Høyreekstremister terroriserer politiske motstandere i Ukraina

0
Nazi-marsj i Kiev. Dette er nazister av Hitlertypen og vi hører aldri at Erna Solberg sier et negativt ord om dem. Foto: Shutterstock

Av Aksel V. Carlsen i den danske avisa Arbejderen.

Siden Majdan-oprøret i 2014 har de højreradikale kræfter været i offensiven. Parlamentarisk står de svagt efter valget i 2019. Men i hverdagen står fascisterne bag vold og overgreb mod politiske modstandere, der nu taler om at oprette selvforsvarsgrupper.

”… I dagens Ukraine fungerer staten ikke! Her handler embedsmænd på vegne af en ikke-eksisterende stat. En stat bør jo være for alle. Den bør stå for retfærdighed og beskytte alle. Men det er ikke tilfældet i Ukraine”. 

Det påstås endda, at de højreradikale kræfter og nynazisternes svage valgresultater viser, at de er uden betydning i Ukraine. Men i hverdagen spreder de frygt.

Disse ord lød på TV-kanalen Ukraine 24 – ikke fra en kommunist, men fra Mikheil Saakashvili, Georgiens tidligere præsident, der nu er chef for et reformudvalg under Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.

Hans vurdering er dækkende på flere områder. Eksempelvis når statsmagtens voldsmonopol siden Majdan-oprøret udfordres af højrenationale og nynazistiske paramilitære grupper samt tidligere krigere fra østfronten i Donbass med overfald og ildspåsættelser.

Og torsdag den 2. juli marcherede de atter gennem hovedstaden Kijevs centrum – imod Minsk-aftalerne og med kravet om at forbyde deres politiske modstandere, som de betegner som ”anti-ukrainske kræfter”.

En ”container-lustration”

Det startede på selve Majdan-pladsen i Kijev i 2014 ved, at bevæbnede ekstremister skilte sig ud fra demonstranterne og angreb politiet. De besatte også et par offentlige bygninger.

Grupperne Højre Sektor og C-14 samt Andrij Parubij, der var kommandant for nogle paramilitære grupper – er langtfra de eneste, der står bag den efterfølgende vold, der også omfatter mordbranden i Odessa og en væbnet konflikt i byen Mariupol – begge i maj 2014.

Da den såkaldte ”værdighedsrevolution” havde sejret, og kupmagerne vedtog en antikommunistlov samt en ”lustrations-lov” (udrensning eller berufsverbot) vendt mod højtstående embedsfolk – iværksatte højrenationale ekstremister en sand heksejagt. I over et år praktiserede de i flere byer selvtægt i form af, hvad de selv kaldte en ”container-lustration”.

Nestor Shufritj, nuværende 53-årig parlamentsmedlem, er blot en af de snesevis af politikere, der blev overfaldet på åben gade. Han blev gennembanket med køller og puttet i en affaldscontainer.

En af deltagerne af disse bølleoptøjer, den højreradikale Serhij Sternenko, tidligere fremtrædende medlem af Højre Sektor i Odessa, slap dog umiddelbart fra tiltale – antagelig på grund af forbindelser til landets politiledelse.

Den slags forties eller bagatelliseres af de vestlige medier. Det påstås endda, at de højreradikale kræfter og nynazisternes svage valgresultater viser, at de er uden betydning i Ukraine. Men i hverdagen spreder de frygt og imponerer samtidigt nogle unge med deres resolutte overfald og påtagede ”patriotisme”.

Deres diskriminerende og ekskluderende ideologi romantiserer det ukrainske ”overmenneske”, og Anden Verdenskrigs ukrainske krigsforbrydere er blåstemplet af Ukraines Institut for National Hukommelse, der er tilknyttet regeringen. 

De dyrker fjendebilledet af ”undermennesket”. Det anvendes i ekstremistiske kredse generelt imod russere. Deres fjendeord vátniki (”vat-jakkerne”) klistres på alle deres politiske modstandere. Også socialt udsatte opfattes som ”undermennesker” – en opfattelse der har spredt sig helt ind i præsident Zelenskijs eget parti ”Folkets tjener”. 

