oss 150 kroner!
Tak Pål Steigan, for at du af alle hjalp mig med at få min stemme frem i august 2024 i Norge på steigan.no, da jeg i Danmark hvor jeg bor efterhånden oplevede mig ignoreret eller kom i modvind i hovedstrømsaviserne med mine artikler/indlæg lige før, men især efter folkemordet i Gaza fra 7. oktober. 2023.
Av Irja Johansson.
Pensioneret pædagog, afspændingspædagog og massør.
Aarhus 2026.
Fra år 2000, ledte jeg efter en dybere viden i det geopolitiske, for at forstå lidt mere af det globale verdensbillede i forhold til WHO og Covid historikken. Jeg er ”født socialist”, uden at være tilknyttet et politisk parti. På grund af svære private forhold, har jeg brugt det meste af mit liv på bare at overleve. Men med covid narrativet og det for mig mærkelige der lå bag, fik jeg for alvor behov for propagandafrie politiske informationer.
Under covid agendaen, gik det hurtigt fremad med at forstå lidt dybere sammenhænge i det store verdensbillede. Jeg ledte, læste og fandt troværdige forklaringer anderledes end min vante og gængse opfattelse. Via underbyggede og lødige informationer, fik jeg fat i en anden årsagsforklaring på 9/11 2001. USA/ Israel havde måske ved en fejl haft sprækker i den store propagandamængde, hvor der var lækkede planer om invasion af syv lande i Mellemøsten indenfor en kortere årrække efter 9/11 med Iran som sidste angrebsmål.
Kort efter 9/11 2001 blev man i Skandinavien forberedt mentalt i medierne på en udvidet accept af tortur af muslimske fanger/terrorister. Guantanamo fængslet på Cuba blev almen kendt og krigene i Mellemøsten begyndte for alvor.
Da 7.oktober 2023 opstod i Israel, var jeg ikke i tvivl om at dette var ”false flag”, et iscenesat krigsspil. Man kunne bare aflæse Netanyahus ansigt, der lignede Bush i 2001, da begge med slet skjulte rævesmil dækkede over angrebene ved at tegne og fortælle. Hele ”set uppet” 7. oktober med historier om de muslimske angribere, der havde voldtaget Israelske kvinder og slået babyer ihjel, viste sig kort efter at være usande historier, men fik ikke nær samme kraft i medierne .
Siden Covid æraen, har jeg siddet foran min pc. på min geopolitiske skolebænk hver eneste dag. En selvvalgt skoling for at kunne følge intelligente, kloge og veluddannede mennesker som Chris Hedges – Norman Finkelstein – James Corbett -The Duran med Alex og Alexander – Jeffrey Sachs – Matt Kennard og mange, mange flere, der kan analysere begivenhederne. I Danmark har vi f.eks. ”Chaosnavigator.dk ”, og i Norge, ” Steigan.no”. Jeg sidder som sagt foran min pc tre timer dagligt for at søge indsigt og forståelse af den transnationale elite med multimilliardærer og oligarker, der med techgiganter og militærindustri regerer/infiltrerer og styrer i det skjulte og ofte helt åbenlyst, ved hjælp af CIA og Israelske Mossad operationer med deres agenter til rådighed, for derigennem at kunne dirigere de globale magtspil i deres egen favør, hvilket kræver de rette kontakter til kongehuse, de gamle og nye rigmandsslægter/klaner med deres svimlende formuer, dele af den katolske kirke, politikere, store fondsselskaber osv. Mere eller mindre skjulte magtspil der styres ved at få klemme på betydningsfulde menneskers svage og ulovlige interesser, pekuniært og/eller sexuelt.
Efter den 7. oktober 2023 havde jeg naivt troet, at jeg sammen med de palæstinensisk såkaldt intellektuelle ledere – og organisationskredse i Danmark, kunne være medvirkende til at få den danske befolkning bevidstgjort på en hurtig måde. Dette ved at flytte det mentalt indlærte narrativ ved den antimuslimske propaganda. Noget vi som danskere var blevet indpodet og mediemæssig underlagt gennem flere år især efter 9/11, sammen med de mentale følgesvende som f.eks. denne rodfæstede tankegang: ”det var jo OS danskere der hjalp jøderne til Sverige under krigen, så INGEN, absolut INGEN må anklage jøderne, lige meget hvad!”
