Tidslinje: Hva har skjedd i Ukraina siden 1991?

0
Kiev 22. januar 2014, Maidan

Få et overblikk over de viktigste begivenhetene i Ukraina fra 1991 som gikk forut for Russlands angrep 24. februar 2022.

Av den danske avisa Arbejderen.

9. november 1989: Berlinmuren falder.

9. februar 1990: USA’s udenrigsminister James Baker siger til Sovjetunionens leder, Michail Gorbatjov, “at der ikke ikke vil ske nogen udvidelse af NATO’s jurisdiktion en tomme mod øst.” (Citatet er midt på side 6.)

6. marts 1991: Et møde mellem USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland aftaler, at “NATO ikke bør udvide mod øst, hverken officielt eller uofficielt”.

10. marts 1990: Den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl udtaler: “Vi mener ikke, at NATO bør udvide sit aktivitetsområde”.

26. december 1991: Sovjetunionen opløses.

24. august 1991: Ukraine erklærer sig som selvstændig nationalstat med kapitalisme som økonomisk model. Det er svært af få landet til at hænge sammen og opbygge fælles stat med flere folkeslag indenfor samme grænser.

31. oktober 2004: Præsidentvalg hvor Victor Janukovitj bliver erklæret som officiel vinder af første valgrunde.

21. november 2004: Victor Janukovitj bliver erklæret som officiel vinder af anden valgrunde.

– Han bliver dog anklaget for valgsvindel, og hans modstander, Viktor Jusjtjenko, nægter at acceptere valgresultatet.

22. november 2004: Den såkaldte Orange-revolution bliver indledt. Den er organiseret af provestlige kræfter ledt af blandt andre Julia Timosjenko og Viktor Jusjtjenko, der ønsker tilnærmelse til EU.

13. januar 2005: Omvalg sikrer den provestlige Viktor Jusjtjenko sejren.

14. februar 2010: Viktor Janukovitj fra Regionernes Parti – der tabte omvalget i 2004 – vinder præsidentvalget over Julia Timosjenko, en af ​​lederne af den såkaldte Orange-revolution i 2004.

– Den nye regering siger, at den ønsker at være neutral over for både NATO og EU og Rusland. De suspenderer ansøgningen om medlemskab af NATO.

– Samtidig forlængede regeringen en aftale om den russiske flådebase på Krim-halvøen, som gav Rusland ret til at bruge den indtil 2042 – til den provestlige oppositions stærke protester.

5. februar 2010: Rusland vedtager en forsvarsdoktrin. Den ser NATO’s tilstedeværelse i nabolandene som en direkte trussel mod Ruslands uafhængighed og interesser i regionen.

September 2013: Vladimir Putin foreslår at etablere et trekantssamarbejde mellem EU, Rusland og Ukraine på grund af uenighederne om Ukraines rolle som midtpunkt mellem øst og vest. Det bliver afvist af EU og de vestlige lande.

21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj suspenderer underskrivelsen af en EU-associeringsaftale. 

21. november 2013: Demonstrationer om aftenen i Ukraines hovedstad Kijev imod præsidenten og for EU-associeringsaftalen.

17. december 2013: Putin lover milliardstøtte til Ukraine for at holde sig ude fra EU.

8. december 2013: Demonstranter vælter en statue af Vladimir Lenin i Kyjiv.

24. januar 2014: Pro-EU-demonstranter besætter hovedstaden Kyjivs rådhus og Maidan-pladsen i byen.

21. februar 2014: Med EU-lande som mægler bliver der indgået en aftale mellem Ukraines præsident Victor Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.

22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector (Pravyi Sektor). Præsidenten jages af bevæbnede grupper. Præsidenten må flygte til Rusland.

– Den højreorienterede del af Ukraines parlament underkender aftalen, undertegnet dagen før mellem Ukraines præsident og EU-lande.

– Samtidig bliver såkaldt “prorussiske” parlamentsmedlemmer fysisk forhindret i at deltage i debatten og kan ikke stemme nej til at udpege en ny formand for parlamentet og en ny premierminister.

22-25. februar 2014: 83 demonstranter, der er imod regeringen bliver dræbt under protester i Kijev, heriblandt 18 betjente.

– Kilder fra blandt andet EU-lande og USA mener, at demonstranterne blev skudt af russisktrænede snigskytter fra Ukraines hær og politi eller efterretningsvæsen.

– Ifølge andre kilder hyrede højreekstreme ukrainere blandt demonstranterne snigskytter fra det provestlige Georgien til at skyde både politi og demonstranter for at skabe kaos på Maidan-pladsen i Kijev og give Ukraines myndigheder skylden for drabene.

