oss 100 kroner!
Et enkelt forsøk har påvist at vi oppfatter det unormale som normalt skriver Camilla Carlson på dansk TV2.
«Det er kun et års tid siden, at vi krammede hinanden. At vi sejlede op og ned ad åen til fodboldkampe. Og at vi ikke tænkte på to meters afstand, mundbind og håndsprit.
Men har nedlukningen gjort det normale unormalt i dag? Og er det blevet sådan nu, at vi ligefrem føler ubehag, når vi ser store folkemængder og fysisk nærhed?
Det har TV 2 undersøgt i samarbejde med psykolog og ph.d.-studerende Sebastian Kold fra Aalborg Universitet. Forsøget er ikke videnskabeligt, men ifølge forskeren kan man sagtens udlede af resultaterne, at coronavirus har forandret os.»
Overraskende overbevisende resultater
I forsøget blev der lavet målinger på fire personers følelsesmæssige reaktioner, mens de så en række udvalgte videoklip af, hvad der før var normalt – og hvad der i dag er coronadagligdag.
Målingerne blev lavet med et såkaldt Galvanic Skin Response-apparat.
Den kan registrere mikroændringer i fingrenes svedproduktion. Med andre ord:
En slags forsimplet løgnedetektor, der kan afsløre, når vi har akutte forandringer i vores følelsesmæssige tilstand. Eksempelvis pludselig overraskelse, opstemthed, ubehag, frygt, stress eller afsavn. Men som ikke kan fortælle, hvorfor vi reagerer sådan.
Fire forsøkspersoner – seks videoer
1. Gåtur med avstand
Den første videoen viser folk som spaserer i Dyrehaven med god avstand til hverandre, slik det nå er blitt i koronahverdagen. Det var ingen reaksjoner blant forsøkspersonene.
2. Folk klemmer
Videoen viser mennesker, aom står tett, smiler og klemmer i ankomsthallen i lufthavna. Alle forsøkspersonene reagerte kraftig på dette. «Når vi ser en kraftig respons, skyldes det ofte en negativ, følelsesmæssig respons. Den negative respons kan hænge sammen med, at vi har lært, at vi ikke må stå for tæt, men reaktionen kan også skyldes afsavn,» sger Sebastian Kold.
3. Folk med mundbind
Videoen viser folk som går i kjøpesentre med munnbind og spriter hendene sine. Ingen av forsøkspersonene reagerte merkbart. Det er spesielt. For ett år siden ville dette bli sett på som svært unormalt, nå har vi vendt oss til det. Den eneste lille reaksjonen de kunne måle var da det dukket opp et barn i videoen uten munnbind. «Det er altså dét, vores hjerne registrerer nu,» sier Sebastian Kold.
4. Glade fotballfans
Videoen viser en stor forsamling av fotballfans, som står tett, synger, jubler og drikker øl på stadion. Alle forsøkspersonene reagerte kraftig. Det kan være vår indre politibetjent som er i virksomhet, det kan være ubehag – eller det kan være savn, sier Kold.
5. Gåtur og advarselsskilt
Videoen viser folk som går tur – blant annet rundt Søerne i København – på behørig avstand og til sist noen skilt med teksten “Hold afstand”, “Politiet kan gribe ind” og “Overholder du ikke forbuddet, risikerer du en bøde på 1500 kroner”. Ingen markant reaksjon her. En av de fire reagerte litt på skiltet om politiet. Noe som sannsynligvis ville utløst kraftige reaksjoner for et år siden registrerer hjernen nå som normalt.
6. Roskilde Festival
Videoen viser folk på Roskilde Festival som drikker øl, står tett og synger. Her viste alle forsøkspersonene en kraftig reaksjon. Det kan være overraskelse eller savn. «Når forsøgspersonerne reagerer så kraftigt, kan det også skyldes, at hjernen tænker: “Det er farligt at stå så tæt, det må man ikke”,» sier Sebastian Kold.
Uhøytidelig, men talende forsøk
Dette forsøket er som sagt ikke satt opp etter kravene til et formelt vitenskapelig forsøk, men det er likevel talende nok. Koronatiltakene har gjort det unormale normalt. Dette kan vi lett se gjennom utallige norske eksempler. Hvordan ville folk for eksempel ha reagert foran julefeiringa i 2019 om statsministeren hadde sagt at vi ikke ville ha lov til å invitere familie og venner hjem til oss? Eller hva ville reaksjonene vært dersom helseministeren på samme tid hadde sagt at «snart kan vi klemme hverandre igjen»? Man ville jo ha trodd at de hadde blitt gale, men ti måneder med «koronatiltak» gjorde at det store flertallet aksepterte dette og så det som både normalt og legitimt.
Så det er ingen tvil. Hjernene våre er forandret allerede. Spørsmålet er hvor varig denne forandringa er og om hjernene våre vil omstille seg tilbake hvis/når det blir normale forhold igjen. Kold mener at hjernen er fleksibel og vil omstille seg dersom tltakene ikke varer for lenge. Hvis tiltakene blir langvarige vil reaksjonene bli lagret i hjernen som minner, og da blir det annerledes.
Nå var alle forsøkspersonene voksne. Hvordan dette året har virket på barn er det ingen som vet ennå. For et barn er ett år en evighet.
