Unionen tar kontroll: Energi er en vare som skal flyte fritt i EU

9
Energi er en vare som skal flyte fritt i EU. Det vil også Norge få merke. Foto: EU-kommisjonen.

Fra den danske avisa Arbejderen.

EU er i gang med at opbygge et indre marked for energi. Det kræver milliardinvesteringer i højspændingskabler og gasledninger, som forbrugerne skal betale. Et overnationalt EU-agentur skal sikre fælles regler, så energien kan bevæge sig frit.

EU-integrationen foregår med syvmileskridt i disse år. Flere beslutninger bliver gjort overnationale og taget med almindeligt flertal. Nye magtfulde EU-agenturer skyder op og regulerer direkte i medlemsstaterne forhold.

Den grønne omstilling kræver lokalt brug af sol- og vindenergi. EU’s Energiunion trækker i sin nuværende udforming i den modsatte retning.
Frede Hvelplund, Energiprofessor

Dette gælder også for energiområdet. Energi er nemlig en vare, der skal flyde frit i EU.

EU-kommissionen betegner energi som den «femte frihed» og arbejder på højtryk for at få en energiunion baseret på fælles EU-regler på plads inden år 2020.

Ifølge Kommissionen skal energi «bevæge sig frit på tværs af EU-landene uden nogen tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer».

Især el og gas skal frit kunne handles og føres over landegrænser i EU. I praksis betyder det, at der skal lægges tusindvis af kilometer kabler og rør, der forbinder de nationale energisystemer. Samtidig skal der vedtages fælles EU-regler, som sikrer, at energi hele tiden er tilgængelig for alle energiproducenter og kunder.

I 2030 skal mindst 15 procent af landenes elproduktion være koblet sammen. El skal sælges til dem, der vil give den højeste pris, og EU forbyder politikere at påvirke priserne.

Også medlemslandenes gasforsyninger skal forbindes. Og EU-landene skal melde til EU-kommissionen, hvis de vil indgå olie- eller gasaftaler med ikke EU-lande. EU-kommissionen kan komme med en skriftlig udtalelse om, hvordan den ser på aftalen og dens indhold. Herefter skal medlemslandet begrunde, om aftalen er i overenstemmelse med EU’s indre energimarked og EU’s konkurrenceregler.

Overnationalt EU-agentur

Udviklingen af EU’s indre energimarked handler i høj grad om at udarbejde fælles, overnationale regler. Nationale prioriteringer og reguleringer anses som barrierer, som forhindrer den frie bevægelighed og hæmmer konkurrencen.

Drivkraften i udviklingen af energiunionen er EU’s overnationale energiagentur, ACER, Agency for the Cooperation of Energy Regulators.

ACER blev oprettet i 2010 og har hidtil været en slags koordinerende kontor mellem EU-landenes energimyndigheder, der kun kunne træffe beslutninger i enighed eller med kvalificeret flertal.

EU vil udvide ACER’s beføjelser væsentligt: ACER skal have ret til at vedtage bindende markeds- og tekniske regler, der skal sikre den frie bevægelighed over grænserne. Og ACER skal kunne træffe beslutninger med simpelt flertal.

ACER kan træffe beslutninger om udbygning af infrastruktur, som krydser grænser, og lave overnationale regler «om adgang til netværk og forsyningssikkerhed» og «projekter af fælles interesse», som det hedder i forordningen om ACER.

ACER skal også kunne pålægge Danmark at trække nye kabler, hvis kapaciteten i de kabler, vi har, ikke er stor nok til at udligne prisforskellen mellem Danmark og resten af EU.

Hvis deltagerne i et af EU’s fælles energiprojekt ikke kan blive enige om, hvordan udgifterne skal fordeles, skal ACER bestemme, hvem der skal betale hvor meget og pålægge Danmark at betale for kabler og rørledninger fra Danmark til andre lande.

ACER skal også kunne vedtage bindende beslutninger om eksempelvis tildeling af kapacitet og håndtering af flaskehalse ved grænseoverskridende energiprojekter. Hvis nationale myndigheder ikke kan blive enige, kan ACER træffe overnationale beslutninger om både adgang til netværk og om operationel sikkerhed, fastslår forordningens artikkel otte og ni.

Planer skal godkendes

EU holder skarpt øje med, at de enkelte lande fører Energiunionen ud i livet. Landene skal løbende indrapportere til EU-kommissionen og til ACER, hvilke tiltag de tager for at sikre, at energien kan flyde frit til og fra deres lande.

