oss 100 kroner!
Ifølge avisa Jyllands-Posten vil statsminister Mette Fredriksen si at covid-19 fra 5. februar ikke skal kategoriseres som samfunnskritisk.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er ventet å si på en pressekonferanse onsdag 26. januar at hun ønsker å oppheve alle restriksjoner fra 31. januar.
Det bekrefter flere ikke navngitte kilder overfor Jyllands-Posten.
Ifølge avisa skal statsminister Fredriksen etter planen holde en pressekonferanse onsdag klokken 18 i Speilsalen på Statsministerens kontor.
Statsministeren opplyser til Ritzau at det foreløpig ikke er klart når pressekonferansen holdes onsdag.
På pressekonferansen vil statsministeren, i tillegg til å fjerne alle restriksjoner, kunngjøre at koronaviruset fra 5. februar ikke lenger vil bli kategorisert som en samfunnskritisk sykdom.
Ifølge Jyllands-Posten er det basert på anbefalinger fra Epidemikommisjonen at Mette Frederiksen vil fjerne alle restriksjoner.
Ifølge Politiken, som siterer anbefalingene, understreker myndighetene i kommisjonen at koronaepidemien har endret karakter.
– Dette er en ny epidemisk situasjon, hvor en høy og stigende infeksjon ikke i samme grad som før slår ut i sykehusinnleggelser, heter det i anbefalingen ifølge Politiken.
TV 2 erfarer at kommisjonen mener at regler om testing og isolasjon ved innreise til Danmark bør fortsette i fire uker til.
Flere medier kan også skrive at det ifølge innstillingen bør være en del anbefalinger. Dette gjelder ansiktsmasker i eldreomsorgen og helsevesenet.
Det påpekes også at arrangører av større arrangementer kan kreve coronapas og oppmuntre til å holde avstand.
Kommentar: Mette Fredriksens covid-regime reiser mange ubesvarte spørsmål
Mette Fredriksen har styrt det danske koronaregimet ganske eneveldig.
En dansk ekspertutredning slår fast at det ikke var belegg for å si at myndighetene i Danmark foreslo en nasjonal nedstenging, slik statsminister Mette Fredriksen har påstått. Dette skriver Jyllands-Posten, som fortsetter:
En uvildig ekspertudredning fastslår nu, at statsminister Mette Frederiksen ikke havde belæg for at sige, at myndighederne anbefalede den store, nationale nedlukning i foråret, sådan som hun ellers sagde på det historiske pressemøde i foråret, hvor landet gik i lockdown.
Worst case-prinsipp
Den danske regjeringa har lagt opp hele sin koronapolitikk utfra et worst case-prinsipp, går det fram av ekspertutredninga:
«Regeringen vælger med henvisning til et forsigtighedsprincip at placere sig op ad de mest pessimistiske vurderinger og at indarbejde worst case-scenarier i sin planlægning og opbygning af beredskabet. Det er vurderinger udarbejdet på regeringens foranledning.»
Sundhedsstyrelsen sto derimot for et proporsjonalitetsprinsipp, nemlig alle tiltak må veies opp mot de konsekvensene de får.
Danmarks statsminister nektet å si hvem som anbefalte å stenge landet
23. mai 2020 siterte vi også Jyllands-Posten. Artikkelen finnes bak en brannmur, men innholdet er omtalt i dansk TV2:
Nedlukningen af Danmark skete 11. marts, efter at Mette Frederiksen på et efterhånden ikonisk pressemøde havde konstateret, at situationen var så alvorlig, at «det er myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned».
Jyllands-Postens gennemgang af forløbet op til den skelsættende dato viser imidlertid, at Sundhedsstyrelsen var ganske påpasselig med netop den anbefaling. Blandt andet udgav den så sent som dagen forinden en rapport med en covid-19-risikovurdering, strategi og mulige tiltag i bekæmpelsen, og her var hverken nedlukning eller tvangsindgreb nævnt.
Dansk TV2 skriver om oppslaget i Jyllands-Posten:
Til avisen kalder flere eksperter det både «frækt» og «dybt kritisabelt», at Mette Frederiksen på den baggrund dækkede sig ind med «myndighedernes anbefaling», da hun traf beslutningen om at lukke landet ned. En beslutning, hun i øvrigt efterfølgende og således også i dag har kaldt både politisk og hendes egen.
Partiet Venstre beskylder statsministeren for å fare med løgn når hun har omtalt hva som skjedde i forbindelsen med vedtaket om å stenge landet.
Dansk presse innser at de har sviktet: – Vi fejlede!
På lederplass i den danske avisa EkstraBladet tar redaksjonen et oppgjør med sin egen og dansk presses svikt under hele koronakrisa. Avisa skriver:
I NÆSTEN to år har vi – pressen og befolkningen – været nærmest hypnotisk optagede af myndighedernes daglige coronatal.
VI HAR STIRRET på tal-pendulets svingninger, når det gjaldt smittede, indlagte og døde med corona. Og vi har fået betydningen af pendulets mindste bevægelser udlagt af eksperter, politikere og myndigheder, som konstant har advaret os om det slumrende corona-monster under vores senge. Et monster, der bare venter på, at vi falder i søvn, så det kan slå til i nattens mulm og mørke.
DET KONSTANTE mentale alarmberedskab har slidt enormt på os alle sammen. Derfor må vi – pressen – også gøre status over vores egen indsats. Og vi har fejlet.
VI HAR IKKE været vakse nok ved havelågen, når myndighederne skulle afkræves svar på, hvad det konkret betød, at folk er indlagt med corona og ikke på grund af corona. For det gør en forskel. En stor forskel. Helt præcist har de officielle indlæggelsestal vist sig at være 27 procent højere end det reelle tal for, hvor mange der er på sygehuset, alene fordi de har corona. Det ved vi først nu.
DET ER SELVFØLGELIG først og fremmest myndighederne, der har ansvaret for at oplyse befolkningen korrekt, præcist og ærligt. Tallene for, hvor mange der er syge og døde af corona, skulle af indlysende grunde have været offentliggjort for længst, så vi fik det klareste billede af monstret under sengen.
I DET HELE TAGET lader myndighedernes og politikernes beskeder til befolkningen i denne historiske krise meget tilbage at ønske. Og derfor ligger de, som de har redt, når dele af befolkningen mister tillid til dem.
Danske medier og politikere har sine synder å gjøre opp for på grunn av sin opptreden og sine servile holdninger under to år med unntakslover, men norske medier og politikere kommer vesentlig dårligere ut. I Danrak har det i det minste vært noen kritiske spørsmål og bemerkninger underveis, mens i Norge har medier og politikere stått i stram giv-akt og godtatt det ene absurde «tiltaket» etter det andre uten å stille verken kritiske spørsmål eller forlange beslutningsgrunnlag og konsekvensutredninger.
