Nye atomvåpen for 1000 milliarder dollar

0

Fra den danske avisa Arbejderen
Den 8. maj – på årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa, mødes atomindustriens lobbyister for at fremme planerne om at modernisere USA’s atomvåben til en pris af 1000 milliarder dollars og måske hele menneskeheden.

USA’s militære strateger arbejder på at modernisere landets atomvåben. Over 30 år vil moderniseringen koste omkring 1000 milliarder dollars, vurderer flere eksperter, blandt dem historieprofessor Lawrence S. Wittner.

Atomlobbyen i USA arbejder for at fremme projektet, og den 8.-9. maj mødes topfolk fra USA’s forsvarsministerium Pentagon med topfolk fra våbenindustrien til konference på Crystal Gateway Marriott Hotel i byen Arlington i Virginia.

Over 30 år vil moderniseringen af USA’s atomvåben koste omkring 1000 milliarder dollars.

Ifølge dagsordenen for de to dage skal 16 holde oplæg og taler. Syv af dem er generaler og admiraler, mens seks er topfolk fra atomvåbenindustrien og forskere. Formanden for Senatets komite for de væbnede styrker er blandt talerne og endelig taler Japans ambassadør i USA.

Værten er tænketanken Strategic Deterrent Coalition (SDC), men regningen betales af de store våbenkoncerner. Det fremgår, at koncernen BAE Systens sponsorerer frokoster, receptionen betales af flyproducenten Lockheed Martin, mens middagen betales af raketproducenten Northrop Grumman.

Tænketanken og lobbyorganisationen SDC har som erklæret formål at skabe tilslutning til modernisering af USA’ atomslagstyrke; altså både bomber og sprænghoveder samt fremføringsmidler i form af fly, landbaserede raketter og missiler på ubåde og andre flådefartøjer:

«Amerika må fastholde en driftsikker og effektiv atomafskrækkelse for at værne landets sikkerhed», lyder SDC formålpragraf.

Dansk fortaler for atomvåben

Sidste år blev der afholdt en tilsvarene konference i byen Albuquerque i delstaten New Mexico. Her var en af hovedtalerne admiral Cecil D. Haney fra Pentagons strategikontor. I sit oplæg pegede han på, at USA er truet af Rusland, Kina, Nordkorea og Iran samt presset af IS og Al-Qaeda:

– Amerika er hastigt ved at løbe tør for tid til at sikre effektiviteten af sin atomafskrækkelse og skal afsætte penge til at modernisere ikke kun lagrene af atomvåben, men også missiler, ubåde og fly, sagde admiral Haney dengang ifølge avisen Albuquerque Journal.

Sidste år var den udenlandske taler Danmarks, militærattache i Washington Henrik Rørboe Dam, som holdt oplæg om «Internationale perspektiver af atomafskrækkelse». Den danske generalmajor sagde i sit oplæg blandt andet:

– Det meste af det nukleare arsenal er ganske gammelt, og hvis vi ønsker at fastholde afskrækkelse, er det nødvendigt at modernisere.

Henrik Rørboe Dam slog videre til lyd for ikke at ændre rammerne for anvendelsen af atomvåben, fremgår det af et kort videoklip, som han ses på Strategic Deterrence Coalitions hjemmeside.

Forrige artikkelDramatiske endringer i Arktis truer hele planeten – men norske politikere tar ikke det så tungt
Neste artikkelVi jobber med web-TV
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).