Danmark og de øvrige medlemslande skal senest den 1. januar indsende «nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030» til ACER og til EU-kommissionen. Danmark er igang med at udarbejde det første udkast til planen.

Herefter skal ACER og EU-kommissionen kontrollere, at landenes investeringsplaner bidrager til udviklingen af EU’s fælles energimarked. Planerne skal godkendes af ACER og EU-kommissionen, der kan komme med henstillinger til landene om at ændre i planerne.

EU har også direkte indflydelse på, hvilke energi-projekter Danmark skal sætte gang i.

EU-kommissionen har vedtaget en liste over Projects of Common Interest – en prioriteret liste over grænseoverskridende elkabler, elmaster, olie- og gasledninger og anden energiinfrastruktur, der skal være nerven i EU’s Energiunion. Listen tager ikke udgangspunkt i nationale behov – men i projekter, der er vigtige for at få EU’s frie marked til at fungere.

Frygter for miljø og forsyningssikkerhed

Energiprofessor på Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, mener, at EU’s energiunion modarbejder den grønne omstilling.

– Fremtidens energi skal bygge på sol og vindenergi. Det kræver, at vi har en veludbygget infrastruktur, som sikrer, at vi kan bruge strømmen lokalt og eksempelvis investerer i varmepumper og opladning af el-biler, så vi bruger sol- og vindenergi når den er til stede, fremfor at sende vores strøm til Tyskland og Storbritannien. Den grønne omstilling er afhængig af, at den energi, der bliver produceret lokalt, har mulighed for at blive brugt lokalt. Når det blæser meget i Danmark, skal der varmes store bassiner op med varmt vand, som kan sikre fjernvarme i de danske byer, siger Frede Hvelplund til Arbejderen.

EU’s energiunion bygger blandt andet på energiformer som atomkraft, olie, kul, gas, skifergas og kul.
Jens Mattias Clausen, Greenpeace

– EU’s energiunion trækker i sin nuværende udforming i den modsatte retning. Der lægges op til at bruge milliarder på at bygge højspændingskabler, så strøm kan sælges og sendes frit omkring i EU til dem, der vil betale den højeste pris. EU støtter ikke lokale løsninger, men støtter derimod grænseoverskridende kabler med milliarder af euro.

Han kalder det «problematisk», at EU vil oprette et overnationalt Energiagentur, der kan træffe bindende beslutninger, der har konsekvenser for landenes energipolitik.

– Det er problematisk, at EU vil bestemme, hvordan vi skal bruge indtægterne fra højspændingskablerne. Og at EU kan kræve, at Danmark skal sælge store dele af vores strøm til højestbydende. EU bestemmer, at vi skal bruge indtægterne fra kablerne til at bygge nye, grænseoverskridende kabler eller vedligeholde de gamle. Hvorfor må vi ikke i stedet bruge indtægterne på at investere i vindmøller eller integrere vedvarende energi lokalt?

– Fri handel over grænserne med el giver ikke i sig selv forsyningssikkerhed. Det ville en energipolitik, der sikrer, at den vedvarende energi bruges lokalt og regionalt, i højere grad gøre, men det har ACER indtil videre ikke på programmet.

Også miljøorganisationen Greenpeace er skeptisk overfor energiunionen og påstanden om, at den skal sikre grøn og klimavenlig energi.

– EU’s energiunion bygger blandt andet på energiformer som atomkraft, olie, kul, gas, skifergas og kul. EU’s planer om fortsat brug af sort energi er stik imod anbefalingerne fra FN’s seneste klimarapport, der slår fast, at det er nødvendigt med handling her og nu, hvis vi skal nå at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne, siger Jens Mattias Clausen til Arbejderen.

De store højspændingskabler, som skal sende strøm mellem EU-lande flere hundrede kilometer væk, er heller ikke godt for miljøet. Eksperter vurderer, at mellem fem og ti procent af strømmen går tabt, når den bliver sendt over så store afstande.

Viking Link

Den danske regering er allerede i fuld gang med at tilpasse Danmark og den danske infrastruktur til EU’s planer.

I oktober sidste år godkendte energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt projekt Viking Link, der skal sikre grænseoverskridende el mellem Danmark, Storbritannien og Tyskland.

I sidste ende er det et spørgsmål, hvorvidt medlemslandene er villige til at lægge dele af ansvaret for forsyningssikkerheden udenfor national kontrol.
Statnett i Norge

Viking Link skal bestå af 630 kilometer søkabel og 170 kilometer landkabel. Søkablet, som bliver verdens længste, kommer til gå fra Vejen i Sydjylland til nord for London.

