Skandinavisk fagbevegelse: Kamp mot kriminaliteten i byggebransjen

Kriminelle bagmænd og firmaer med tætte relationer til blandt andet den italienske mafia har de senere år sneget sig ind som aktør i byggebranchen. I Danmark bedst kendt fra metrobyggeriet i København og etableringen af letbanen i Aarhus.

Det er afgørende, at politikerne indser, at myndighederne – blandt andet politi, Arbejdstilsyn og Skat – skal styrkes.
John Ekebjærg-Jakobsen, Byggefagenes Samvirke

Byggefagforeninger i Norge og Sverige oplever også problemet, og emnet var til diskussion, da fagforeningsrepræsentanter fra de tre lande onsdag og torsdag var samlet til storbykonference i Oslo.

– Vi mangler effektive redskaber for at kunne gribe ind over for den her type virksomhed, der er stigende, siger John Ekebjærg-Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og Byggefagenes Samvirke i København, til Arbejderen.

Kriminelle bagmænd

Den kriminelle virkelighed i byggeriet omfatter menneskehandel, trusler og tvang af arbejdere. De kriminelle bagmænd er storsyndere i social dumping: De indgår ikke faglige aftaler, de tegner ikke overenskomster, de følger ikke love og regler. Dertil kommer misbrug af adgang til offentlige kasser, som koster samfundet millioner af skattekroner.

Omfanget af ulovlighederne kendes ikke, men i 2017 udkom en situationsbeskrivelse over den såkaldte arbejdslivskriminalitet i Norge. En af konklusionerne lyder, at de kriminelle metoder har ændret sig. Virksomhederne forsøger i større grad end tidligere at fremstå som lovlydige, gennem en fin facade i myndighedernes registre og i kontakten til kunder og leverandører.

I Norge har myndighederne bemærket, at aktørerne er hurtige til at «flytte aktivitet til en ny virksomhed som reaktion på krav fra myndighederne.»

Ofte er det store firmaer, der med kapital i ryggen er i stand til at byde ind på store byggeprojekter, som kan være med til at dække over hvidvask af penge eller anden kriminalitet.

– Over for dem er det afgørende, at politikerne indser, at myndighederne – blandt andet politi, Arbejdstilsyn og Skat – skal styrkes. I den udstrækning der er love og regler, der bremser deres samarbejde, skal de ændres, og myndighederne skal samarbejde meget mere på tværs i hver enkelt land og på tværs af landegrænserne, mener John Ekebjærg-Jakobsen.

Social protokol

Deltagerne på storbymødet diskuterede også spørgsmålet om en social protokol i EU-traktaten, som et lille skridt på vejen til at stoppe social dumping og løndiskrimination.

Der blev vedtaget en udtalelse, der siger, at man vil arbejde for en europæisk – alternativt en  nordisk – aktionsdag for at slå et slag for en social protokol, der sætter arbejderrettigheder over EU’s frie bevægelighed.

>LÆS OGSÅ: Byggefag vil stoppe kriminalitet i branchen