Baltikum: Tremasse til Danmark ødelegger skogene våre

9
Det drives rovdrift på skogene i blant annet Estland for å forsyne ikke minst Danmark med biomasse. Foto: Arbejderen

Miljøorganisasjoner i Baltikum oppforder København og Aarhus om å stanse sin import av baltisk tremasse.

Fra den danske avisa Arbejderen.

En række miljøorganisationer fra de baltiske lande, USA og en række andre lande opfordrer nu varmeforsyningerne i Danmarks to største byer – København og Aarhus – til at stoppe med at importere træbiomasse til at fyre af i deres store kraftværker.

Danmark er det land, der importerer mest træbiomasse – især træpiller og træflis – fra Estland. Blandt køberne til den estiske træbiomasse er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR).

Den estiske skovdrift er ikke bæredygtig – og i Estland er der en stærk trælobby, der konstant presser på for at få lov til at fælde endnu mere skov.
Martin Luiga, Estonian Forest Aid

Martin Luiga fra den estiske ngo Estonian Forest Aid undrer sig over, at København importerer store mængder træbiomasse fra hans lands skove for at brænde det af.

– København vil gerne være en grøn by. Men en grøn by har et ansvar for ikke at bidrage til at forværre miljøsituationen i lande, der i forvejen har problemer med at leve op til deres klimaforpligtelser. Skovene i Estland er blandt de mest intensivt udnyttede i EU. Derfor bør Danmark undlade at importere biomasse fra Estland. Den estiske skovdrift er ikke bæredygtig – og i Estland er der en stærk trælobby, der konstant presser på for at få lov til at fælde endnu mere skov. Danmark bidrager til at øge efterspørgslen på mere træ, siger Martin Luiga til Arbejderen.

– Hvis Estlands skovdrift skal være bæredygtig, skal der kun skoves otte millioner kubikmeter om året. Men de seneste år er der blevet skovet over ti millioner kubikmeter. Og den estiske trælobby Timber Estonia og direktøren for en af Estlands største skovspekulanter, Graanul Invest, kræver, at de får lov til at skove 15 millioner kubikmeter skov hvért år. I 2017 gik 58 procent af den estiske træpilleeksport på fire millioner kubikmeter til Danmark. Danmark spiller altså en stor rolle i Estlands ikke-bæredygtige skovdrift, tilføjer han.

32 miljøorganisationer fra Estland, Letland, Tyskland, USA, Belgien, Holland og Danmark opfordrer Københavns Borgerrepræsentation til at sætte en stopper for den danske import af biomasse.

Blandt underskriverne er danske miljøorganisationer som Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening København.

– København bryster sig af at være en «verdensby med nationalt og globalt ansvar for de bæredygtige byløsninger». Derfor virker det selvmodsigende, at København bidrager til et dansk biomasseforbrug, der langt fra er bæredygtigt og lægger pres på skove i udlandet, siger Andreas Petersen fra Verdens Skove til Arbejderen.

Brev til Aarhus’ borgmester

Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, har modtaget et brev fra miljøorganisationer i USA, der opfordrer kommunen til at udfase sin import af træbiomasse fra USA.

«Enviva, verdens største producent af træpiller, er aktiv i vor region, og leverer til værker, inklusive Studstrupværket, der drives af Ørsted. Cirka en femtedel af Danmarks efterspørgsel efter importerede træpiller kommer fra vor region. Beviserne er åbenlyse: at producere træpiller for energiselskaber som Ørsted er skadeligt for vore skove, lokalsamfund og klimaet. Aarhus kan udvise fortsat lederskab i klimaspørgsmålet ved at bevæge sig væk fra en fjernvarme, der baserer sig på Envivas ødelæggelse af skove i Sydstaterne», skriver 17 miljø- og klimaorganisationer fra USA i deres brev, som Arbejderen er i besiddelse af.

Biomasse er ikke grøn energi

Ifølge miljøorganisationerne er træbiomassen reelt en sort energiform, der skader klimaet.

– Når træ bliver brændt af, bliver der udledt en masse CO2. Ikke alt træ er lige energieffektivt. Der er forskellige typer træ. Noget træ kan indeholde vand og andet brænder hurtigt uden at afgive særlig meget energi, forklarer Andreas Petersen.

