NATO ruster opp: 200 danske soldater til Estland

0
Tilbake på gamle tomter. Ifølge den danske nasjonalmyten skal flagget Dannebrog ha falt ned fra himmelen under slaget ved Lyndanisse i 1219. Da førte kong Valdemar seier sitt korstog mot det som nå er Estland.

Fra den danske avisa Arbejderen:

Fra 1. januar 2018 sender Danmark 200 soldater til nyoprettet NATO-styrke i øst, der med bare to dages varsel skal kunne gå i krig med Rusland.

I går førstebehandlede Folketinget et forslag om at sende 200 danske soldater til Østeuropa, hvor de skal støtte NATO’s oprustning mod Rusland.

NATO og Rusland fører lige nu et farligt våbenkapløb i Østersøen, som øger faren for åben konflikt. Det våbenkapløb bør Danmark ikke deltage i.
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Tilbake på gamle tomter. Ifølge den danske nasjonalmyten skal flagget Dannebrog ha falt ned fra himmelen under slaget ved Lyndanisse i 1219. Da førte kong Valdemar seier sitt korstog mot det som nå er Estland. Det spørs om ikke suksessen blir mindre denne gangen.

De danske soldater skal udstationeres i Estland i et år med start i januar 2018. Soldaterne bliver indkvarteret i et nybygget kaserne- og øvelsesområde i den lille by Tartu, 100 kilometer fra den russiske grænse.

«Den fremskudte tilstedeværelse vil utvetydigt demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og understrege viljen til at beskytte NATOs befolkning og territorium mod enhver aggression, idet et angreb på NATO’s fremskudte tilstedeværelse vil udgøre en aggression mod flere allierede», skriver udenrigsminister Anders Samuelsen blandt andet i sit beslutningsforslag – som henviser direkte til Rusland.

Ministeren understreger, at det ikke kan «udelukkes, at der opstår behov for anvendelse af militære magtmidler i overensstemmelse med mandatet til udvidet selvforsvar».

Farligt våbenkapløb

I Folketinget er der flertal for at udsende de danske soldater. Kun Enhedslisten ventes at stemme imod.

– NATO og Rusland fører lige nu et farligt våbenkapløb i Østersøen, som øger faren for åben konflikt. Det våbenkapløb bør Danmark ikke deltage i. I stedet for blindt at følge NATO med Trump i spidsen bør Danmark sammen med de nordiske lande arbejde for aftaler om gensidig nedrustning og afspænding i Østersøen, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, til Arbejderen.

– Det er fuldstændig naivt at forestille sig, at Rusland vil fjerne opstillingen af missiler i Kaliningrad, når NATO opstiller kampfly og soldater langs den russiske grænse. Hvis vi ønsker bedre sikkerhed, så er der behov for forhandling og nedrustning.

Socialdemokratiet støtter, at danske soldater sendes til NATO’s grænse mod Rusland.

«Vi stemmer for. Forslaget er nødvendig for at fortælle Rusland og Putin, at der er en grænse», skriver partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, i en kortfattet mail til Arbejderen.

Det koster cirka 140 millioner kroner årligt i meromkostninger at udsende de 200 danske soldater til Estland. Udstationeringen kan blive forlænget eller fornyet på et senere tidspunkt. NATO har endnu ikke er taget stilling til, hvor lang tid den fremskudte tilstedeværelse i Østeuropa skal vare. Men ifølge udenrigsministeren forventes en «flerårig tilstedeværelse».

Kilde: NATO

Central i NATO’s oprustning

Danmark spiller en central rolle i NATO’s oprustning i Østeuropa. Danmark leder, sammen med Polen og Tyskland, NATO’s østlige hovedkvarter i Stettin i Polen.

Hovedkvarteret skal «stå i spidsen for militære styrker, der om nødvendigt måtte blive deployeret i regionen», skriver forsvarsministeren blandt andet i en orientering til Forsvarsudvalget.

Hovedkvarteret er et af NATO’s «High Readiness Force Headquarters», der kan gå i krig med få timers varsel.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg kalder udvidelsen for en af de største ændringer i NATO’s infrastruktur mod øst siden afslutningen af Den Kolde Krig.

I alt udgør NATO’s spydspidsstyrke i Estland, Letland, Litauen og Polen 5000 mand, der skal kunne rykke ud med bare to dages varsel.

Udstationeringen af de 5000 NATO-tropper kommer på trods af, at NATO i 1997 lovede Rusland, at man ikke ville udstationere «betydelige kamptropper» på «permanent» basis i de nye NATO-lande.

Forrige artikkelSaudi-Arabia har leid inn PR-byrå for å fremme «muslimsk NATO»
Neste artikkelHelse Sør-Øst: Stalldøra er åpen og hesten har stukket av
Pål Steigan
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).