oss 100 kroner!
Fra den danske avisa Arbejderen.
USA har tilsyneladende aftalt med Indien og Japan, at landene skal forsøge at genere Kinas omfattende nye handelsruter – Den Nye Silkevej.
USA bruger Indien og Japan som spydspidser i sin kamp mod Kinas aktuelle byggeri af verdens største handelsrute, Den Nye Silkevej.
Silkevejen og dens ruter skal bringe varer fra Asien til Europa, Afrika og Mellemøsten i hurtig tempo – både med toge, skibe og via vejtransport.
Washington ved godt, at Silkevejen vil true USA som verdens største økonomiske magt.
Pepe Escobar
Konkret skal en af ruterne gå sydvest fra Kina gennem Pakistan og ad søvejen til Afrika, den såkaldte CPEC-rute.
Men i maj trak Indien sig pludseligt ud af hele Silkevejs-projektet.
LÆS OGSÅ: Kina bygger en ny gigantisk silkevej
Den indiske regering begrunder det med, at CPEC-ruten skal gå gennem den nordlige Kashmir-region, kaldet Gilgit Baltistan, som Indien hævder er indisk, men som besat af nabolandet og arvefjenden Pakistan.
Vil bygge selv
Indien vil sammen med Japan i stedet bygge sin helt egen handelsrute (AAGC), der forbinder Afrika med Indien, Japan og andre lande i sydøstasien som Indonesien samt Oceanien.
Kina mener, at Indien og Japan med sine seneste skridt kaster unødvendigt grus i maskineriet.
Kina og flere af de hen ved 60 lande, der er med i silkevejs-projektet, har allerede foretaget store investeringer i at udbygge og modernisere en række havne langs ruten til Malaysia, Indonesien, Sri Lanka, Maldiverne, Seychellerne, Kenya, Somalia, Djibouti og Egypten, skriver det kinesiske dagblad South China Morning Post.
>> LÆS OGSÅ: HER SKAL SILKEVEJEN GÅ
Den Hong Kong-baserede journalist Pepe Escobar mener, at årsagen til de nye problemer med CPEC er selve rivaliseringen mellem USA og Kina. USA har simpelthen påvirket eller presset Indiens regering, vurderer Pepe Escobar.
«Washington ved godt, at Silkejvejen vil true USA som verdens største økonomiske magt. Kina ønsker at skubbe klodens mest indflydelsesrige land af tronen», skriver Pepe Escobar i dagbladet Asia Times.
Men USA mener, at det stadig har nogle trumfer i ærmet. Det ene trumf hedder Indien. Indien har historisk gennem flere årtier spillet på to heste i forholdet mellem verdens supermagter.
USA tilfreds
Om Indiens nye kursskifter kommer efter aftale med USA, er uvist. Under alle omstændigheder har USA’s udenrigsminister Rex Tillerson den 18. september i år holdt møde med kollegerne fra Indien og Japan, henholdsvis Sushma Swaraj og Taro Kono, i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.
På et møde den 18. oktober, som var arrangeret af USA’s indiske samfund, lød det ifølge Times of India fra en energisk Tillerson:
– Verdens tyngdepunkt flytter sig mod landene omkring Stillehavet. USA og Indien – med vores fælles mål om fred, sikkerhed og uhindret sejlads – skal tjene som ledestjerner i området,
>> LÆS OGSÅ: USA vil skærpe sin militære «kant» i Asien
Rex Tillerson kritiserede i samme åndedrag Kina i et særdeles kraftigt sprogbrug.
– USA søger et konstruktivt forhold til Kina. Men vi vil ikke føje Kina, når landet forstyrrer den gældende orden og undergraver nabolandenes suverænitet og tilføjer os og vore venner ulemper, sagde han.
Pepe Escobar forventer, at USA nu vil lægge ekstra pres på Indien for at få landet til at trække sig ud af mere og mere samarbejde med Kina.
Indien blev sidste år medlem af den militære og sikkerhedsmæssige alliance mellem stormagterne Kina, Rusland og flere centralasiatiske stater, Shanghai Cooperation Organisation.
Indien er også en del af det økonomiske BRIKS-samarbejde mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Og selveste præsidenten for BRIKS’ udviklingsbank (NDB) er inderen K. V. Kamath.
>> LÆS OGSÅ: BRIKS-LANDE OPRETTER UDVIKLINGSBANK
Silkevejen
Den Nye Silkevej og dens ruter bliver kaldt det 21. århundredes største byggeri. På hver side af transportruterne skal der ligge nye økonomiske bælter med fabrikker, havne og byer.
Kinas handelsministerium vurderer, at Den Nye Silkevej – både til lands og til søs – vil gavne fire milliarder mennesker – to tredjedele af verdens befolkning – i hele 65 lande.
Kinas ledelse forventer, at prisen på ruterne bliver mellem 4-8 billioner dollars.
Lige nu arbejder tusindvis arbejdere i døgndrift med at lægge spor i Kina, Rusland, Kasakhstan, Iran og flere centralasiatiske stater.