– Vi er også med til at skade klimaet i de lande, vi importerer træet fra. Når man fælder en masse skov og brænder den af, tager det tid før den nye skov, der bliver plantet, vokser op igen, tilføjer han.

HOFOR får især sin el og varme fra Amagerværket i København, der i 2012 skiftede fra kul til biomasse. Derfor er en stor del af Københavns fjernvarme i dag baseret på energi fra træflis og træpiller.

Amagerværket skal fremover forbruger op mod en million ton træflis om året. Det svarer til halvdelen af Danmarks produktion af flis.

– Amagerværket har en forventet levetid på knap 30 år, men så længe kan vi ikke vente på at få reel grøn energi i København. Klimaudfordringen kræver, at vi får indfaset klimaneutrale energikilder nu, siger Andreas Petersen fra Verdens Skove.

I dag er der ikke afgift på biomasse. Derfor kan det bedre kan betale sig at importere store mængder træ fra eksempelvis Estland, USA og Brasilien til afbrænding i Danmark end at investere i alternativer som geotermi og varmepumper. 

HOFOR skriver på sin hjemmeside, at «HOFOR lægger stor vægt på, at forsyningen af el og fjernvarme skal være så klimavenlig som muligt. Fra 2020 vil hele produktionen af el og varme på Amagerværket derfor være baseret på vedvarende energi i form af bæredygtig biomasse».

Biomasse er organisk materiale som eksempelvis planter og træer. Træer optager CO2 fra atmosfæren. Når man brænder træ af, frigiver det kulstof, som bliver til CO2 i atmosfæren. Biomasse lavet af træ, bliver betragtet som CO2-neutralt ifølge de internationale retningslinjer for klimaregnskaber ud fra tanken om, at nye træer kan optage den CO2, der bliver udledt fra træ, når det brændes af. På den måde går regnskabet i nul.

Men den logik holder ikke, mener Verdens Skove. Det tager nemlig for lang tid, før de nye træer kan optage den samme mængde CO2, som bliver udledt, når man brænder træet af.

I stedet bør fremtidens varmeforsyning satse på varmepumper, solvarme og geotermi, mener ngo’erne.

Import tæller ikke med i CO2-regnskab

Danmark er blandt de lande, der udleder allermest CO2 per indbygger, hvis man medregner den CO2, der går til varer, vi importerer fra andre lande.

Men det kan man ikke se i vores klimaregnskab. Når varerne bliver produceret i andre lande indgår de nemlig ikke i Danmarks – men i de producerende landes CO2-regnskab på grund af de internationale regler.

Det betyder eksempelvis, at den importerede træbiomasse, der bliver brændt af i Danmark, ikke tæller med i Danmarks CO2-regnskab, selvom det ville give et mere retvisende billede af hvor stort Danmarks CO2-aftryk i virkeligheden er.

– Vi importerer altså vores miljøproblemer til udlandet for at få «grøn energi», som i virkeligheden ikke er spor grøn. Det tæller som et stort rundt nul i det danske CO2-regnskab, når vi brænder alt det her træ af – selvom der i virkeligheden ryger en masse CO2 ud af skorstenen på de danske fjernvarmeværker, konstaterer Andreas Petersen.

Klimaplan satser på træbiomasse

Netop træbiomasse er en central del af regeringens nye klimaplan.

«Biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark og har i stigende grad erstattet brugen af kul i el- og varmesektoren. Partierne er enige om at stille lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav til dokumentation og verifikation. Kravene skal understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden», skriver regeringen og de øvrige partier bag klimaaftalen for energi og industri, der blev indgået i sidste måned.

– Folketingsvalget blev et klimavalg og regeringen sidder på et grønt mandat. Derfor er det trist, at regeringen forsøger at sælge biomasse som «grøn energi», når der miljømæssigt set er en række problemer med biomasse. Det harmoniserer utroligt dårligt med regeringens løfter om, at Danmark skal være et grønt foregangsland, siger Andreas Petersen.


Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Det er stor forskjell på endel europeiske land når det gjelder hvor de henter biomassen fra til sine kraftverk og hva slags type kraftverk man snakker om.
    Land som Finnland, Sverige, Tyskland og de baltiske landene bruker stort sett restprodukter fra skog- og landbruk samt industrielt restavfall, og de utnytter biogass fra gamle avfallsdynger og metan fra f.eks kugjødsel til å drive gassgeneratorer (særlig Tyskland). Alle disse landene har stor grad av cogenerering, dvs. kombinert produksjon av kraft og varme som gir høy utnyttelsesgrad av råstoffet.
    Så lenge mesteparten av biomassen er avfall, så lenge det ikke tevler med matproduksjon og så lenge det ikke tas ut mer enn tilveksten vil dette være bærekraftig.

    Land som Danmark, UK og Nederland importerer mesteparten av biomassen. Det er ganske underlig hvis man sammenligner det med brunkull (lignitt) som så og si alltid blir utnyttet i kraftverk nære der det blir gravd ut fordi det ikke er økonomisk å transportere det over lengre avstander. Brunkull og tremasse har nokså likt energiinnhold per vektenhet, og det kan ikke være annen grunn enn subsidier til at man sender trepiller over Atlanteren (til UK særlig) for å brennes i eldre ineffektive kraftverk.

    Nettsida https://www.electricitymap.org/zone/GB?remote=true gir en god oversikt også over hvor mye strøm som blir generert til enhver tid fra biomasse. For øyeblikket hele 3 GW i UK, antagelig mesteparten i det store kraftverket Drax som da vil bruke noe over 1/2 tonn tremasse hvert eneste sekund.

  2. En kan også nevne det store kullkraftverket Drax på 4000 MW i UK. De forbruker 20000 tonn (og økende) pellets pr. dag importert fra USA, Canada og senere Russland. Dette kappes med dieselmaskiner, fraktes på dieseltog, skip på diesel/bunkersolje og nytt dieseltog i UK med masser av utslipp. Fornybart kalles dette… Snauhogst blir resultatet til protester for døve ører. UK kuttet jo som kjent ned all egen skog tibake i tid. Skulle tro de hadde lært? Neste år skal anlegget gå over til full bio(galskap). Dette er ikke bærekraftig og skalerbart. Pressgrupper forlanger grønt skifte, men om det skjer på bekostning av naturen så spiller det ingen rolle. Anbefaler filmen Planets of the Humans fra Gibbs/Moore for mer inspirasjon.

  3. tjatta says:

    Tja. Her på Finnskogen ser man hvordan svenskene fjerner alt avkapp fra skogsdriften og gjødsler med helikopter istedet.

  4. Jeg kan selvsagt ikke imøtegå en anekdotisk påstand som dette. Men svenskene er blant dem som har forsket mest på hvor mye trerester man kan ta ut av skogen uten at det går ut over gjenveksten. Mange land, i motsetning til i Norge, tar også ut mye av greinene, røttene og toppene av skogen som brukes til biobrensel. Jeg har ingen kilder på dette nå, men ut fra hva jeg har lest har de kommet fram til at de kan ta ut 70% av dette og la bare 30% ligge igjen på skogbunnen uten at det går ut over gjenveksten.

  5. tjatta says:

    Nå er vel en skog mer enn gjenvekst av biomasse. Foråtnelseprosessen bidrar til biomangfold gjødsling ikke kan erstatte. Skogen blir enda mer en monokultur enn den allerede er

  6. runeulv says:

    Men du kan da ikke med hånda på hjertet si at du stoler på svensk forskning? Det er mulig at denne forskningen er grei, men det er så mye forskning som egentlig er politikk i Sverige, at det er umulig å vite.

    A priori kan jeg si at det er avhengig av jordsmonnet hvor mye man ta ut, så 70% må i såfall være et snitt.

  7. Nå er det en stund siden jeg leste dette og husker ingen detaljer. Skulle ønske jeg hadde det for hånden. Angående forskning bør man være skeptisk til alt enten det er svensk, norsk eller noe annet. 70% høres mye ut, og jeg er enig i at det nok vil være avhengig av jordsmonnet. Men okkesom lander man på at en god del av “restavfallet” fra skogsdriften kan og bør utnyttes. Energien fra svenske skoger dekker allerede ca. 130 TWh årlig i Sverige, det meste til strøm- og varmeproduksjon, og mye blir utnyttet av skogsindustrien selv.

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

1 flere kommentar

Deltakere