Brexit baner vei for offentlig togdrift i Storbritannia

0
Briternes nej til EU er første skridt på vejen mod at få togdriften tilbage på offentlige hænder. FOTO: Bulverton/Wikimedia Commons

Fra den danske avisa Arbejderen.

Når Storbritannien siger farvel til EU, kan landet få sine toge tilbage på statslige hænder, uden at lade sig diktere af EU’s krav om udbud og opsplitning.

Med Storbritanniens exit fra EU bliver de hårdt prøvede britiske pendleres drøm om at få deres udsultede togdrift tilbage på offentlige hænder ikke bare en drøm, men en mulighed.

I EU kan vi ikke renationalisere vores jernbaner, sådan som et stort flertal af briterne ønsker.
Brendan Chilton, Labour Leave

Når briterne ikke længere er medlem af EU, er de nemlig ikke længere bundet af EU’s direktiver og kan selv vælge at indrette deres togdrift ud fra, hvad der er flertal for i Storbritannien.

I dag har kampagnen «Action For Rail» vind i sejlene. Den er bygget op om to simple krav: Togdriften samt skinner og signaler skal tilbage på offentlige hænder.

>> LÆS OGSÅ: Passagerer og borgere kræver renationalisering af togdrift

Private får ret til jernbane

EU’s direktiver giver en række rettigheder til private togfirmaer, og stiller krav til indretningen af den nationale togdrift. Og det har bundet den britiske stat på hænder og fødder, mener kampagnen Labour Leave, der har kæmpet for at overbevise især de britiske Labour-vælgere om, at det er en god ide at Storbritannien forlader EU.

– I EU kan vi ikke renationalisere vores jernbaner, sådan som et stort flertal af briterne ønsker. I 2019 træder EU’s fjerde jernbanepakke i kraft, og den gør det til en ret for private togfirmaer at byde ind på at drive alle strækninger, siger Brendan Chilton fra Labour Leave bevægelsen, der kæmpede for at Storbritannien skal ud af EU.

– Det lykkedes os at overbevise vælgerne om, at den eneste måde, vi kan få togdriften tilbage på offentlige hænder, nedsætte billetpriserne og øge servicen, er ved at forlade EU, forklarer Brendan Chilton til Arbejderen.

Meningsmålinger viser, at tre fjerdedele af briterne ønsker togdriften tilbage på offentlige hænder. Det britiske arbejderparti Labour fik sidste år et kanonvalg på blandt andet et løfte om at renationalisere de britiske jernbaner. Og Storbritanniens exit fra EU gør det til en konkret mulighed.

Allerede i år 2020 udløber udliciteringerne af 11 ud af de i alt 18 britiske togstrækninger. Og så har de britiske politikere chancen for at tage strækningerne tilbage på statens hænder.

Kan starte i 2020

EU har siden 1991 vedtaget i alt fire jernbanepakker, der bid for bid iværksætter direktiver, som kræver opsplitning af de statslige jernbaneselskaber i et selvstændigt skinnenet og et driftselskab, og åbner op for at private selskaber kan køre tog.

>> LÆS OGSÅ: DSB på slagtebænken

Den 4. jernbanepakke er den sidste i rækken, der består af direktiver og forordninger, som skal harmonisere og liberalisere jernbanedriften i EU.

Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) har protesteret mod EU’s jernbanepakke, som de mener vil medføre arbejdsløshed, social dumping og ringere vilkår for de ansatte i EU’s jernbanedrift, samt forringelse af service og sikkerhed for passagererne.

– Vi er triste over, at EU bekymrer sig mere om at åbne op for liberalisering af jernbanerne end om at beskytte de ansatte mod social dumping. Den nye EU-lovgivning vil fremme den billigst mulige operatør på bekostning af de ansatte og deres arbejdsvilkår, hvilket er en åben dør for social dumping, sagde præsidenten for jernbanesektoren i Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF, Guy Greivelding, i december 2016, da EU-parlametnet stemte om den 4. jernbanepakke.

>> LÆS OGSÅ: EU kræver liberalisering af al togdrift

Forrige artikkelOliver Stone: Ukraine on Fire
Neste artikkelNår nettet svikter åsfolket
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).