Danmark: Stigende import av arbeidskraft

8

I Danmark er det nå 119.000 østarbeidere. Det er en grunn til at både sysselsettinga og arbeidsløsheten vokser, skriver den danske avisa Arbejderen. For at lønningene skal holde seg i ro, skal det helst være mer enn 110.000 arbeidsløse, sier Nationalbanken.

Arbejderen skriver videre:

Ifølge Danmarks Statistik kommer stadig flere i arbejde. Men samtidig stiger antallet af arbejdsløse.

I november 2016 steg antallet af beskæftigede lønmodtagere med hele 6000 personer. I samme periode steg antallet af registrerede arbejdsløse, opgjort som «fuldtidspersoner», med 1100. I december kom yderligere 1300 til arbejdsløshedskøen. Der er nu 114.600 registrerede arbejdsløse i Danmark.

En af årsagerne er arbejdsgivernes stigende import af arbejdskraft fra de 11 østeuropæiske EU-lande. Fra oktober 2015 til oktober 2016 var der 119.000 polakker, rumænere og andre østeuropæere forbi Danmark, fremgår det af et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det er 13.000 flere end forrige år.

Arbejdsgiverne bruger mange af østarbejderne som billig arbejdskraft til ufaglært arbejde i rengøringsbranchen, i skov- og landbrug samt byggeri og industri.

Det får dog ikke beskæftigelsesministeren til at mene, at det er blevet sværere for arbejdsløse bosiddende i Danmark at finde et job. Tværtimod.

– Nu har vi tal, der dokumenterer, at 46 procent af arbejdspladserne, der bliver varetaget af østeuropæere, ikke kræver, at man er hverken faglært eller ph.d. Jeg mener nu, at vi kan tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige, siger Troels Lund Poulsen til berlingske.dk.

Job kun for østeuropæere

Det er dog ikke helt så let, som Troels Lund Poulsen fremstiller det. Mange arbejdsgivere søger nemlig efter billig østeuropæisk arbejdskraft via jobopslag i de østeuropæiske lande, og undgår helt at annoncere efter dansk arbejdskraft, forklarer Henning Jørgensen, professor ved Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

– Det er en kendsgerning, at de danske ledige ikke har fået lejlighed til at søge de pågældende job. De er ikke slået op i danske jobcentre, men på polske og rumænske hjemmesider, forklarer arbejdsmarkedsforskeren til ugebrevet Mandag Morgen.

Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, peger desuden på, at der også er et geografisk problem. Man kan ikke få en dansk arbejder til sammen med sin med familie at flytte til den anden ende af landet efter job, for så bliver en samlever måske arbejdsløs.

Andre årsager til, at arbejdsløsheden stiger trods stigende beskæftigelse, er blandt andet, at flere ældre må blive i jobbet i længere tid, da efterløns- og pensionsalder gradvist sættes op som følge af tilbagetrækningsreformerne. Den mindre afgang fra arbejde til efterløn og pension øger beskæftigelsen, men mindsker dermed jobåbningerne for de arbejdsløse.

Også stramningerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemerne gør, at flere kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere vurderes jobparate og dermed indgår i arbejdsløshedskøen. Regeringen mener dog, at de også for en stor dels vedkommende kommer i job netop på grund af straminngerne.

Det sidste modbevises dog i en analyse, foretaget af Folketingets egne økonomiske konsulenter. Den konkluderer, at det er svært at påvise nogen beskæftigelseseffekt af forringelserne på dagpenge- og kontanthjælpsområdet.

Mere pisk på vej?

Regeringen er alligevel på vej med et forslag om at øge udbuddet af arbejdskraft via yderligere at forhøje pensionsalderen. Steen Bocian, cheføkonom i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, mener, at der også er mere hente, både når det gælder dagpenge, førtidspension og kontanthjælp.

– Vi mener ikke, at man er nået til vejs ende med reformer af hverken det ene eller det andet. Vi har stadig rigtigt mange uden for arbejdsmarkedet. Når det gælder dagpengene, kan det være satsen, men også spørgsmålet om, hvordan de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Steen Bocian til Berlingske.

Det øgede udbud af arbejdskraft er da også en ren nødvendighed for at holde antallet af arbejdsløse oppe over de 110.000, der skal til for at holde lønningerne i ro, kan man læse i Nationalbankens seneste kvartaloversigt.

 

KampanjeStøtt oss

8 KOMMENTARER

  1. I industriaksen Raufoss-Gjøvik-Moelv opererer bemanningsagenturer som rekrutterer arbeidskraft fra østeuropeiske land i egne kontorbygg inne i industriparkene. På Raufoss ligger i alle fall ett, husker ikke helt navnet, annet enn at de rekrutterer fra Baltikum og kaller seg noe med dette. Man behøver altså hverken reise til Øst-Europa eller søke etter øst-europeisk arbeidskraft, man tar kun turen over til det baltiske bemanningsagenturet, så sørger de for at man får den arbeidskraften man trenger.