Politimand bliver angrebet af demonstranter i Ukraines hovedstad Kyjiv 22. februar 2014. Over 80 civile dør under gadekampene.
Foto: Mstyslav Chernov/CC 3.0

22. februar 2014: Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.

22. februar 2014: Ukraines nye regering – bestående af konservative og liberale – tiltræder og bliver timer efter anerkendt af EU og USA.

27. februar 2014: Det fascistiske Svoboda-parti indtræder i regeringen.

26. februar 2014: Politiske ledere i den østlige del af Ukraine erklærer, at parlamentet i Kyjiv ikke repræsenterer dem

25-28. februar 2014: Parlamentet i Kyjiv vedtager, at russisk ikke længere skal være officielt sprog i Ukraine.

– I det sydlige og østlige Ukraine bor en stor gruppe russisktalende. Også ungarsk er et minoritetssprog, der ikke længere bliver betragtet som officielt sprog.

– Ud af Ukraines cirka 44 millioner indbyggere er 77,8 procent etniske ukrainere, mens den største etniske minoritet i landet er russere, som udgør 17,3 procent.

– Mindst en tredjedel af befolkningen i Ukraine taler russisk, viste en folketælling i 2001, mens andre ukrainere taler moldovisk, ungarsk, rumænsk, græsk og polsk.

16. marts 2014: Ved en folkeafstemning – organiseret af Krims parlament – siger et stort flertal ja til at løsrive Krim fra Ukraine. Flertallet af indbyggerne på Krim-halvøen er etniske russere. 13 ud af de 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stemte for at betragte Krim-valget som ugyldigt.

– Frem til 1954 tilhørte Krim-halvøen den russiske del af Sovjetunionen. Ledelsen i Sovjetunionen bestemte på det tidspunkt at tilføje Krim til den ukrainske del. Krim var fortsat en del af Sovjetunionen, men var administreret af Den Ukrainske Sovjetrepublik. Krim fik i 1955 eget parlament.

17. marts 2014: Krims parlament erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.

27. marts 2014: Den fascistiske milits Pravyi Sektor stormer atter parlamentet i Kyjiv. De ønsker total krig mod “opørsrepublikkerne” Donetsk og Lugansk og beskylder regeringen for at være alt for fodslæbende. Det kommer til voldsom uro foran parlamentet.

6. april 2014: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.

Foråret 2014: Ruslands præsident Vladimir Putin underskriver en traktat, der officielt indlemmer Krim-halvøen i Den Russiske Føderation.

– En resolution bliver vedtaget af 100 ud af 195 lande i FN’s Generalforsamling om, at Krim stadig tilhører Ukraine.

Kortet viser, hvem der taler ukrainsk og russisk. Rød farve markerer procentdelen af befolkningen, der taler russisk, og lysegrøn markerer ukrainsktalende.

8. april 2014: Parlamentsmedlemmer fra det fascistiske parti Svoboda fjerner fysisk formanden for Ukraines Kommunistiske Parti, Petro Simonenko, fra talerstolen i parlamentet.

9. april 2014: Der bliver sat ild på Ukraines Kommunistiske Partis centrale hovedkvarter i Kyjiv.

2. maj 2014: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 48 primært russisktalende mennesker i bygningen. Blandt de dræbte er ungkommunister og aktivister fra den politiske ungdomsbevægelse Borotba.

2. maj 2014. Fagforeningenes hus i Odessa brenner.

11. maj 2014: Ved folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk stemmer over 90 procent for løsrivelse fra Ukraine.

2014-2019: Ifølge FN-observatører er cirka 13.000 mennesker blevet dræbt i Lugansk og Donetsk, siden krigen begyndte i 2014.

25. maj 2014: Rigmanden Petro Porosjenko bliver valgt til præsident i Ukraine.

17. juli 2014: Malaysia Airlines flight MH17 bliver skudt ned over Østukraine.

23. juli 2014: Parlamentsmedlemmer angriber fysisk formanden for Ukraines Kommunistiske Parti, Petro Simonenko, i parlamentet.

5. september 2014: Forslag om våbenhvile i Østukraine. Men den fascistiske milits Højre Sektor nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.

16. september 2014: EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.

25. oktober 2014: Vadym Troyan udpeget af regeringen til politichef i Kijev-regionen. Troyan er tidligere næstkommanderende for Azov-bataljonen og medlem af den ultrahøjreorienterede milits, Ukraines Patrioter.

2. november 2014: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget bliver ikke anerkendt af styret i Kyjiv.

Januar 2015: Ny ukrainsk regering af liberal-konservativ observans udpeges i Kyjiv efter parlamentsvalg – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO. I stedet deltager det fascistiske Det Radikale Parti i fem-parti-regeringen.

