oss 150 kroner!
Danmarks Mette Fredriksen er kanskje den regjeringssjefen i Norden som har gått lengst i sin krigsretorikk. Helt uten dokumentasjon har hun sagt på en pressekonferanse i København at Russland er “ved at gøre sig klar til at angribe andre lande”.
Den danske avisa Arbejderen kommenterer:
Krise, chok og frygt hedder strategien, der skal lamme ethvert tilløb til spagfærdigt at protestere og hejse fredens fane – eller bare stille forsigtige spørgsmål a la: Kan det være rigtigt, at oprustning er vejen til fred og sikkerhed i Norden og Europa – eller fører den til det modsatte?
Og vi skal alle makke ret, indse oprustningens naturnødvendighed og ikke stille spørgsmålstegn ved den. Signalet var ikke til at misforstå, da regeringstoppen onsdag præsenterede en lynoprustning på 50 milliarder kroner i år og næste år og yderligere 120 milliarder kroner fra år 2027. Oven i de hidtidige bevillinger.
Regeringstoppens attituder bringer mindelser om håndteringen af covid-19-pandemien for fem år siden. Men dengang var “fjenden” iblandt os. Den havde et navn. Den kunne mærkes. Der var en sundhedskrise.
Denne gang er fjenden italesat, men ikke til stede konkret inden for Danmarks grænser.
Missiler er ikke indstillet til affyring mod København.
Fjenden eksisterer i fremtidsscenarier, der udpensles fra Forsvarets Efterretningstjeneste i form af faren for en storskalakrig engang i fremtiden, måske om sådan cirka en fem års tid, medmindre NATO og EU sætter fuld fart på produktion af krigsudstyr af enhver tænkelig art. Et jordbaseret luftforsvar står højt på indkøbslisten.
En fuldskalaoprustning kunne man kalde det. Kampkraft og afskrækkelse er igen et nøglebegreb.
I den skygge er alt nu muligt. Der tæres på det såkaldte økonomiske råderum, som belejligt nok igen er blevet udvidet. Udbudsregler, som i årevis har plaget ansatte i mange kommuner og regioner, tilsidesættes nu med et snuptag, når det kommer til indkøb af militært isenkram. Finanspolitikken skal lempes. Måske mindskes tempoet i gældsafvikling – måske skal der optages gæld, eksempelvis i EU-regi. EU’s regler om budgetunderskud kigges der på.
Men dette er ikke nok. Senere i år kommer regeringen med en ny økonomisk plan, for “vi ser ind i meget større udgifter fremover”. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad det betyder. Det er her, en eventuel krigsskat kommer ind i billedet. Begrebet socialt retfærdig oprustning er absurd.
Desuden handler det nu om at “træde et skridt tilbage som politiker”, som det blev formuleret på regeringstoppens pressemøde – og gøre op med “procedurer, der hører en anden og mere fredelig tid til”, som Mette Frederiksen formulerer det.
Det indbefatter blandt andet, at den politiske styring svækkes, og at militærets øverste ledelse ved forsvarschefen får mere magt. “Vi har ikke tid til lange politiske diskussioner”, siger en glad og tilfreds forsvarschef. En ekstremt farlig udvikling i autoritær retning.
Udtalelser om, at Danmark hverken befinder sig i krigstid eller i fredstid er blevet et mantra, der underbygger den kollektive frygt.
Akkurat som Rødt i Norge er Enhedslisten falt for krigsretorikken
Selv Enhedslistens top, der for længst har opgivet modstand mod NATO, er krøbet i ly under oprustningspolitikernes paraply. Oprustning er fint nok, bare den er uafhængig af USA:
“Der er ikke andet fornuftigt svar end et tættere og dybere samarbejde i Norden og Europa. Også militært. Også om våben- og ammunitionsproduktion. Vi står stærkere, hvis vi offensivt binder Norden tættere udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammen, så vi er en stærkere og tungere blok i Europa. Og hvis Europa i langt højere grad samlet set kan gøre sig uafhængig af USA og milliardindkøb i den amerikanske våbenindustri,” skriver to ledende enhedslistefolk på Solidaritet.
Udsigten til en våbenhvile eller egentlig fred i Ukraine er heller ikke noget, der vækker glæde, efter at hundredtusinder er døde eller lemlæstede på begge sider i en krig, udløst af Rusland, men fremprovokeret af den vestlige imperialisme.
En våbenhvile på Ruslands præmisser er ikke fred, hedder det. “Statsministeren advarer om faren ved våbenhvile”, stod der gudhjælpemig på TV2’s nyhedsbånd forleden, og en af tv-stationens korrespondenter talte om det “provokerende” i at søge våbenhvile.
Absurditeterne og vanviddet kender tilsyneladende ingen grænser.
I stedet for “køb, køb, køb” burde der siges “stop, stop, stop”. I stedet for “hastighed, hastighed, hastighed” burde der siges “eftertænksomhed, eftertænksomhed, eftertænksomhed”.
Stil de kritiske spørgsmål! Så tvivl ved de officielle forklaringer og fortællinger! Det kræver mod. Men hvis vi er mange, der gør det…
Kommentar fra en leser i København
Vår leser Per Jensen kommenterer:
EU med Mette Frederiksen blandt de mest krigsivrige, vil som bekendt opruste – en gigantregning, som naturligvis kommer til at koste betydeligt på velfærden, og en regning som igen naturligvis bliver væltet over på arbejderklassen – og som i øvrigt også skal finansieres gennem statsligt lån på finansmarkedet – med høje tilbagebetalingsrenter. Alt i alt en skyhøj regning, som primært arbejderklassen med usvigelig sikkerhed kommer til at betale.
Begrundelsen for oprustningen er at Rusland truer Nato-lande, inklusiv de østeuropæiske. Men holder denne begrundelse?
På den stadig gældende Jalta-aftale fra 1945 blev Europa opdelt i en USA- henholdsvis Sovjet-sfære. Sovjet overtrådte aldrig denne aftale, så den “sovjetiske trussel”, der cirkulerede den Kolde Krig igennem, er rent fup. At Rusland subsidiært pønser på at angribe Nato-lande, som EU ekstrapolerer, er rigtignok en absurd kompleksitet i den forstand, at Nato´s de facto annektering af østeuropa efter den Kolde Krig de jura er ulovlig ifølge stadig gældende Jalta-aftale. Rusland har egentlig følgelig ret til at genoprette Jalta-aftalen, eller mere realistisk kræve et neutralt ikke Rusland-truende Nato-kontrolleret østeuropa, hvilket vel ikke kan siges at være urimeligt. – Og i øvrigt kræve at dets store mindretal i Baltikum ikke bliver diskrimineret og behandlet som andenrangs borgere. Det er selvfølgelig denne kompleksitet, baseret på Nato´s ulovlige besættelse af østeuropa, pånær Ukraine og Hviderusland, EU spiller på. Hovedpointen er, at der ingen empirisk evidens er for at Sovjet angreb, og at Rusland, i overensstemmelse med gældende Jalta-aftale, vil angribe vestlige Nato-lande. EU´s oprustningsbegrundelse er således falsificeret/gendrevet.
Og hvad Enhedslisten angår, kan man i øvrigt undre sig over, at partiet er imod oprustning, samtidigt med at det, endda særdeles aktiv deltager i EU-imperialismens krigsoptrapning mod Rusland. Det hænger ligesom ikke sammen.
