor dannet med bla. englændernes hjælp, ved at besætte store områder af Palæstina. 750.000 palæstinensere som boede der, blev fordrevet med vold, hvor man uden videre stjal deres huse og jord. Forfølgelserne af jøder i Vesten, måtte palæstinenserne bøde for, selvom de intet havde haft med Vestens skændsel at gøre.
Palæstinensere, kristne, jøder, drusere levede fredeligt sammen før 1948, men ved Vestens dvs. England og USA’s politiske bestemmelser over Palæstina, og med ”del, hersk og power grabbing”, opstod der uroligheder i Mellemøsten.
Palæstinenserne blev ofret, da Israel/Vesten med tiden fik spillet de arabiske stater ud mod hinanden. ”Del, hersk og powergrabbing” var den velkendte taktik fra koloni tiden. Staten Israel opstod med vold på et racistisk grundlag, det blev en apartheid stat.
At zionister fik omverdenens godkendelse til at Palæstina blev besat i 1948, blev gennemført på grundlag af omtalte emotionelle narrativ om jødeforfølgelserne under anden v.k.. Fakta var, at planen om staten Israel, var orkestreret årtier før anden verdenskrig. Fakta var også, at det var svært at få Israel befolket, idet mange jøder hellere ville blive i Europa eller rejse til USA. Mange overlevere fra holocaust, der stadigvæk var stærke og arbejdsdygtige, samt de mange jøder der var bosat i de Arabiske lande rundt omkring Israel, blev mod deres vilje dirigeret afsted til Israel af zionisterne, der ville have landet befolket hurtigst muligt.
Der kom en del fattige jøder til Israel fra Østeuropa. For manges vedkommende blev de og deres efterkommere ”bosættere”, der brugte hårdhændede metoder for at med vold og med magt at fjerne palæstinenserne fra deres ejendomme. Med israelske soldaters billigelse, fandt ulovlighederne sted. De jødiske zionister mente, at de var i deres gode ret, til at overtage jorden dvs. stjæle den. Deres religion med tilbedelse af guden Yahweh gav og giver dem troen på, at de var og er Guds udvalgte folk, det er kommet tilbage til deres oprindelige land, Israel som Yahweh har forudsagt og bestemt for længe siden. Disse jødiske zionister er forbenet i en tro, hvor deres religion også fortæller dem, at arabere er deres fjender og menneskelige dyr. Yahweh er deres krigsgud, der leder den åndelige kamp mod Israels fjender. Kristne er ligeledes ikke som ophøjede jøder. Derfor ignorerer de internationale love og bestemmelser idet internationale love og institutioner, ingen betydning har, da det ikke er jødisk lov.
Ingen har sat Israel stolen for døren gennem alle årene, på trods af Israels utallige brud på aftaler og menneskerettigheder. Hvorfor? Fordi Israel gennem årtier har forstået at overtage magten, den økonomiske magt. De har skabt eller været medskaber af de sidste nye AI – våben via deres teknologisk/digitale know how. Og så er Staten Israel i besiddelse af atomvåben. Derfor er det højreorienterede likud parti i Knesset som Benjamin Netanyahu tilhører, alene af de grunde fløjtende ligeglade med internationale love og regler og har udviklet en politisk manipuleringstaktik med åbenlyse løgne og dertil hørende pekuniære magtmetoder i samarbejde med USA’s neo konservative.
Om det skaber respekt? Sikkert for nogle, men de fleste skutter sig og bliver nervøse over den åbenlyse despotisme, for hvad vil det ikke ende med? Israel er vokset til ”et monster på larvefødder ” efter anden verdenskrig, fordi ingen i tide stoppede dem.
J.F. Kennedy advarede og arbejdede imod, at Israel skulle få nucleare våben, men Israel fik disse og derefter er det gået ”gerade aus”, hvilket har gjort, at USA er i en slags symbiose med Israel, et scenarie Kennedy må have forudset. Var det mon derfor, at J.F. Kennedy blev myrdet?
Tilbage til Danmark, Norge og historien: Jeg skrev til det danske dagblad Politiken et par uger før 7.okt. 2023 i anledning af firs års dagen for jødernes flugt over sundet i oktober 1943. Jeg skrev om min svigerfar frihedskæmperen Frits Johans indsats. Politikken var meget interesseret i at skrive en artikel om ham. Men de mistede interessen lige før 7. okt. 2023. Derfor skrev jeg selv en lille artikel om min svigerfar og sendte den ind til Politikken i ugerne efter.
