Lønnsdumping i lufta

0

SAS vil etablere seg med irsk flylisens og åpne baser i London og Spania for å kutte kostnadene. SAS begrunnet tiltaket med behovet for å «minske kostnadsgapet» mot konkurrenter som Norwegian, og bekrefter dermed at det er lavkostselskapene som driver lønnsspiralen nedover. Dette ble kjent 1. februar 2017.

– Dette er et trist brudd med det SAS har sagt tidligere. De har hevdet at de skal være et skandinavisk selskap med skandinavisk lønn og arbeidsvilkår, sier SAS-pilot og forbundsleder Yngve Carlsen i Norsk flygerforbund til Nettavisen.

Den danske avisa Arbejderen skriver også om dette:

SAS besluttede i sidste uge at oprette to nye baser i Storbritannien og Spanien gennem et nyt irsk datterselskab.

Udflytningen sker for at omgå danske løn- og arbejdsforhold, og serveres kort før overenskomstforhandlingerne begynder. Selskabet håber at kunne spare op til 40 procent på denne form for social dumping.

Samtidig tager flyselskabets topchef et lønhop på ikke mindre end 35 procent. Bestyrelsesformand Fritz Schur forklarer, at det er nødvendigt, for at beholde en stærk ledelse for konkurrencedygtighed. Det samme gør sig åbenbart ikke gældende for de ansatte i luften.

Den danske stat ejer stadig 14 procent af SAS, og den norske og svenske stat hver sin andel. Den indflydelse burde staten bruge til at undgå, at virksomheden går i åben krig mod den nordiske aftale-model.

Det kommer ikke til at ske – i hvert fald ikke fra dansk side. Tværtimod hylder finansminister Kristian Jensen det, han kalder for en «nødvendig beslutning». Regeringen støtter aktivt op om ræset mod bunden i form af elendige arbejdsvilkår og lav løn, som det kendes fra blandt andre Ryanair.

Reaktionerne har generelt været afdæmpede. Fagbevægelsen er præget af modløshed, når udflytning truer medlemmernes levevilkår. Mange spørger, om det overhovedet lade sig gøre at konkurrere med værdige lønninger og ordnede forhold, når nu hele branchen er ramt af dumping?

Nogle ønsker mere EU-regulering, men EU har netop været blandt murbrækkerne for en liberalisering af flytrafikken og skabt grundlaget for en syg kultur.

Den faglige kamp mod luftens løndumping skal bakkes op af politisk handling og krav til regeringen. Det er ikke umuligt at bekæmpe udflytning og social dumping. Men vi er nødt til at ændre spillereglerne, hvis vi skal have en chance for at opretholde rimelige vilkår.

Ræset mod bunden er netop ikke en naturlov – eller en «nødvendig beslutning», som ministeren kalder det – men konsekvensen af et sygt økonomisk system. Det er slet og ret kapitalisme i fuld galop, og det er det system, vi må gøre op med.

I et intervju med Nettavisen sier konserndirektør Eivind Roald i SAS at forskjellen mellom Skandinavia og resten av Europa ikke går primært på lønnsnivået, men på de «sosiale kostnadene» som arbeidsgiveravgift, skatt for forsikring og så videre.

For kapitalen er det alltid viktig å senke de totale lønnskostnadene (lønn pluss sosiale utgifter) for å holde utbyttingsgraden oppe. De fire frihetene i EU gjør det mulig å flytte virksomheter dit skattene, lønningene og avgiftene er lavest. Sosialdemokrater i regjeringsposisjon har stått i fremste rekke for å etablere dette systemet. Og sosialdemokrater i toppen av fagbevegelsen har spilt på lag gjennom å sabotere kampen mot lønnsdumpinga. Dette er ikke polemikk – det er en beskrivelse av virkeligheten.

 

Forrige artikkelBritisk LO splitter faglig motstand mot privatisering
Neste artikkelPolen vil ha mindre EU og mer USA
Pål Steigan
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).