    Min erfaring er at estiske og latviske arbeidere forstår den norske kulturen langt bedre enn polakker, og er enklere å ha med å gjøre. De har også en fabelaktig arbeidsmoral, og arbeider gjerne helg og helligdager, natt og dag, og har et lavt sykefravær. Man får her gjerne også sterke menn i sin beste alder, istedenfor å ansette avdankede norske 50-åringer eller bortskjemte tenåringer. Så jeg forstår de som ønsker denne arbeidskraften.

    Dette betyr allikevel ikke at jeg støtter denne praksisen. Vi må klare oss med den arbeidsstyrken vi har. Disse øst-europeerne legger ofte lista veldig høyt for de som ikke makter å prestere 100 prosent. Vi må legge til rette for alle og akseptere at en 50-åring ikke er like robust som en 30-åring.

    Dette betyr i praksis at vi bør avskaffe profittmotivet og kapitalismen.

      • Kajsa er fenomenal! Hadde vi enda fått lenket Kajsa, Pål og Bongard i en skandinavisk turne! Syntes virkelig synd om hun Berlin-professoren som trodde så hardt på at mennesker kan bli gode i store samfunn, i beste Erik Damman ånd. Selvsagt kan vi ikke det! Men det er mange professorer som er totalt ukjente med det menneskelige grunnfjell, og lager latterlige antakelser om mennesket ut fra økonomisk teori.

        Det beste beviset på kapitalismens falitt er dog ludobrikkene. Har nå trålet Gjøvik på kryss og tvers for å kjøpe ei pakke reserve-ludobrikker, men det finnes ikke! Hvorfor? Jo, fordi kapitalistene ønsker at jeg skal kaste det gamle ludospillet og kjøpe et nytt til 500 kr., istedenfor en liten pose ludo-brikker til 50 kr. Så kapitalismen oppfordrer oss kun til sløsing!

        Nei til kapitalismen, ja til reserve-ludobrikker!

        • På ett punkt er jeg uenig med Ekman. Hun ser ut til å mene at vi skal fordele overskuddet i samfunnet. Men skal vi forlate kapitalismen må vi også forlate strevendet etter overskudd, som er en del av pengefølelsen, menneskets arvesynd. Nei, vi skal kartlegge alle tilgjengelige økosystemtjenester, for deretter å planlegge produksjonen med grunnlag i disse. Vi fordeler altså naturens økosystemtjenester mellom oss demokratisk på forhånd, ikke noe overskudd i etterhånd.

          Programlederen etterlyser dessuten et konkret alternativ. Her er Ekman litt vag. Lommedemokratiet eller RID-modellen er svært konkret og enkel å forstå, straks man har forstått forskjellen på inn- og utgruppa og disses tilknytning til handikapprinsippets to strategier.

          Kapitalismens kritikk av delingsøkonomien og manglende innovasjon er latterlig sett opp mot atferdsforskningen. Som om menneskets ikke er innovative i en delingssetting. I stammen gav det stor status å felle den feiteste hjorten for så å dele denne med inngruppa. På samme vis i de nye produksjonslommene i RID-modellen, den som kommer opp med de beste ideene og deler disse med inngruppa, oppnår status og velvilje, hvilket utløser store belønningssystemer i hjernen til oppfinneren.

          Oppfordrer alle til å se denne diskusjonen med Ekman!

          Se også siste artikkel av hennes meningsfelle Bollier!

          – What Permaculture Can Teach Us About Commons: http://bollier.org/blog/what-permaculture-can-teach-us-about-commons

          En annen ting, den mannlige opponenten hennes stiller spørsmålet om hvorfor mennesker ikke velger å leve kollektivt? Også dette kan jeg svare konkret på. Årsaken er at kapitalistene ikke følger Ross Chapins designnøkler for lommenabolaget! Et typisk eksempel er at de plasserer et bolighus der Chapin har vist at felleshuset MÅ være. Dette for å oppnå økt profitt! Derfor har vi ikke et eneste fungerende lommetun i Norge. Det er bedre å bo i det suburbane helvetet enn i et kvasilommenabolag!

          Alle Ross Chapins designnøkler har jeg nå oversatt til norsk, så det finnes ingen unskyldning for ikke å dyrke fram inngruppa gjennom lommetunet! Før kapitalismen var dessuten Norge en tunnasjon, dominert av klyngetunet. Det var kapitalismens krav om effektivitet og individualisme som gikk inn og reiv i filler klyngetunet! Nå er vi et suburbant ødeland!

  2. De høye oljeprisene og høykonjunkturen i Norge har frem til oljeprisfallet redusert skadevirkningene av globaliseringen her til lands. Men nå slår globaliseringen inn med full styrke bla når det gjelder slikt som sosial dumping og outsourcing (bla i IT-bransjen og av visse typer administrative jobber). Folk flest er ikke forberedt på det som nå skjer. Landet har i lang tid levd i en slags lykkeboble, men nå sprekker boblen.

    • Enig+ boligprisheroin (ironi). Pengerøking i et monetær system som kun en liten del av befolkingen har kunnskap om..

LEGG IGJEN EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.