oss 100 kroner!
«Antallet af selvmord blandt kvinder i alderen 20 til 24 år var sidste år tre gange højere, end det plejer at være.» Dette skriver DR, Danmarks Radio på sine nettsider.
Året 2020 har slået en trist rekord.
Sidste år var der nemlig en markant stigning i antallet af selvmord blandt unge kvinder i alderen 20 til 24 år.
17 kvinder i denne aldersgruppe tog deres eget liv i 2020, viser et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR Nyheder.
Det er tre gange så mange selvmord, som der plejer at være i den gruppe, og det højeste antal, der er registreret i 20 år.
Michael Bundgaard Pedersen kommenterer:
Fra slemt til nu et uudholdeligt liv uden fremtid:
Prisen for det nuværende paradigmeskifte fra realistisk materialisme til absolut abstrakt teoretisme kan nu ses på kirkegårdene:
Året 2020 har slået en trist rekord.
Sidste år var der nemlig en markant stigning i antallet af selvmord blandt unge kvinder i alderen 20 til 24 år.
«De» tror de er praktiske, men er med proppet med teori, sover i lutter teori, og er sig ikke bevidste at «de» sover i teori. Vi er afledet fra sandheden. Skulle en enkelt af «dem» vågne bliver «de» ikke ænset, men forbliver uænset.
I demokratiet finder de det bedste forsvarsmiddel mod folkets eventuelle oprør.
Demokratiet er er den spanske væg bag hvilken «de» kan skjule den nye opdaterede og optimerede udbytningsmetode.
Flertallet lever i vildfarelsen fra pressen og lader sig hellere end gerne lulle ind i, at en sygdom bekæmper menneskene.
Forklaringen på de nuværende begivenheder skal i stedet findes i at få mennesker i få centre styrer og leder og behersker hele menneskeheden så frygteligt.
Sandheden er ubekvem og ubehagelig.
Med et trylleslør over de sande grunde har man givet mennesker en trang til ubegrænset social kontrol over andre mennesker.
De har effektivt fået menneskene til at bekæmpe hinanden.
Den TRO er vækket at en overbevist majoritet er oppe i mod en forrykt minoritet.
Der ligger impulser til at gennemskue meget af det, der i dag burde gennemskues.
Og også hugge meget af det i stykker, der bringes til at strømme som tåger hen over menneskenes hjerner.
Men så må man beslutte sig til at rette opmærksomheden mod virkeligheden.
Vi er nu vidner til, og vil blive det i endnu mere udtalt grad, at den «organiske» udvikling vil byde på, at det forrykte vil leve sig ind i tidsudviklingens impuls.
Der vil optræde unyttige organer, der vedbliver at bestå, skønt de allerede har mistet deres funktioner, selvom det levende liv har forladt dem.
Det gælder unyttige tests af mennesker, skønt de for længe siden er erklæret ubrugelige.
Og på lige fod dermed står parlamentarismen og folketinget.
Både test og folketing er afsnøret fra det virkelige liv.
Ganske som de muskler, der har haft andre opgaver i tidligere stadier, der kan få ørerne til at bevæge sig.
De har ikke deres opgave.
Det er afdøde tiloversblevne levn.
Noget andet vil blive ført ind i den menneskelige udvikling.
Når menneskene igen har erhvervet sig virkelighedssans.
Med hensyn til det mest primitive i det omgivende liv og i medoplevelsen.
Og hugger itu de abstrakte teorier og kommer ud af tågen.