10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland. Våbenhvilen brydes dog kort efter.

11. februar 2015: Ukraines justitsministerium gentager kravet om forbud mod Ukraines Kommunistiske Parti (UKP) ved Kyjivs Regionale Forvaltningsdomstol. Sagen kører stadig ved retsvæsenet, da den er appelleret af UKP. Partiet er derfor ikke forbudt.

11. februar 2015: Minsk-2-aftalen bliver underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig.

– Minsk 2-aftalen indebærer blandt andet “dialog om lokale valg i overensstemmelse med loven om selvstyre i særlige områder af Donetsk og Luhansk”.

– Minsk 2-aftalen forudsætter, at Ukraine omdannes til en føderation med vidtgående selvstyre for regionerne.

– Ifølge Minsk 2-aftalen skal folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk skal efter en genindlemmelse i Ukraine til og med have ret til at have sine egne væbnede styrker i form af en folkemilits.

12. februar 2015: Rusland erklærer, at hvis ikke Ukraine i løbet af en kort tidsfrist – for eksempel en måned – fuldt ud gennemfører Minsk 2-aftalen, vil Rusland anerkende folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk.

8. februar 2017-5. november 2021: Vadym Troyan bliver viceindenrigsminister med ansvar for den nationale politistyrke. Troyan er tidligere vicechef for det nationale politi og næstkommanderende for Azov-bataljonen og medlem af den ultrahøjreorienterede milits, Ukraines Patrioter.

12. marts 2015: Ukraine gennemfører ikke Minsk 2-aftalerne. Det fører i de kommende år til, at Frankrig og Tyskland presser Ukraine til at efterleve den.

Fredsaftalen for Ukraine – Minsk 2-aftalen – blev underskrevet i 2015 af statsoverhoveder fra Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig. Hviderusland var mægler. Foto: The Russian Presidential Press and Information Office/CC 4.0

Marts-april 2015: De stærkt højreorienterede paramilitære bataljoner Azov og Pravyi Sektor indrulleres i Ukraines Nationalgarde.

– Begge grupper er højrenationalister og følger ideologen Dmytro Dontsov, der betegnede russerne som undermennesker, fordi de er asiatere, der har været underlagt mongolske tatarer, hvorimod ukrainerne er hvide mennesker, der har forbindelser til den europæiske civilisation.

– Det internationale jødiske Wiesenthal-center udtrykker “foruroligelse” over rapporter om nynazistisk indflydelse blandt Azov-bataljonens rekrutter.

– World Jewish Congress, Amnesty International og Human Rights Watch udgiver en fælles rapport, der advarer om, at Ukraines regering er ved at miste monopolet på magtanvendelse i landet, da højreekstremistiske bander opererer ustraffet.

– FN’s Menneskerettighedsråd anklager Azov-bataljonen for menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur. 

Marts 2015: Ifølge en amerikansk nyhedsportal har USA’s udenlandske efterretningstjeneste CIA siden 2015 haft “et intensivt militært træningsprogram i Ukraine” for ukrainske elitestyrker, der kan udføre specialoperationer, hvis Rusland invaderer.

9. april 2015: Ukraines parlament vedtager et forbud mod kommunistisk og nazistisk propaganda og forbyder brug af kommunistiske og nazistiske symboler.

– Forbuddet sker gennem lovpakke 2558, der kriminaliserer “offentlig benægtelse af de sovjetiske og nazityske totalitære regimers forbryderiske karakter”.

– Forbuddet gælder også kommunistiske og nazistiske symboler. Overtrædelse af loven kan give op til 10 års fængsel. At citere Vladimir Lenin er også forbudt.

– Lovpakken påbyder alle ukrainere at ære og vise respekt for “frihedskæmperne fra Ukraines Oprørshær (UPA)”. UPA udryddede sammen med Nazityskland under Anden Verdenskrig tusinder af sovjet-ukrainske partisaner, jøder og civile polakker.

23. juli 2015: Fascistiske Pravyi Sektor demonstrerer i Ukraine for fortsat krig mod Lugansk og Donetsk.

29. september 2017: Ukraines præsident Petro Porosjenko underskriver ny lov for uddannelserne i Ukraine, som nedtoner undervisning i minoriteters sprog. Den gør ukrainsk til det eneste undervisningssprog i alle offentlige grundskoler i landet fra 2020.

– 30 procent af befolkningen i Ukraine taler russisk, 68 procent taler ukrainsk, men andre taler moldovisk, ungarsk, rumænsk, græsk og polsk.

