EUs politienhet får flere muskler

0

Et styrket Europol skal kunne masseinnsamle personlige opplysninger om deg og naboen din.

Fra den danske avisa Arbejderen.

En ny EU-forordning giver Europol større muligheder for at overvåge og registrere både EU-borgere og mennesker fra lande udenfor EU. Ifølge forordningen skal masseindsamling af data, der tidligere er blevet kendt ulovlig af EU’s Databeskyttelsesenhed, nemlig lovliggøres. Retsforbeholdet holder egentlig Danmark udenfor – men regeringen vil med.

EU’s overnationale politienhed, Europol, skal have langt større beføjelser end i dag til at udveksle dine og mine personlige oplysninger. Europol skal lettere behandle store mængder data samt indhente personlige data hos «private parter» og udveksle data med tredjelande.

Ideen om, at Europol skal kunne behandle «big data» fra medlems-landenes politienheder, er i direkte modstrid med helt grundlæggende datarettigheder.
Chris Jones, Statewatch

Sådan lyder forslaget til et nyt mandat for Europol, som Folketinget skal tage stilling til. I dag kan Europol behandle data om mistænkte, dømte, «potentielt kriminelle», vidner, ofre, kontakter medsammensvorne og meddelere.

Men fremover skal Europol kunne behandle «store og komplekse datasæt» (også kaldet big data). Det skriver Justitsministeriet i sin orientering til Folketingets Europaudvalg.

Big data lovliggøres

I praksis sender medlemlandenes politienheder nemlig store mængder data til Europol, fremgår det af Europols årsrapport fra 2019. Derfor er store datapakker med «adskillige terabytes per efterforskning» blevet standard, påpeger Europol blandt andet i sin årsrapport.

EU’s Databeskyttelsesenhed (EDPS) efterforskede efterfølgende Europols behandling af big data og konstaterede, at «Europol højst sandsynligt er i besiddelse af personlige oplysninger i strid med reglerne».

Det betyder, at personer «uretmæssigt kan blive sat i forbindelse med kriminelle aktiviteter i EU med alt, hvad det indebærer af potentiel skade for deres personlige liv, familieliv og bevægelsesfrihed», konstaterede EU’s Databeskyttelsesenhed i sin rapport om Europols behandling af data.

Det er denne indsamling af store mængder data, der flyder fra medlemslandene til Europol, der nu skal lovliggøres med et nyt mandat til Europol.

– Ideen om, at Europol skal kunne behandle «big data» fra medlemslandenes politienheder, er i direkte modstrid med helt grundlæggende datarettigheder, der slår fast, at personlige oplysninger bør udveksles minimalt, præcist, når det er absolut nødvendigt og proportionalt. De nationale myndigheder er ansvarlige for at sikre, at de data, der udleveres til EU’s overnationale politienhed, lever op til disse krav. Hvis ikke, så risikerer adskillige af uskyldige at få lagret deres personlige oplysninger hos Europol i flere måneder, hvis ikke år, advarer researcher hos Statewatch, Chris Jones, til Arbejderen.

Statewatch er et netværk af advokater, forskere, journalister, researchere og aktivister, der holder et vågent øje med udviklingen i EU’s overvågning og borgernes rettigheder.

I øjeblikket står 250.000 personer registreret i Europols såkaldte EIS-register, alene fordi de er mistænkt for alvorlige forbrydelser, herunder terror.

Adgang til virksomheders data

Herudover skal Europols adgang til de mange bite data, som private virksomheder – eksempelvis it- og teleselskaber – ligger inde med om EU-borgere og ikke-EU-borgere.

Det kan eksempelvis være personlige oplysninger som «kommunikations-, bank- eller transporttjenester», oplyser Justitsministeriet i sin orientering til Folketingets Europaudvalg.

– Europol får mulighed for direkte at anmode om og hente personlige data fra private virksomheder. Men Europol er ikke underlagt de samme krav om databeskyttelse som de nationale politienheder, der eksempelvis er underlagt krav om, at den slags indhentning af oplysninger skal godkendes af en dommer eller en lignende uafhængig instans, siger Chris Jones.

Europol skal også «effektivt» kunne udveksle personoplysninger med tredjelande.

– Planerne om at gøre det lettere for Europol at udveksle data med ikke-EU-stater er endnu et forsøg på at omgå reglerne om databeskyttelse, der skal sikre det enkelte individ. EU-kommissionen har uden held forsøgt at indgå aftaler om dataudveksling med lande som Algeriet, Tyrkiet og Egypten, fordi disse lande ikke kan garantere databeskyttelse, forklarer Chris Jones.

Han fortsætter:

– Forslaget til det nye mandat vil gøre det lettere for Europol at undgå den slags begrænsninger i dataudveksling med tredjelande. Det er godt nyt for Europol – men til gengæld udgør forslaget en massiv fare for borgerne, især dem der bor i lande med undertrykkende regimer.

Ny teknologi

Europols nye mandat skal også sikre mere kontrol ved grænserne. Fremover skal alle personer, der vil rejse ind i EU – uanset om de er EU-borgere eller ej – kontrolleres i «relevante databaser».

Herudover skal Europol have adgang til nye teknologier som eksempelvis kunstig intelligens, der – sammen med Europols nye muligheder for at masseindsamle data – skal bruges til at analysere data til brug for Europols trusselsvurderinger og operationer.

Styrkelsen af Europol er en del af den såkaldte Dagsorden for bekæmpelse af terrorisme, som EU fremlagde i december.

Forslaget har været undervejs i EU-systemet igennem længere tid. Men efter terrorangrebene i Frankrig og Østrig i oktober og november, der dræbte syv og sårede tyve mennesker, blev forslaget fremsat.

Det er ikke kun operativt, at Europol får flere muskler. Også Europols budget bliver boostet – med 1350 millioner kroner i perioden 2021 til 2027.

Regeringen bakker op

Europol er en del af retsforbeholdet. Derfor er Danmark som udgangspunkt ikke underlagt den nye forordning.

Men regeringen er «positivt indstillet over for at styrke Europols mandat» og vil «indlede en dialog med Kommissionen med henblik på at sikre det bedste sammenspil mellem det nye forslag og den danske Europolaftale», skriver Justitsministeriet i sit notat om den nye forordning.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.