Jeg satte et spørgsmål i artiklen om hvad min svigerfar, der havde ofret sit liv og havde hjulpet de mange jøder over sundet, ville have gjort i tiden efter 7. oktober 2023, hvis han havde levet. Med baggrund i breve af ham og kendskab til hans karakter via hans søn ( min afdøde mand ), var jeg overbevist om, at han ville have arbejdet præcis ligeså ihærdigt og modigt i FN for fred og forebyggelse. Hans store ønske var at arbejde i FN efter krigen.
Jeg skrev, at i stedet for at bakke Israel op i en gengældelseskrig mod Palæstina efter 7. okt. 2023 ville han, hvis der fandtes en Norman Finkelstein og en Ilan Pappè, to jødiske Palæstina/Israel kyndige, have samarbejdet med netop den slags forstandige mennesker, for at opbygge og ikke nedbryde fredsarbejdet Israel og Palæstina imellem.
Han ville aldrig have tolereret et ”Nakba
”i 1948, hvor Israelere fordrev palæstinensere fra deres jord. ”Nakba” der betyder ”katastrofe” på palæstinensisk. Men dagbladet med de mange jødiske journalister, ønskede ikke artiklen om min svigerfar midt i den danske regerings massive forsvar og støtte af ”Israels ret til at forsvare sig selv”, lige meget hvor mange civile palæstinensere, der allerede på det tidspunkt var blevet myrdet i den såkaldte selvforsvars agenda.
Jeg spørger af oprigtig interesse: ”hvilke tanker gør efterkommere af norske og danske frihedskæmpere sig om palæstinensernes frihedskamp? I min familie blev en familiefar ofret i den danske frihedskamp. Hvor mange ofre skal mistes i en familie, førend mennesker aktivt siger: ”stop krig, kæmp for fred og frihed”?
Nelson Mandela sagde før sin død, at først når Palæstina var fri, var verden befriet fra den sidste apartheid stat. Der går et bånd fra Sydafrika til Palæstina. Sydafrika der åbenlyst har støttet og støtter Palæstina. Ligeledes går der et bånd fra Irland til Palæstina. Irland der også har haft sult, kamp og fattigdom inde på kroppen pga. Englands besættelse og forarmelse af landet, for ikke så længe siden. Skal man have mærke på egen krop, før man helt forstår?
Der har været en forholdsvis stor tavshed omkring Israels massakrer på et fattigt, udarmet, udsultet og magtesløst lille folk. Hvorfor? Er det fordi man som en almindelig borger ikke kender historiens nuancer og har svært ved at forstå, at det ikke længere er de såkaldte jøder, zionisterne der er de legitime ofre, men i virkelighedens verden palæstinenserne? Og/eller kan den omfattende tavshed skyldes Vestens forhold til muslimer, hvor en massiv propaganda har kompliceret denne i forvejen komplicerede og brandvarme ”kartoffel”, så mange er blevet islamofobiske og hader muslimer?
Eller er det fordi – her taler jeg om danskerne generelt, er et mageligt lille folk der med tiden har overladt al politik til en regering, der holder sig gode venner med zionisterne i både Israel og USA, således at vi som land på favorable vilkår kan tjene penge på dansk våbenindustri, der producerer netop de våbenkomponenter brugt til at massakrere palæstinensere? Eller er borgerne blevet fristet af stigende krigsaktier? Penge frister og det gør krig fra sofaen også.
Eller skyldes det, at mange er blevet utrygge, bange eller forvirrede over verdenssituationen?
Hvor er troen på, dengang vi som folk i de små skandinaviske lande Norge og Danmark, følte os kaldet til at gøre modstand mod den nazistiske besættelse? Det samme Palæstina har gjort, indimellem med voldsmodstand og selvmordsbomber ( jer går ikke ind for dette ) men også med modstand uden andre våben en sten som teenagere har kastet mod Israelske tanks, for symbolsk at stoppe dette herrefolks terrorvirksomhed, der nedgørende betragter dem som uønskede og menneskelige dyr og med magt har stjålet deres families jord og spotter deres familier. Det Palæstina der nu ikke længere har teenagere, der modigt gør modstand, fordi de enten er døde eller syge pga. Israels folkemord nu på tiende måned.