For nylig udtalte Galina Tretjakova, formand for parlamentets socialpolitiske udvalg, at arbejdsløse bør lade sig sterilisere for at modtage understøttelse for ikke at fødes ”andensorteringsbørn” (bogstavligt: ”børn af ringe kvalitet”).

Nye overfald

I løbet af juni stod de såkaldt ”ubetydelige” ukrainske højreradikale bag en række grove overfald. De flokkes for tiden især omkring organisationen Nationalkorps. Den er arvtager til det berygtede Azov-regiment, der stammer fra Majdan-oprøret, og hvis krigere kæmpede på østfronten i Donbass.

Ifølge flere ukrainske kilder er både deres leder Andrij Biljetskij og andre med tilknytning til nynazistiske kredse integreret i politiets væbnede styrker. De afholder sammen med partiet Svoboda og med grupperne C 14 og Højre Sektor ”nationale værdighedsmarcher” vendt imod ”russisk besættelse” og mod ”Vestens griske finansherrer”.

De har overfaldet aktivister og kontorlokaler for «Oppositionsplatformen – for Livet» (OPL) og «Sharijá-partiet» (SP), to partier der i den senere tid har vist sig som aktive systemkritikere. Ved parlamentsvalget i 2019 blev OPL med 13 procent af stemmerne landets næststørste. SP blev nummer 10 med 2,2 procent.

SP er stiftet af den 41-årige journalist og blogger Anatolij Sharijá og har stor opbakning især blandt unge i Øst- og Centralukraine. Men trods disse overfalds alvor reagerer myndighederne kun sjældent. Derfor ser kræfter i den ukrainske opposition sig nu tvunget til at danne selvforsvarsgrupper for at imødegå disse bøller.

Selvforsvarsgrupper

Første gang en sådan tanke blev formuleret offentligt var 14. juni – dagen efter første retsmøde med den tidligere nævnte højreradikale aktivist Serhij Sternenko. Han er nu sigtet for et mord begået tilbage i 2018, men hans sag har ellers længe været syltet. 

Inde i retsbygningen overfaldt hans fanatiske tilhængere flere journalister. Det var dog ikke disse voldsmænd, men journalisterne, som politiet smed ud af bygningen, hvilket Ukraines Journalistforbund nu har klaget over.

Og ude foran retsbygningen fortsatte bøllerne med at angribe betjente og tilfældige forbikørende personbiler. I to dage hærgede de i Kijevs centrum. Ingen blev tilbageholdt, og Sternenko blev ikke som forventet varetægtsfængslet, men slap med husarrest. 

At myndighederne atter så gennem fingrene med dette, fik dagen efter Ilja Kiva, parlamentsmedlem fra OPL, til at danne ​​borgerbevægelsen «Patrioter – For Livet» ifølge netavisen strana.ua.

Og 19. juni samlede han en større gruppe muskuløse unge mænd til et instruksmøde. OPL forklarede senere, at den slags selvforsvarsgrupper er ”et logisk skridt”, efter at det højreradikale Nationalkorps allerede i maj både havde overfaldt OPL’s partikontor og TV-station i Kijev – uden at myndighederne retsforfulgte gerningsmændene.

Også socialt udsatte opfattes som ”undermennesker” – en opfattelse der har spredt sig helt ind i præsident Zelenskijs eget parti ”Folkets tjener”.

Et par dage senere fik bevægelsen Patrioter – For Livet sin ilddåb. De kom ifølge netavisen focus.ua i byen Berezne i Nordvestukraine i kamp mod Nationalkorpset, da de forsvarede et parlamentsmedlem fra Zelenskijs parti. Han var ankommet til vælgermøde, men blev overfaldet af højrenationalister, fordi han opfordrede til at give Donbass-regionen selvstyre. Da politiet ville opløse slagsmålet, kastede nationalisterne sten og røgbomber mod ordensmagten. En betjent blev såret.