Jeg ville gerne være med til at justere dette narrativ ved at gøre det mere ”up to date” at få undersøgt hvad der var sket siden 1945 i Palæstina og Israel. Åbne op for nysgerrighed og viden og få italesat ”hvad er zionisme, hvordan er den opstået og hvor, sammen med spørgsmålet ”manipulerer og lyver regeringen i Israel åbenlyst for os? Bedriver Israel virkelig folkemord”? Ifølge den kristne tro, må man ikke lyve, så hvordan er den jødiske religion egentlig i forhold til zionismen?
Sikke en kovending, sikke en øjenåbner med turbulence og forvirring, der pludselig opstod i Danmark/Skandinavien med 7. okt. 2023. De fleste blev taget på sengen så at sige og skulle nu endevende og nuancere deres opfattelser på kort tid vedrørende det jødiske spørgsmål; en intellektuel lakmusprøve med årtiers fastgroet selvforståelse.
Mit indtryk var, at den palæstinensiske ”ledelse” i Danmark til en start gerne ville arbejde for at lave en sammenligning mellem Danskernes frihedsskamp under 2.v.k. og den konkrete Palæstinensiske frihedskamp mod det racistiske overherredømme i Israel, der var godt i gang med åbenlyst at myrde deres børn uden protester fra Vesten.
I vinteren efter 7. oktober 2023 samledes folk på torve flere steder i Danmark om ”krystalnatten” og sang bla. den kendte norske modstandssang af Nordahl Grieg: ”Kringsatt av fiender”. Og hèr var også taler fra palæstinensisk herboende og organisationen af Palæstina demonstrationer tog fart.
Men som jeg opfattede det, ville nogle af lederne af ”de alternative jøder” i landet ikke have blandet modstandskamp og jødeforfølgelser i Danmark under 2.v.k. sammen med den nuværende kamp imod zionismen. Atmosfæren i mainstream aviser og på tv var samtidigt betændt med deres evindelige omkvæd ”frasiger du Hamas og alle dens gerninger”? Ingen måtte ytre sig i medierne, førend de svor på IKKE at gå ind for Hamas. Hvis ikke det skete, blev der dømt ”antizemit”. Der var INGEN plads til tvivl og åben diskussion i pressen, kun plads til fastlåsning, frygt, forvirring og propaganda.
Så måske var den politiske strategi ok og forståelig. Men jeg følte, at man smed barnet ud med badevandet. Jeg mente, at man kunne få en hurtigere forståelse for hele den palæstinensiske sag hvis man som dansker kunne associere til vores egen frihedskamp under 2.v.k. Men man var måske bange for at skulle ind i samme problematik som under den tyske besættelse med stilling tagende til vold / ikke vold under frihedskampe.
Under alle omstændigheder oplevede jeg personligt, at min viden om de gamle modstandsfolk via min dræbte svigerfar, hvad angår frihedskæmperes mod var præcis det samme traditionsbundne mod, der bandt og binder frihedselskende folk sammen overalt på kloden.
Derfor blev jeg personligt støttet og fandt opdrift hos Steigan.no, idet Pål Steigan tog mine indlæg seriøst ved at lægge dem ud på sin netavis som læserindlæg. Pål Steigan forstod nogle af mine ræsonnementer, idet han selv var vokset op med forældre i modstandskampen under 2.v.k. Han forstod nogle af de strømninger der lå bag mine ord og tanker og som ikke kom ud i Danmark, undtagen mit indlæg ”At bære det ubærlige” om Palæstinensiske forældrers lidelser ved drabet på deres børn. Gruopvækkende tab koblet til den suprematistiske tankegang, der er aktuelt nu, men som har eksisteret til alle tider hos de herskende klasser med magt og penge i forhold til en forarmet og fattig befolkning, der som altid skal makke ret og tie. Som omkvædet på en sang skrevet af den Dansk/Palæstinenser Chadi Abdul Karim: ”Når de lider, er det dem vi forsømmer. Gør de modstand er det dem vi fordømmer”.
