Danmark: Stigende import av arbeidskraft

0

I Danmark er det nå 119.000 østarbeidere. Det er en grunn til at både sysselsettinga og arbeidsløsheten vokser, skriver den danske avisa Arbejderen. For at lønningene skal holde seg i ro, skal det helst være mer enn 110.000 arbeidsløse, sier Nationalbanken.

Arbejderen skriver videre:

Ifølge Danmarks Statistik kommer stadig flere i arbejde. Men samtidig stiger antallet af arbejdsløse.

I november 2016 steg antallet af beskæftigede lønmodtagere med hele 6000 personer. I samme periode steg antallet af registrerede arbejdsløse, opgjort som «fuldtidspersoner», med 1100. I december kom yderligere 1300 til arbejdsløshedskøen. Der er nu 114.600 registrerede arbejdsløse i Danmark.

En af årsagerne er arbejdsgivernes stigende import af arbejdskraft fra de 11 østeuropæiske EU-lande. Fra oktober 2015 til oktober 2016 var der 119.000 polakker, rumænere og andre østeuropæere forbi Danmark, fremgår det af et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det er 13.000 flere end forrige år.

Arbejdsgiverne bruger mange af østarbejderne som billig arbejdskraft til ufaglært arbejde i rengøringsbranchen, i skov- og landbrug samt byggeri og industri.

Det får dog ikke beskæftigelsesministeren til at mene, at det er blevet sværere for arbejdsløse bosiddende i Danmark at finde et job. Tværtimod.

– Nu har vi tal, der dokumenterer, at 46 procent af arbejdspladserne, der bliver varetaget af østeuropæere, ikke kræver, at man er hverken faglært eller ph.d. Jeg mener nu, at vi kan tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige, siger Troels Lund Poulsen til berlingske.dk.

Job kun for østeuropæere

Det er dog ikke helt så let, som Troels Lund Poulsen fremstiller det. Mange arbejdsgivere søger nemlig efter billig østeuropæisk arbejdskraft via jobopslag i de østeuropæiske lande, og undgår helt at annoncere efter dansk arbejdskraft, forklarer Henning Jørgensen, professor ved Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

– Det er en kendsgerning, at de danske ledige ikke har fået lejlighed til at søge de pågældende job. De er ikke slået op i danske jobcentre, men på polske og rumænske hjemmesider, forklarer arbejdsmarkedsforskeren til ugebrevet Mandag Morgen.

Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, peger desuden på, at der også er et geografisk problem. Man kan ikke få en dansk arbejder til sammen med sin med familie at flytte til den anden ende af landet efter job, for så bliver en samlever måske arbejdsløs.

Andre årsager til, at arbejdsløsheden stiger trods stigende beskæftigelse, er blandt andet, at flere ældre må blive i jobbet i længere tid, da efterløns- og pensionsalder gradvist sættes op som følge af tilbagetrækningsreformerne. Den mindre afgang fra arbejde til efterløn og pension øger beskæftigelsen, men mindsker dermed jobåbningerne for de arbejdsløse.

Også stramningerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemerne gør, at flere kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere vurderes jobparate og dermed indgår i arbejdsløshedskøen. Regeringen mener dog, at de også for en stor dels vedkommende kommer i job netop på grund af straminngerne.

Det sidste modbevises dog i en analyse, foretaget af Folketingets egne økonomiske konsulenter. Den konkluderer, at det er svært at påvise nogen beskæftigelseseffekt af forringelserne på dagpenge- og kontanthjælpsområdet.

Mere pisk på vej?

Regeringen er alligevel på vej med et forslag om at øge udbuddet af arbejdskraft via yderligere at forhøje pensionsalderen. Steen Bocian, cheføkonom i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, mener, at der også er mere hente, både når det gælder dagpenge, førtidspension og kontanthjælp.

– Vi mener ikke, at man er nået til vejs ende med reformer af hverken det ene eller det andet. Vi har stadig rigtigt mange uden for arbejdsmarkedet. Når det gælder dagpengene, kan det være satsen, men også spørgsmålet om, hvordan de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Steen Bocian til Berlingske.

Det øgede udbud af arbejdskraft er da også en ren nødvendighed for at holde antallet af arbejdsløse oppe over de 110.000, der skal til for at holde lønningerne i ro, kan man læse i Nationalbankens seneste kvartaloversigt.

 

Forrige artikkelUSAs spesialstyrker opererte i 70% av verden i 2016
Neste artikkelUSA forbereder handelskrig mot EU
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).