17. juni afholdte Sharijá-partiet i Kijev demonstration ved præsidentens kontor for at få myndighederne til at reagere mod de højreradikales talrige overfald på journalister. Da demonstranterne derfra gik videre til indenrigsministeriet, blev de angrebet af højrenationalister. Politiet forsøgte at jage bøllerne væk, men de brugte peberspray mod politiet. Politiet var dog i overtal, og 15 højrenationale blev tilbageholdt, men snart efter løsladt.

Efter SP-demonstrationen fortsatte bataljerne i metroen. Videoovervågningen viser, at højrenationale overfalder nogle SP-folk, der dog slår fra sig. I strid med disse videooptagelser påstod de højreradikale kræfter, at «usle prorussiske kræfter havde overfaldt stolte frontveteraner», og opfordrede nu deres kampfæller til at tage hævn. De mest ivrige opfordringer kom fra Nationalkorpset.

24. juni blev SP-lederen i byen Zhytomyr i det nordvestlige Ukraine overfaldet. Videooptagelser viser to kraftige mænd, der bryder ind på SP’s kontor og begynder at tæske og sparke en medarbejder. Denne forsøger at forsvare sig med en gaspistol. At den ene af voldsmændene var den tidligere Azov-kriger Roman Borovik med dæknavnet ”Satan”, blev senere stolt bekræftet på sociale medier af hans tilhængere.

Dagen efter fulgte endnu et brutalt overfald i millionbyen Kharkiv. Her var ofret Nikita Rozhenko, en 28-årig lokalformand for SP’s afdeling, der var leder af partiets ovennævnte demonstration i Kijev.

Han blev ifølge netavisen focus.ua overfaldet på åben gade nær en politistation, slået ned med køller. Han måtte indlægges med hjernerystelse og brækket kæbe – og lå flere dage i koma. Nationalkorpset nægter at stå bag dette overfald, men udtaler, at det enten er ​​»ukendte patrioter, der har taget affære”, eller det er SP-lederen Anatolij Sharia selv, der ”prøver at skabe presseomtale».

Torsdag den 2. juli marcherede over 2000 aktivister fra Nationalkorpset og deres allierede atter gennem Kijevs hovedgader i en såkaldt ”varslingsdemonstration”. Deres had var rettet mod Minsk-aftalerne og mod alle, der ikke støtter deres nationalchauvinisme.

Flere ukrainske kilder antyder, at disse højreradikale kræfter, der tidligere var i opposition til daværende præsident Petro Porosjenko, nu støttes af ham.

Tvivl om statens voldsmonopol

Et fremtrædende medlem af parlamentet, Vadim Rabinovich, udtaler til den ukrainske TV-kanal 112, at ”det, der nu sker, er starten på, at pseudo-patriotiske, fascistiske enheder driver Ukraine mod total terror. Og myndighederne er passive. Der er derfor to muligheder: Enten skaber myndighederne orden i gaderne, eller også må folket selv organisere sig i selvforsvar mod disse banditter. Os skal de ikke skræmme…” 

Den ukrainske analytiker Daniil Bogatyrjev skriver på Facebook, at efter Majdan i 2014 betragter højreekstremisterne gaden som deres domæne. De vil ikke tillade, at andre kræfter som SP overtager scenen. Ifølge ham udnytter højreekstremisterne den libertarianisme, der har opbakning hos præsident Zelenskij, og som i praksis bliver til junglelov: ”Den, der slår først, har ret, og den stærkeste sætter dagsordenen”.

Hvorom alt er, så tyder udviklingen i Ukraine på, at statens voldsmonopol smuldrer.

Note:

Det højreradikale Nationalkorps har en to timer lang video fra deres demonstration i Kijev den 2. juli.

Les mer om Ukraina på steigan.no her.

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.

KampanjeStøtt oss

Start diskusjonen på forum.steigan.no