Norge anerkendte Palæstina som en selvstændig stat 28. maj 2024 sammen med Irland og Spanien, Danmark var tavs. (143 ud af 193 har anerkendt Palæstina). Netanyahu rasede over Norge og trak deres diplomater hjem som straf. Jeg fik da tanken om nordmændenes mod mon stammede fra de barske erfaringer fra anden verdenskrig, eller? Der er sikkert flere svar på dette spørgsmål. I Danmark oplevede man som sagt ikke de samme barske konsekvenser som Norge, idet man i Danmark samarbejdede med nazisterne / Tyskland, måske som det muliges kunst.
Jeg er flov over at være dansker i denne folkemords tid i historien, men heldigvis går der danskere aktivt med i de palæstinensiske demos, hvilket giver håb om, at vi efterhånden bliver flere der forstår, at vi som verdensborgere må sige STOP og sammen handle mod folkemord. At vi forstår, at uden respekt for menneskerettighederne, er vi som menneskehed fortabt.
Jeg efterspørger det åbenlyse mod og den handlekraft der skal til, for at protestere uden vold imod et herrefolks besættelse med de civile nedslagtninger og udsultning af befolkningen i Palæstina. Til mig selv, siger jeg: ”gør hvad du kan ved at uddanne dig i historien omkring Palæstina og følg med i al den troværdige information, som du overkommer”. Viden og forståelse skaber magt over tingene.
Israel er kendt skyldig i krigsforbrydelse.
Israel begår folkemord.
Israel forbryder sig mod menneskeheden. Hvad kan vi gøre?
Vi kan som journalisten James Corbett og Roger Waters siger: Læs, læs, lyt – hent historisk viden og fakta, for at kunne tolke, forstå og gennemskue nogle af de manipulationer, bedrag og løgne som Israel og deres allierede via mainstream medierne fylder os med vedrørende folkemordet i Palæstina. Samtidigt kan du/vi skrive læserbreve, bevidstgøre vores venner, gå i demonstration mod folkemord i Gaza og Vestbredden og nu en krig mod Libanon, Yemen og… ? Er der ingen demonstrationer i nærheden af hvor du bor, kan du måske annoncere efter andre, der også vil deltage i demonstration mod folkemord i nærmeste by. Start et gadekor med fredssange.
Vi bliver som et verdens folk nødt til at gøre os parate, for at få sagt:
Arbejd for fred – Stop krig.
Jeg vil nævne nogle af de nyhedskilder og historiske informationer om Palæstina, som jeg er og har været glad for at kunne hente løbende for, at kunne få mere hold på problematikken. Da mit engelske ikke er i top og min koncentrationsevne som sagt skadet, kan jeg ikke læse bøger så godt. Derfor holder jeg mig til videoer f.eks. på Youtube eller Rumble. Her er navne på folk, der efter min bedste overbevisning evner at skelne sandt fra falsk vedrørende Palæstina:
” James Corbett report ”. To jødiske historikere: Norman Finkelstein og Ilan Pappè. Amy Goodman ( ” Democracy now.com ” ) Journalist Ali Abunimah ( ” The electronic Intifada ”) Al Jazeera. Holocaustoverlever og læge Gabor Maté. Journalisterne Katie Halper og Aron Matè ( ” Useful idiots.” ) Jonathan Cook. Filminstruktør Omar Shargawi ( ” En snak om Palæstina ” ) Irske Clare Daly. The Duran. Jeffrey Sachs. Jill Stein. Jimmy Dore. George Galloway. Hanan Ashrawi, Max Blumenthal. Glenn Greenwald. Ole Dammegaard. Chris Hedges. Yanis Varoufakis. Per Brændgaard.dk Chaos navigator,dk. Flemming Blicher, dk. Mads Gilbert og Pål Steigan ( Steigan.no ).
Der er heldigvis mange flere dygtige mennesker, der kan analysere, klargøre og bringe nuancerede og troværdige oplysninger videre.
Vi må tro på på os selv hver og én, så vi kan stå sammen på en humanistisk vej, der fører til frihed i verden og ikke til folkemord !
Palæstina gælder os alle. Deres ufattelige lidelser er også vores ansvar.
Hold fast i menneskerettighederne. Som verdensborgere har vi ikke andet valg end ”Stay human”.