Det er det statsejede Energinet, der formelt står for den danske investering i elnettet, som løber op i 11 milliarder kroner. Dermed er projektet det dyreste enkeltstående infrastrukturprojekt i energisektoren i Danmark nogensinde.

Energinet ejer alle højspændingsledninger i Danmark. Når Energinet foretager investeringer er det forbrugerne, der betaler via elregningen.

>> LÆS OGSÅ: Forbrugere betaler for elkabel til Storbritannien

Udover forbindelsen til Storbritannien skal der også bygges en elforbindelse til Holland og to yderligere forbindelser til Tyskland, som en del af EU’s energiunion.

I Danmark har der ikke været mange kritiske røster i forhold til energiunionen. Men i Norge var det statsejede Statnett, der har ansvaret for at drive og kontrollere elsystemet, kritisk, da den norske regering i starten af 2018 indlemmede landet i EU’s energiunion.

I sit høringssvar, skrev Statnett blandt andet, at «I sidste ende er det et spørgsmål, hvorvidt medlemslandene er villige til at lægge dele af ansvaret for forsyningssikkerheden udenfor national kontrol».

Dyrere el på vej

Skal man tro EU-kommissionen er formålet med Energiunionen, at energiudbyderne kan «konkurrere frit og tilbyde de lavest mulige energipriser, og EU kan udnytte sit potentiale inden for vedvarende energi fuldt ud».

Danmark er blandt de lande i EU, der har de laveste elpriser – hvis man ser bort fra afgifter. Men hvis den danske el kan sendes direkte til andre EU-lande, vil efterspørgslen stige. Og dermed vil også prisen stige. Det er godt nyt for de store danske kraftværker, der producerer el – men skidt nyt for de danske forbrugere.

Noget tyder på, at EU godt er klar over, at der kan være dyrere energiregninger på vej til borgerne. I hvertfald har EU-kommissionen oprettet et Energy Poverty Observatory, der skal holde øje med udviklingen i energipriserne, og om energiregningerne bliver så store, at borgerne ikke har råd til at betale for basale ydelser som el og varme.

 

KampanjeStøtt oss

Kommentarer

  1. Moderne samfunn kan ikke drives med sol og vindkraft. I sommer var det ukesvis med veldig lite vind f.eks. Den er alt for ustabil og krever alltid backup (betyr overkapasitet) av konvensjonell strøm. De landene som har satset mest har fått meget høye strømpriser og et ustabilt strømnett (betyr blackout). For ledestjernen Tyskland knaker det i sammenføyningene og de har ikke redusert noe CO2 utslipp på 9 år, selv med en enorm satsning på sol og vind.

  2. “Motstanden har vært særlig sterk mot en uavhengig reguleringsmyndighet for energi (RME) som ikke kan instrueres av noen norske interesser, bare av ACER og EU-kommisjonen.
    – Kosmetiske justeringer av energiloven endrer ikke ved at reguleringsmyndigheten for energi (RME) blir fjernstyrt av ACER. Aps «ufravikelige krav» har frontkollidert med EUs enda mer ufravikelige krav, sa Kleveland.
    – Men RME er instrumentet som umuliggjør nasjonal styring av energisektoren, uansett hvor mye Aps stortingsgruppe hevder det motsatte. Justeringer av regjeringens forslag til endring av energiloven imøtekommer overhodet ikke Arbeiderpartiets «ufravikelige krav» om nasjonal styring med energipolitikken”. Fra Nei Til EU.

    Riktig, det er EUs lover som blir gjeldene, ikke Barth Eides “ufravikelige krav”. Hvis EU pålegger at energi er en vare som skal flyte fritt i EU/EØS land, hvordan kan Norge styre prisen på strøm? Uten kontroll på hvor mye strøm som strømmer ut av Norge, blir det ikke begrensninger på hvor stor strømregningen kan bli for husholdningene, og prisen på strøm kan bli så høy at kostnadene for den kraftkrevende industrien blir for høy til drift i Norge.

    Nå skal Nei til EU gå til søksmål mot Solberg-regjeringen om å ikke gjennomføre EUs energipakke 3 fordi stortingsvedtaket om norsk tilslutning til ACER er ugyldig. Vi får håpe de lykkes å ugyldiggjøre stortingsvedtaket, for å gi fra seg råderett og suverenitet over vannkraften er galskap. Men norske politikere, agenter for global storkapital, gjør bare hva storkapitalen vil, å selge dem Norges landressurser.

  3. INK says:

    Det er en forferdelig situasjon med et storting fullt av politikere hvorav mange enten må være totalt udugelige eller det som verre er - og med en sørgelig presse som ikke gjør jobben sin som vakthund. Hvordan det går med søksmålet vil kanskje indikere om vi fortsatt har et fungerende rettsvesen.