– Med stemmerne 280 mod 33 opfordrer lovforslag 1736 i det ukrainske parlament til at “opfordre regeringen til at genvinde kontrollen” med Donbas-regionen i det østlige Ukraine “med alle midler”.

28. januar 2018: Azov-bataljonens mest aktive militære korps, Nationalkorpset, bliver udsendt til alle egne af landet sammen med det regulære politikorps, overvåget og koordineret af det ukrainske Indenrigsministerium.

Marts 2018: Den nazistiske kampgruppe C14 i hovedstaden Kyjiv underskriver en aftale med bystyret, der tillader C14 at patruljere gaderne.

– C14 modtager statsstøtte til “national-patriotisk uddannelse”.

– C14 og andre nazistiske og fascistiske grupper tilbyder at udføre spektakulære voldshandlinger på vegne af alle, der er villige til at betale, også forskellige styrende organer og magtfulde eliter i hele Ukraine.

– C14 erklærer, at sikkerhedstjenesten giver dem og andre højreekstreme grupper informationer.

Maj 2018: Rusland er åbne overfor fredsbevarende styrker fra FN i oprørsrepublikkerne Donetsk og Lugansk.

September 2018: Ukraines parlament stemmer ja til en lov, der gør ukrainsk til det eneste officielle sprog i Ukraine.

22. november 2018: Den ukrainske regering opretter Ministeriet for Veterananliggender. Ifølge den hollandske journalistgruppe Bellingcat spiller højreradikale politikere med forbindelser til Azov-bataljonen en “overdimensioneret rolle” i ministeriet, der åbent viser fotos med Azov-bataljonens rød-sorte fane.

25. december 2018: Den ukrainske regering indfører 1. januar som officiel mindedag for Stepan Bandera. Den højreekstreme nationalist er beskyldt for at samarbejde med Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig og føre en politik for etnisk udrensning og drab på kommunistiske partisaner, jøder og polakker.

21. januar 2019. Indenrigsministeriet giver Azov-bataljonen bemyndigelse til at beskytte valgsteder op til præsidentvalget i april.

10. marts 2019: NATO har sat Ukraine på listen over “aspirantlande” på sin hjemmeside. Det er lande, der står på venteliste til at blive fuldt medlem af NATO. De tæller for nuværende Bosnien-Hercegovina, Georgien og Makedonien.

21. april 2019: Voldomyr Zelenskij vinder det ukrainske præsidentvalg med over 70 procent af stemmerne på et program imod den antirussiske nationalisme og deling af samfundet.

– Præsidentens valgkampagne er især betalt af rigmanden Igor Kolomoisky, der samtidig har finansieret Azov-bataljonen og andre ekstremistiske militser.

– Præsident Zelenskij lover at afslutte krigen i det østlige Ukraine og tale med Putin. 

25. april 2019: Ukraines parlament vedtager med 270 mod 39 stemmer en lov om fuld ukrainifisering og stempler ifølge mange kritikere russisktalende ukrainere som andenrangsborgere.

– Ifølge loven skal alle offentlig ansatte udelukkende tale ukrainsk, både i tjenesten og når de optræder offentligt.

– Ansatte i butikker og restauranter skal svare på ukrainsk, hvis de bliver tiltalt på ukrainsk.

– I en overgangsperiode skal undervisning på lavere klassetrin delvis kunne foregå på nationale minoriteters sprog.

25. oktober 2020: Lokalvalg i Ukraine. Ukraines Kommunistiske Parti må ikke deltage på grund af forbuddet mod kommunistiske symboler.

September 2019: Rapport fra amerikansk tænketank advarer om, at “Ukraine i dag fremstår som et knudepunkt i det bredere netværk af hvid-magt-grupper, og landet tiltrækker udenlandske rekrutter fra hele verden”. 17.000 nazister og fascister har fået våbentræning i landet, og de strømmer til Ukraine.

10. oktober 2019: Præsident Zelenskij, der er af jødisk afstamning, tilbageviser, at nazister og fascister har stor indflydelse i Ukraine. Men kritikere fastholder, at han både er afhængig af dem ved frontlinjen i det østlige Ukraine, samtidig med at han er urolig over deres militante handlinger.

10. oktober 2019: Præsident Zelenskij holder møde med Azov-bataljonen, dets militante militærkorps Nationalkorpset samt andre ukrainske militser. Med på mødet er Yehven Karas, leder af den militære nazistiske C14-enhed, kendt for angreb på romaer.

20. oktober 2021: Kendt fascist bliver udpeget som rådgiver for den øverstbefalende for den ukrainske hær.