Denne fatale koloniale tankegang med dets handlemønstre skal brydes, hvis verden skal komme videre og ikke ende i et stort sort hul af bedrag og misbrug hvor narrativer gradbøjes og stadfæstes som under alle de konstruerede og modbydelige ”false flag” med løgne og bedrag.
Mine artikler/indlæg, kredsede hver gang om at have mod til modstand. Netop min svigerfar, som nægtede at bære våben under sit modstandsarbejde, var for mig et personligt eksempel på dette mod. Med livet som indsats, gjorde han som alle de involverede sit modstandsarbejde ved at sige fra overfor nazisme og fascisme, hvad enten det skete med våben eller ej.
Præcis som frihedskampe der opstår i andre lande og også i Mellemøsten hos bla. Palæstinenserne, Libaneserne, i Yemen ( Yemen, det eneste land bl.a. Norman Finkelstein ( se senere ) siger, har støttet Palæstina hele vejen ) og før da Libyen, Irak, Syrien med flere og nu sidst Iran. Alle olie – og mineralrige lande i Mellemøsten som Israel / USA endnu ikke fik infiltreret og undermineret i bund. For som Gaddafi i Libyen sagde, inden han blev dræbt ”Israel/USA underminerer landene i Mellemøsten ved at spille os ud mod hinanden. Vi skal stå sammen, ellers tager de os hver og én og splitter os”. Hvilket jo var/er planen med Israels langsigtede, ihærdige og vedvarende førhen så uskyldige og skjulte agenda med at få skabt et Stor Israel.
Da hele verden blev vidne til folkemordet i Gaza for åben skærm, skete der omvendinger hos mange mennesker. Nogle der lige som jeg begyndte at tænke, at zionisme og nazisme måske i virkeligheden var det samme.
Så jeg spurgte naturligvis mig selv ”hvad gjorde vi som befolkning i Skandinavien under 2.v.k.”? Dette måtte enhver grunde over, selvom enhver identitet i et nordisk land lige skulle have tid til at sunde sig, så den skoldhede kartoffel kunne vendes i munden. Dette er desværre indtil videre ikke sket for Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, der aldrig har kunnet få nok af Israels og Danmarks hede samarbejde med dertil hørende krigsretorik.
I juni i år 2026 fortalte Mette Frederiksen til folkemødet på Bornholm, at hendes kvindelige idol var Golda Meir. Samme ukrainsk fødte Israelske premiere minister Golda Meir, der havde udtalt følgende ”Når vores folk er gået gennem Holocaust, så må vi alt”. Og som den jødisk intellektuelle, Norman Finkelstein ( hvis forældre begge overlevede koncentrationslejrens helvedet ) og som blev forbudt indrejse i Israel efter at have studeret Gaza/ Israel konflikten i årtier og udgiver bøger om Israels umenneskelige behandling af palæstinenserne, siger om staten Israel med dets flertal af indbyggere ”Israel is a lunatic state”.
Kort efter 7. oktober 2023 fik jeg afkodet ”min israelske mytefortælling” med dets indlejrede storhedsvanvid og min danske svigerfar, der Gud ske lov via sit organisationstalent, fik hjulpet femhundrede jøder over Sundet i 1943 og som efter nazisternes drab af ham, blev berømmet. Min omvending skete under en uge. Jeg véd qua alder, at det koster at få fasttømrede ideer og historier set efter i sømmene og få dem revurderet. Men jeg kom over på den rigtige side af historien med min afdøde svigerfar i god behold. Jeg er sikker på, at han havde billiget det, for som lægesøn hjalp han forfulgte i nød og skelnede ikke mellem om de var gule, grønne, brune eller blå. Jeg véd, at hans søn, min afdøde mand, også havde billiget og vores søn ligeså, idet alle tre besad/besidder social retfærdighedssans.