  4. baluba says:

    Jeg tror at det verste for Norges del er raseringen av landet. Det har nettopp begynt. Man soper vekk natur for å få plass til subsidierte vindmøller og her skal man finne opp krutttet på ny der andre har feilet. Det blir som når de bestilte togene og glemte at perrongene ikke hadde samme høyde, et impulskjøp.
    Når vi nå ser utviklingen med stadig flere el biler kan man tenke seg at enorme mengder med monstermaster må dekke landet alle steder der veiene er. La oss si at 40 stykker skal hurtiglade samtidig i et sted i Gudbrandsdalen. Det går da like mye strøm som en norsk by, og hvem skal bestemme hvor kraftledningene skal gå hen? — jo, Acer. Da nytter det ikke å ha/eie et uberørt naturområde. De norske politikerne er sjakk matt når utbyggingen kommer selv om de en sjelden gang skulle tenke som folket og ville stoppe den. Hele landet blir et industriområde med master og møller så langt øyet ser med alle ulempene slik som fugledød.

  5. INK says:

    En annen ulempe er at de lavfrekvente elektromagnetiske feltene i relativt stor radius rundt en høyspentlinje også - i følge ganske mye internasjonal publisert forskning - er skadelig for både mennesker, dyr og natur over tid. Men vi har en strålevernsforvaltning som later som om all denne fagfellevurderte forskningen ikke eksisterer. Deres lojalitetsbånd er til et utvalg relativt korrupte “ekspertorganer” og ikke til folk og miljø.

  6. SHO says:

    Det ser ut som EU fokuserer på fri flyt av energi internt i EU-landene. Men hvem skal så ta ansvaret for at det produseres nok strøm og energi i EU i fremtiden?

    La oss si at EU pålegger Norge å bygge ut et vassdrag i Norge til strømproduksjon for å dekke behovet for strøm i Tyskland. Dette vil være en veldig problematisk og provoserende sak (jmfr Alta saken). Hadde saken derimot dreid seg om å bygge ut et vassdrag i Norge for å dekke behovet for strøm i Norge ville saken ha stilt seg noe annerledes (og spesielt hvis det var kronisk strømmangel i Norge eller stor arbeidsledighet i Norge). Overnasjonalitet i slike saker som dette kan utarte til å bli en slags form for energipolitisk trotskyisme eller energi tyranni (for å bruke noen kraftuttrykk).

    I dagens EU finnes det såkalt innelåst strøm, dvs at et land eller distrikt produserer strøm som det ikke er mulig å eksportere ut av landet/distriktet pga mangel på overføringslinjer/kabler. Denne strøm kan i en slik situasjon kun brukes av nasjonalt/lokalt næringsliv. Bygges det nye overføringslinjer kan denne strøm isteden lett havne i feks Tyskland og landet/området kan oppleve av-industrialisering. Dette er en form for energi imperialisme (nok et kraftuttrykk).

    Overnasjonalitet kan ha den effekt at landene forventer at markedet (eller EU-kommisjonen) sørger for at det produseres nok strøm og energi totalt i EU, og det enkelte land har ikke lenger noe selvstendig ansvar for å sørge at det produseres nok strøm og energi i landet. Da kan man oppleve at det lett oppstår situasjoner hvor store strømmengder går til generering av alt mulig tøys og tull slik som Bitcoin etc, noe som har lav nytteeffekt når det gjelder å skape arbeidsplasser og nasjonal inntekt (men som kan gi høy profitt for noen få). Man kan oppleve at områder plutselig går tomt for strøm. Sverige opplever dette nå, ny industri kan ikke lenger igangsettes i Sverige pga mangel på strøm. Samtidig sliter også Belgia med mangel på strøm.
    http://oljekrisa.no/Svensk%20kraftmangel%20nov%202018.htm

  7. SHO says:

    Det som kan skje i første runde kan være at EU får kontroll med overføringslinjer og kabler, mens selve produksjon av energi/strøm inntil videre forblir et nasjonalt ansvar. Dette kan være det verste fra begge verdener ved at EU bare tar delvis ansvar (enten får man ta fullt ansvar eller ikke noe ansvar).

  8. baluba says:

    Acer systemet hadde visstnok fullmakt til å bestemme veien videre selv. Så snart man er tilknyttet dette kan de fortsette overkjøringen. Det må jo 100% garantert være grunnlovstidig?

Fortsett diskusjonen på forum.steigan.no

1 flere kommentar

Deltakere