1. december 2021: Ved markeringen af 30-årsjubilæet for folkeafstemningen om ukrainsk uafhængighed i 1991 udnævner Ukraines præsident Vladimir Zelenskij soldaten Dmitro Kotsjubajlo med ærestitlen “Ukraines Helt”.

– Dmitro Kotsjubajlo er medlem af den fascistiske milits Pravyi Sektor (Højre Sektor) og kommandant for en militsafdeling i krigen mod oprørsrepublikkerne i Østukraine.

17. december 2021: Rusland overleverer USA og NATO et forslag til en sikkerhedspagt og foreslår, at de vestlige lande afgiver en folkeretsligt bindende garanti om, at Ukraine, Georgien og andre stater ikke bliver optaget i NATO.

– Rusland foreslår desuden, at NATO forpligter sig til ikke at placere tropper og militært udstyr i de østeuropæiske og baltiske stater, som er optaget i NATO siden 1997.

NATO og USA afslår.

Det internationale jødiske Wiesenthal-center udtrykker “foruroligelse” over rapporter om nynazistisk indflydelse blandt Azov-bataljonens rekrutter. Her foto af Azov-rekrutter i Mariupol.
Foto: Gianluca Agostini/CC 4.0

2. februar 2021: Den ukrainske regerings Nationale Sikkerhedsråd vedtager at lukke tre russisktalende TV-stationer, der gik ind for fred i Østukraine.

16. april 2021: Ukraines højreorienterede indenrigsminister Arsen Avakov, som ifølge flere kilder er tæt knyttet til Azov-bataljonen, opfordrer alle “patrioter” om at gøre sig klar til at beskytte “fædrelandet” fra truslen fra Rusland.

3. januar 2022: Det internationale jødiske Wiesenthal Center protesterer imod en massemarch i Kyjiv nytårsaften for at markere Stepan Banderas fødselsdag. Banderas samarbejdede med de tyske nazister i 1941, og hans bevæbnede enheder deltog aktivt i massemordene på tusindvis af jøder og andre civile.

2. februar 2022: Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba siger i en erklæring, at oprørsrepublikkerne Donetsk og Lugansk ikke får nogen “særlig status i Ukraine”.

19. februar 2022: Den ukrainske præsident Voldomyr Zelenskij erklærer i en tale på Sikkerhedskonferencen i München, at Ukraine godt kan opgive sin atomvåbenfrie status, og at landet hurtigt kan skaffe sig atomvåben.

21. februar 2022: Ruslands præsident Vladimir Putin erklærer, at Rusland anerkender de to oprørsrepublikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine som uafhængige.

21. februar 2022: Putin kritiserer i talen Vladimir Lenin for at have været for blid mod ukrainske nationalister, og han angriber ham for at have for lidt omtanke på Rusland.

24. februar 2022: Rusland indleder et omfattende angreb på Ukraine med det formål at “demilitarisere og afnazificere” Ukraine.

– Angrebet overtræder dog FN’s Pagt og dets artikel 2, stykke 4 om, at “Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med FN’s formål”.

– FN-pagten er en del af international folkeret, der regulerer forhold mellem stater i modsætning til national ret, der regulerer forholdene for borgerne i den enkelte stat.

– Ifølge folkeretten kan stater kun “udfolde deres magtapparat inden for deres eget territorium”.

25. februar 2022: FN’s Generalforsamling “beklager” det russiske angreb på Ukraine.

27. februar 2022: Ukraines officielle Nationalgarde deler video på sin Twitterkonto af medlemmer af Azov-bataljonen, der smører ammunition ind i svinefedt, så tjetjenske soldater af muslimsk oprindelse i den russiske hær bliver krænket, hvis de bliver ramt.

2. marts 2022: Præsident Zelenskij udpeger en ny regional administrator i storbyen Odessa, Maksym Marchenko, der er tidligere chef for den højreekstreme Aidar-bataljon – anklaget af Amnesty International for at have begået krigsforbrydelser i det østlige Ukraine.

Der er anvendt både ukrainske, europæiske, amerikanske, danske og russiske kilder i denne tidslinje.

KampanjeStøtt oss

Du kan diskutere artikler fra steigan.no på: https://motdagforum.no

Bruksanvisning for å bli medlem er her:
https://steigan.no/2021/03/bruksanvisning-for-a-registrere-bruker-pa-mot-dag-forumet

Du kan abonnere på steigan.no her. Det koster ingenting.

Men hvis du vil være med på å opprettholde og styrke vår kritiske og uavhengige journalistikk, kan du også gjøre det:

Vipps: 116916.

Eller du kan betale inn på Mot Dags støttekonto: 9001 30 89050 – eller gå inn på vår betalingsordning.