Maersk forsøker å knuse fagforening i Gøteborg

0
Mærsks havneterminal i Gøteborg har været lammet af lockout siden 19. maj. FOTO: Eduard47/Wikimedia Commons

Fra den danske avisa Arbejderen.

30. juni udløb lockouten af 450 havnearbejdere ved det Mærsk-ejede APM Terminals (APMT) i Göteborgs havn.

Dette handler ene og alene om, at Mærsk vil knuse en aktiv og energisk fagforening.
Erik Helgesen

Lockouten har varet siden 19. maj. APM Terminals har siden foråret 2016 været i konflikt med den lokale afdeling af Hamnarbetarförbundet, der føler, at  havnearbejderne «gradvist er blev ekskluderet fra beslutninger» om produktionen.

Mærsks havneterminal i Gøteborg har været lammet af lockout siden 19. maj.
FOTO: Eduard47/Wikimedia Commons

Havnearbejderne har strejket kortvarigt to gange mod angrebene i januar og foråret.

De mener, at APMT har brudt ferielovgivningen samt deres ret til barselsorlov og afspadsering. APMT har desuden forsøgt at begrænse antallet af Hamnarbetarförbundets valgte tillidsfolk, kritiserer havnearbejderne.

De mener også, at APMT har søgt at hindre tillidsfolkene i at informere deres medlemmer om situationen og undladt at udbetale kompensation for ekstravagter til en del ansatte.

Endelig kritiserer havnearbejderen, at APMT outsourcer havnearbejderjobs til folk fra andre brancher for at reducere omkostninger.

Den 20. juni meddelte APMT så, at de vil fyre 160 af de 450 havnearbejdere ved terminalen.

Kamp mod massefyringer

Erik Helgesen, havnearbejder i Göteborg og bestyrelsesmedlem i i Hamnarbetarförbundet, siger til Arbejderen, at havnearbejderne møder på arbejde mandag, når lockouten er udløbet. Men han lover, at kampen mod fyringerne og for bedre arbejdsforhold fortsætter.

– Vi forventer normal produktion på mandag. Kampen fortsætter imidlertid, siger han.

Han afviser de fleste borgerlige mediers fortælling om, at havnearbejderne og dets forbund ikke vil ind under en kollektiv aftale, og at dét er grunden til konflikten.

Senest udtalte Henrik Kristensen, chef for APM Terminals, til Göteborgs-Posten, at den lokale fagforening står uden for de kollektivaftaler, der ellers gælder for arbejdere i de svenske havne.

– Problemet er, at Hamn4an (den lokale fagforening) står uden for kollektivaftalen, men kræver en lang række ting af os, som de følger op med blokader, hvis vi ikke efterkommer dem, siger han.

APMT har i flere år haft en aftale med Transportarbetarförbundet, der dækker 15 procent af havnearbejderne i Sverige. Nu vil firmaet have alle arbejdere på terminalen i Göteborg ind under denne overenskomst.

Hamnarbetarförbundet har ellers i dag tegnet overenskomst i 85 procent af alle havne i Sverige.

Erik Helgesen afviser APMT’s version af sagen.

– Nej, det handler ikke om, at vi ikke vil ind under en kollektiv aftale. Den har vi haft i mange år. Dette handler ene og alene om «union-busting», hvor man vil knuse en aktiv fagforening, siger Erik Helgesen og tilføjer, at denne «trend» har havnearbejderne kendt og afvist gennem 45 år.

Skadelig lockout

Erik Helgesen afviser, at havnearbejderne har handlet «uansvarligt», som Henrik Kristensen fra APMT udtrykker det.

– Da vi strejkede i januar var det otte timer. APMT’s lockout varede i 400 timer.

Han afviser, at Transportarbejderforbundet, der er domineret af socialdemokratiske fagforeningsledere, er «fjenden» i denne sag.

– Nej, de er ikke vore modstandere. Det er arbejdsgiverne derimod, siger han.

Erik Helgesen takker i øvrigt for den store støtte, de lockoutede havnearbejdere har fået – og stadig får – fra både Sverige og udlandet. Senest kom der penge fra bygningsarbejdere i Göteborg. I forrige uge sendte ungdomsafdelingen i den danske byggefagforening BJMF i København en hilsen.

– International solidaritet er moralsk vigtig. Tak. Om kort tid samles havnearbejdere fra Europa til konference for at yde os støtte. Dét er vi glade for, siger den svenske havnearbejder.

Ny strejke lurer i Göteborgs Havn

 

Forrige artikkelBevara våra gränser
Neste artikkelMassemigrasjonen er en villet politikk
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).