oss 100 kroner!
Danske og grønlandske politikere behandlet det som en dårlig timet aprilspøk da USAs president Donald Trump sa at han gjerne ville kjøpe Grønland. Grønlandske politikere sa tydelig at øya ikke er en vare som kan bli kjøpt og solgt.
Men Donald Trump mener alvor. Han ønsker virkelig å kjøpe Grønland. E24 skrev:
«Tidligere denne uken opplyste kilder at president Donald Trump vurderer mulighetene for å kjøpe Grønland. Søndag bekrefter Det hvite hus’ økonomiske rådgiver Larry Kudlow at man ser på mulighetene, skriver Wall Street Journal.
Den danske forsvarskonsulenten Ulrik Tarp Jensen har sett på hvordan USA kunne gå fram for å realisere en slik strategi.
Første skridt: Indsamling af informationer
Den første informationskilde vil ikke kræve meget arbejde, for Washington og Slotsholmen er allerede på god talefod i kraft af forsvarssamarbejde og diplomati, og fra dansk side er man formentlig mere end villig til at berette om intime forhold i rigsfællesskabet. Det ligger helt blottet, for man taler vel åbent med en «ven» og allieret Nato-partner. Fra dansk side er man desuden vant til, at USA er langt mere tilbageholdende med oplysninger og informationsudveksling.
Herefter kan man i USA erhverve sig kundskaber i grønlandsk sprog og kultur. Det er jeg ret sikker på, at man allerede har skaffet sig, hvilket nok hurtigt vil vise sig, når konsulatet i Nuuk er oppe at køre for fuld styrke. Det er ikke dyrt at danne et «Greenland Team», for der skal ikke bruges meget mere end fem til ti personer, som på forskellig vis kan bearbejde, analysere og kommunikere de informationer, som indsamles.
Næste skridt: Netværksanalysen
Når informationerne er indsamlet, kan Washington gå i gang med det næste skridt: netværksanalysen. Grønland udgøres af familier, industriinteresser og byer, som kæmper indbyrdes om den slunkne kasse, fordi Slotsholmen jo helt bevidst – og med grønlandsk samtykke – har underfinansieret den civile drift af Grønland i rigtig mange år, så landet nu fremstår helt underudviklet for den udenforstående.
Netværksanalysen er med til at udpege influencere og potentielle lokale allierede, og det er, hvad enhver rationel stat vil begynde med, inden der iværksættes en operation såsom regime change, uafhængighed eller anden splittende virksomhed.
At få danskerne ud
Når Grønland så er ryddet for fremmede, træder USA i karakter og indretter et konsulat. Her stationeres en håndfuld «krigere» uden insignier på skuldrene. De skal sørge for, at USA da vil vide mere om Grønland, hvad angår magtrelationer og mismod vendt mod Danmark, end man nogensinde har fået færten af på Slotsholmen.
Herefter begynder investeringerne fra «uafhængige» ngo’er at trille ind med diverse godgørende formål, herunder en styrkelse af det grønlandske uddannelsessystem, for grønlænderne skal lære engelsk og amerikansk kultur – og tro mig, der skal læres grønlandsk i USA.
Langsomt, men sikkert opbygges et flertal i Inatsisartut, og herefter skal der blot etableres en folkeafstemning, førend målet er foreløbigt nået: at få danskerne ud.
Kommentar: En realistisk analyse
USA ville ha enormt mye å vinne og lite å tape på å sikre seg full kontroll over Grønland. Militærstrategisk vil det være av meget stor betydning, både overfor den kommende kampen om Arktis og når det gjelder kontrollen over Nord-Atlanteren.
Donald Trump har lyst på å kjøpe Grønland
Økonomisk og ressursmessig vil kontroll over Grønland ha et stort potensial for USAs industri, spesielt når det gjelder olje, gass og mineraler.
Den hektiske jakten på sjeldne jordarter
Og med kontroll over Grønland vil USA kunne nekte Kina adgang. Det er altså god grunner til ikke å se på Trumps utsagn som noen spøk.
Kina vil bygge silkevei til Grønland
Ulrik Tarp Jensen viser også hvor lett en slik strategi kan gjennomføres. Man henter fram standardplanene i regimeskifteskuffen og finansierer opp noen NGOer. Og man kjøper noen politikere. De koster ikke mye.
George Berhard Shaw skal en gang ha gjort skandale da han spurte ei dame fra den høyere britiske sosieteten om hun ville ligge med ham for en million pund. – Naturligvis, skal dama ha svart. Shaw spurte så om hun ville ligge med ham for ti pund. – Tar De meg for en prostituert? raste dama. – Det spørsmålet har vi allerede avklart, svarte Shaw. – Nå diskuterer vi pris.
Hvis du ønsker å bidra med en stor eller liten gave kan du betale inn på Mot Dags støttekonto:
9001 30 89050
Eller Vipps: 116916
