Klassekamp og generalstreik i Argentina

0

Fra den danske avisa Arbejderen.

Torsdag i sidste uge (6. april 2017) var der en massiv generalstrejke mod Macri-regeringens nedskæringer, fyringer og forringelse af levevilkårene i Argentina. I weekenden blev en fredelig læreraktion overfaldet af politiet.

Den store Pan-Amerikanske hovedvej blev blokeret fra morgenstunden i udkanten af Argentinas hovedstad Buenos Aires. Det var et af de mere dramatiske udtryk for den generalstrejke, som landets fagbevægelse havde sat i værk torsdag i sidste uge.

Jeg tror, at regeringen har valgt at bruge denne konflikt med lærerne til at disciplinere hele arbejderbevægelsen.
Sonia Alesso, lærerformand

Blokaden af den kontinentale hovedvej blev opløst af politiet med tåregas og vandkanoner, beretter Pressa Latina, mens generalstrejken mere eller mindre lammede landet. Medierne beretter om, at over 2000 faggrupper, fagforeninger og forbund sluttede op om den store nationale protest mod Macri-regeringens økonomiske politik.

Skolerne var lukkede, sundhedsvæsenet kørte på en nødbemanding, fly blev på jorden mens tog og busser ikke forlod deres terminaler. Tilsvarende var mange produktionsvirksomheder sat i stå af strejkende ansatte.

Udbredt vrede

Arbejderne kræver højere løn, fordi inflation på 20 til 40 procent og store prisstigninger på el og gas udhuler købekraften. Forældre og lærere kræver flere investeringer i folkeskolen. Og ansatte i produktionen kræver et stop for Macri-regeringens handelspolitik, som rammer landets mange små og mellemstore virksomheder:

– Der er brug for at hæve pensionerne til millioner af ældre. Vi kræver, at regeringen opfylder loven om uddannelse, for det er afgørende for landets fremtid. Og det er nødvendigt at ændre den selvmorderiske politik med ophævelse af al told på import og i stedet beskytte vores nationale industri, siger Carlos Acuna, der er generalsekretær i Argentinas faglige LO (CGT).

Det provokerede yderligere de strejkende, at præsident Mauricio Macri samme dag åbnede et regionalt topmøde i World Economic Forum (WEF). 1200 virksomhedsledere, politikere og mediefolk var samlet på et af hovedstaden luksushoteller. WEF er mest kendt for sine årlige topmøder for den globale elite i Davos i Schweiz.

Mauricio Macri vandt præsidentvalget i december 2015, men nu viser meningsmålinger, at et flertal af vælgerne er utilfredse med hans politik:

– Situationen er dramatisk, siger Julio Piumato fra CGT til den britsike avis The Guardian. Rigdommen koncentreres på nogle få hænder og tilsvarende vokser fattigdommen. Der er påtrængende behov for at skabe arbejdspladser. Hver tredje argentiner er fattig, tilføjer Piumato.

Men regeringen ser ud til at stå fast på sin politik og i stedet for dialog, går den efter at knække modstanden.

Lærerne skal knækkes

Det er i hvert fald oplevelsen blandet landets lærere, som spiller en central rolle i den faglige kamp. Lærerne kræver lønnen reguleret i forhold til inflationen, og de kræver, at regeringen hæver bevillingerne til uddannelsessektoren fra i dag 6,5 procent til 10 procent af bruttonationalproduktet, skriver Prensa Latina.

For at gøre opmærksom på kravet om flere midler og uddannelse til alle oprettede lærernes fagforening i weekenden en teltskole på pladsen foran Kongressen. Her skulle der en periode tilbydes gratis undervisning.

Men efter få timer blev teltskolen ryddet af politi, som brugte peberspray og stave mod den fredelige manifestation:

– Jeg tror, at regeringen har valgt at bruge denne konflikt med lærerne til at disciplinere hele arbejderbevægelsen, for de forbereder nye arbejdsmarkedslove for hele samfundet, siger Sonia Alesso, som er formand for fagforbundet Ctera, der organiserer over 100.000 lærere i Argentinas 23 provinser.

– For mig st se, ligner det situationen, da [daværende præsident Carlos] Menem i 1990’erne brugte jernbanearbejderne og telefonsektoren til en disciplinering. Nu har Macri-regering blot udvalgt lærerne. De ved, at det er en kampberedt sektor. De ved, at vi ikke giver os, men kæmper. Og hvis de kan knække os, så vil de fortsætte med hele arbejderbevægelsen, advarer Sonia Alesso.

Forrige artikkelEU vil satse på gassforsyning fra Israel
Neste artikkelOm ti år er oljeproduksjonen halvert
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).