Efter at have studeret min svigerfar, Frits Johan Blichfeldt Møllers skæbne kunne jeg se, at han ikke havde noget valg, også selvom han havde en lille søn på kun 1 1/2 år som i værste fald kunne blive faderløs. Frits Johan MÅTTE hjælpe efterfulgte på flugt. Han blev til allersidst indhentet af overanstrengelse og stress, lige inden han skulle have sin sidste transport af eftersøgte modstandsfolk over Sundet i København, en vinteraften i 1944. Her blev han skudt på kajen ved Asiatisk Plads af stikkere og gestapo, og blev slæbt i fængsel og torturerer ihjel samme nat. Der står at læse et sted, at han ikke nævnte et eneste navn på de andre modstandsfolk i gruppen og ikke gav viden fra sig om de hemmelige fragtruter over Sundet. Han døde som frihedskæmper og hans kammerater gav ham navnet ”Den røde pimpernel”. Men følgerne for hans kone og deres lille søn på 1 1/2 år, der var flygtet til Sverige, blev siden katastrofale.
Det har jeg bla. skrevet om i et kapitel i min erindringsbog: ”Et vidnesbyrd ”, hvor jeg har skrevet om de psykiske følger og skader, der kan ramme efterladte familier af modstandsfolk. Ikke alle klarede følgerne af denne frihedskamp. Min afdøde mand kom aldrig igennem sine svære efterkrigstraumer som forældreløs og noget af dette ramte vores søn, der kæmper med senfølger den dag i dag. Så jeg har som mor naturligvis tumlet med spørgsmålet: ”Hvad koster det at kæmpe imod? ”Kan prisen blive for høj, eller”?
Det vigtige er at kæmpe for fred og retfærdighed i verden og via forhandlinger undgå krige. Hvordan Palæstinenserne overlever årti efter årti, er beundringsværdig.
Pål Steigan, det gør mig glad, at du erfaringsrig og klog kan samle og videregive det skandinaviske mod så velintegreret som du gør, så at du hos de fleste bevarer en stor respekt og kan være et forbillede for mange. Du har ofte måtte betale en pris for dine meningers mod i forhold til almenvældet, men du har været udholdende og har været fyldt af dine forældres kærlighed til dig og medmenneskeligheden i verden. Din skandinaviske blodslinje har stået for ren humanisme. Og med det lille vaklende håb og de få kræfter jeg har, kan jeg kun sige: ”Never, ever give up”, for der er håb om en bedre verden, takket være gode mennesker, der kæmper for fred og retfærdighed overalt i verden.
De bedste hilsener Irja.
NB.: Min bog: ”Et vidnesbyrd” bliver udgivet af ”Forlaget Mellemgaard” i aug. 2026. Jeg sender hermed forsiden af bogen (foto af mig, taget af min far i 1952.)
Bogen indeholder fire kapitler: ”min far – min mor – min afdøde mand, Jon,modstandsmandens søn, og til sidst – mig”.
I kapitlet om min afdøde mand Jon og hans far modstandsmanden Frits Johan Blichfeldt Møller, er her substantielt til en god og indholdsrig dokumentar, som jeg ser det.
Måske kan du bruge denne min artikel – med eller uden min bogtitel.
NB.: Min bog: ”Et vidnesbyrd” bliver udgivet af ”Forlaget Mellemgaard” i aug. 2026. Jeg sender hermed forsiden af bogen (foto af mig, taget af min far i 1952.)
Bogen indeholder fire kapitler: ”min far – min mor – min afdøde mand, Jon, modstandsmandens søn, og til sidst – mig”.
I kapitlet om min afdøde mand Jon og hans far modstandsmanden Frits Johan Blichfeldt Møller, er her indholdsmæssigt til en god og indholdsrig dokumentar, som jeg ser det.
