Spenninga øker etter amerikanske og kinesiske militærøvelser i Sør-Kinahavet

0
Hangarskipet USS Ronald Reagan / U.S. Navy photo by Kaila V. Peters

Spenninga i Sør-Kinahavet øker etter at både USA og Kina har gjennomført militære øvelser. Joe Biden sender signal til allierte om at USA er tilbake. I mellomtida viser Xi Jinping at Kina ikke lenger vil la seg ydmyke og bøye seg for Vesten, forklarer en dansk seniorforsker som ser på situasjonen som «bekymringsfull».

Fra den danske avisa Arbejderen.

I april har både USA og Kina gennemført militærøvelser i Det Sydkinesiske Hav, der længe har været et omstridt område, som en række lande har økonomiske og strategiske interesser i.

Ifølge nyhedsmediet The Eurasian Times kommer militærøvelserne på et tidspunkt, hvor både USA og Kina har indsat “usædvanligt mange krigsskibe i Det Sydkinesiske Hav”.

Yang Jiang, seniorforsker for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forklarer, at Joe Biden ser det som nødvendigt at styrke forholdet med USA’s allierede i Sydøstasien ved at udføre militærøvelser i området, fordi den tidligere præsident Donald Trump var “tilbageholdende” overfor USA’s allierede.

– USA sender et stærkt signal til sine allierede om, at USA er på vej tilbage, og at Sydøstasien stadig er en vigtig region for USA’s globale hegemoni, siger Yang Jiang til Arbejderen.

Omvendt har USA’s mange krigsskibe i Det Sydkinesiske Hav gjort, at magthaverne i Kina ser det som nødvendigt at svare tilbage ved også at gennemføre militærøvelser i området.

Kina vil nemlig løsrive sig fra historisk ydmygelse og vise, at Kina ikke længere bøjer under for Vesten, forklarer Yang Jiang, der ser risikoen for konflikter i Sydøstasien som “bekymrende”.

Kina vil ikke lade sig ydmyge

Det Sydkinesiske Hav er rigt på ressourcer – flere lande udforsker området for olie og gas – og ligger farvand til vigtige ruter for handel og forsvar. Men for virkelig at forstå hvorfor området er så vigtigt for Kina, peger Yang Jiang på kinesisk uddannelse og “historisk diskurs”, der altid har lært befolkningen, at Det Sydkinesiske Hav er kinesisk territorium.

– Havet er nærmest helligt og må ikke krænkes. Og Kina er nu stærk nok til at forsvare sig selv og sine nationale interesser, så det har bred opbakning hos sin befolkning, siger seniorforskeren.

Når USA sender krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav, støtter den kinesiske befolkning altså, at Kina svarer tilbage med selv at gennemføre militærøvelser. Det skyldes ifølge Jiang, at kineserne vil løsrive sig fra historisk ydmygelse.

– Der er en udbredt følelse af, at Kina skal anerkendes efter 100 års ydmygelser under kolonitiden og Opiumskrigene, tilføjer hun.

Kina siger til de vestlige lande, at de ikke bør blande sig i Det Sydkinesiske Hav.
Yang Jiang, seniorforsker hos DIIS

I 1842 vandt Storbritannien Den Første Opiumskrig over Kina. På den måde sikrede Storbritannien, at britiske købmænd kunne sælge det yderst vanedannende og skadelige narkotika opium til den kinesiske befolkning, hvoraf mange blev dybt afhængige.

Herfra begyndte koloniseringen af Kina, hvor lande som Storbritannien, USA, Frankrig og Rusland underskrev traktater, der krænkede Kinas suverænitet, gav de udenlandske magter fri adgang til Kinas farvand og havne – og tvang Kina til at opgive territorier som Hong Kong.

Ifølge flådeeksperter var vestlige lande i stand til at kolonisere og ydmyge Kina, fordi Kina havde en svag flåde, skriver avisen South China Morning Post. Når USA i dag sender krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav, ønsker kineserne derfor, at deres regering svarer igen.

– Kineserne er fast besluttede på at blive anerkendt og ikke længere at blive ydmyget eller bøje under for Vesten på spørgsmål om suverænitet, understreger seniorforsker Yang Jiang.

USA kommer tilbage

I april har USA’s flåde både gennemført individuelle militærøvelser og trænet sammen med Filippinernes flåde i Det Sydkinesiske Hav. Ifølge TV-stationen VOA mener USA, at flådens øvelser støtter ideen om, at havet er “frit og åbent” for international brug.

– Når vestlige lande sender deres flåder til Det Sydkinesiske Hav, påstår de, at det handler om friheden til at navigere, uddyber Yang Jiang.

Men ifølge VOA handler øvelserne ikke blot om friheden til at navigere. Ved at indsætte flåden i området støtter USA sine allierede Brunei, Malaysia, Filippinerne, Taiwan og Vietnam, der alle gør krav på områder i Det Sydkinesiske Hav.

Jiang forklarer, at USA’s forhold til sine allierede har varieret i forhold til, hvem der har været præsident for landet. George Bush havde primært fokus på Mellemøsten, men blev efterfulgt af Barack Obama, der investerede tungt i Sydøstasien. Dernæst kom Donald Trump, som “mest bare fokuserede på ham selv”, pointerer Yang Jiang.

Hvor Trump vendte ryggen til USA’s allierede og var tilbageholdende i Sydøstasien, ønsker den nuværende præsident Joe Biden at sende et andet signal.

– Ved at sende flåden til Det Sydkinesiske Hav, gennemføre fælles militærøvelser og styrke mekanismer mellem Vesten og Østen, sender USA et budskab til sine allierede om, at USA kommer tilbage, fortæller Jiang.

“En bekymrende situation”

Ifølge seniorforsker Yang Jiang befinder Sydøstasien sig i “en bekymrende situation”. Mens USA igen gør det klart, at landet er parat til at støtte sine allierede i området, er der samtidig mere aggressive medlemmer af Kinas militær, som på grund af Kinas nye militære styrke opfordrer regeringen til at være mere selvhævdende.

– Kinas diplomati har gennem mange år fulgt et princip om, at Kina bør gemme sin styrke og fokusere på økonomisk udvikling. Men i dag er der mere aggressive interessenter, som mener, at Kina er stærk nok til ikke at indgå kompromiser og derfor bør stå fast ved dets holdninger, fortæller Jiang.

Kinas historiske fokus på økonomisk udvikling har ifølge Yang Jiang ført til, at Kina har været i stand til at afværge konflikter mellem lande i Sydøstasien, som i strid med Kina gør krav på områder i Det Sydkinesiske Hav. Lande som Vietnam, Malaysia, Filippinerne og Indonesien er nemlig samtidig interesserede i kinesisk investering og at kunne eksportere til Kina.

– Kinas diplomati, der har en gulerod i den ene hånd og en kæp i den anden, har indtil videre vist sig at virke. Disse lande vil samarbejde med Kina om investering og handel. Men samtidig ønsker USA’s allierede i Sydøstasien fortsat, at USA støtter deres territoriale krav for at fiske og udforske området for naturlige ressourcer, forklarer Jiang og fortsætter:

– Men Kina siger til vestlige lande, at de ikke bør blande sig i Det Sydkinesiske Hav. Kina mener, at det her er en sag mellem Kina og lande i Sydøstasien.

Foruden Det Sydkinesiske Hav er der flere andre områder i det østlige Asien, hvor lande er i strid over territorium. Et af disse er Senkakuøerne i Det Japanske Hav, som både Japan, Kina og Taiwan gør krav på. Et andet er Taiwanstrædet, hvor både Taiwans allierede USA og østatens fjende Kina har patruljeret med flåder i år.

Selvom atommagterne USA og Kina ikke ønsker direkte krig mellem hinanden, frygter Jiang, at situationen i Sydøstasien kan føre til konflikter, der vil destabilisere regionen. Hvis der opstår proxykrig, eller hvis søfartsruter bliver blokeret og usikre, “vil det ikke være godt for nogen lande i området”, fastslår hun.

Adfærdskodeks

Yang Jiang tror, at en af de eneste måder, hvorpå konflikter kan undgås, er, hvis den regionale organisation for sydøstasiatiske lande ASEAN og Kina bliver enige om et effektivt adfærdskodeks for, hvem der må fiske, udforske og indsætte flåder hvor i Det Sydkinesiske Hav.

ASEAN består af Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam. Organisationen har gennem mange år arbejdet på et adfærdskodeks for at løse stridigheder i Det Sydkinesiske Hav.

– I 2019 blev det første udkast til et adfærdskodeks gennemført af ASEAN og Kina, og for at løse konflikter forventes det at være færdiggjort i 2021, slutter Jiang.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.