– Danmark og NATO spiller høyt spill med Russland

0

Risikoen for krig mellem Vesten og Rusland vokser. Så snarere end at opruste skulle vi overveje, hvordan vi nærmer os hinanden. Den som skriver dette er internasjonal redaktør Michael Jarlner i den danske avisa Politiken.

Han tar utgangspunkt i ei bok den tidligere britiske generalen og NATO-nestkommanderende (2011–14) sir Alexander Richard Shirreff nettopp har utgitt. Den har tittelen «2017 krig med Russland»:

I bogen argumenterer den nu pensionerede general for, at Ruslands annektering af Krim har sat den fredelige situation efter den kolde krig over styr og ført frem mod en konfrontation med Rusland. Han forudser nemlig, at Rusland vil annektere dele af Ukraine for at skaffe sig en landkorridor til Krim og siden invadere et af de baltiske lande.

Til nogen moro for hans kritikere går den nyligt pensionerede general endda så langt, at han helt specifikt spår, at Rusland vil invadere Letland i maj 2017.

Men advarslen skal tages alvorligt, fastholder Shirreff, som også har fået Nato’s tidligere øverstkommanderende i Europa, den amerikanske admiral James Stavridis, til at indlede sin bog med dette forord: «Under præsident Putin er Rusland slået ind på en kurs, der – hvis den tillades at fortsætte – kan føre frem mod et uundgåeligt sammenstød med Nato. Og det vil betyde en krig, der let kan blive nuklear».

At tidligere militære toppledere i Vesten fører et så krigersk språk er et uttrykk for en svært farlig internasjonal situasjon, mener Jarlner. Han avviser tanken om at Russland vil gå til noe slikt angrep, men han peker på at det høye spenningsnivået og de mange provokasjonene øker faren for at en krig starter nærmest ved en tilfeldighet.

Det handler ikke kun om russiske fly, der krænker europæisk luftrum eller flyver faretruende tæt på amerikanske skibe i Østersøen. Det handler også om det modsatte: at Nato’s skibe jo altså selv opererer tæt ved Ruslands grænse, og at vi nu taler om at sende danske og andre Nato-soldater til de baltiske lande for at demonstrere enhed. Dermed stiger risikoen for, at en soldat fra Danmark, USA eller et tredje Nato-land kommer galt af sted, og dermed for en hurtigere internationalisering af selv utilsigtede hændelser.

Den krigerske retorikken fra innsidefolk som Shirreff og Stavridis bidrar i seg sjøl til den militære opptrappinga. Ved å spå atomkrig om ett år har Shirreff satt seg i fare for å bli gjort grundig til latter.

Men som The Independent sier har han skapt seg ei bakdør:

Speaking at the launch of the book at the Royal United Services Institute (RUSI) at Whitehall, in London, he said that war can be avoided if the West began to position personnel and weapons in the Baltic States and eastern Europe.

Og det er jo akkurat det NATO holder på med. Så spådommer om en påstått krig blir en politisk pådriver og en narrativ for en militær eskalering, som igjen øker faren for en virkelig krig.

Jarlner i Politiken mener at man må gå motsatt vei:

Så hvordan de-eskalerer vi?

Det er en udenrigs- og sikkerhedspolitisk udfordring, der kræver, at politikere og strateger sætter sig ud over den militære logik, der har været den drivende kraft i Danmark i årtier.

Det handler om at gentilkoble Rusland, EU og Nato til hinanden gennem fora som Nato-Ruslandsrådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE), så man får brudt den onde cirkel og kan genåbne de politiske og økonomiske bånd, der hæver tærsklen for misforståelser. Det er dér, den virkelig svære opgave ligger, og som politikerne gør klogt i at overveje, inden de per automatik griber ned den militære værktøjskasse endnu en gang.

Dette er jo sunn fornuft, men det er ikke mye å se til den blant norske politikere eller norske medier. Det må være en takknemlig oppgave for NATOs avdeling for psykologisk krigføring å jobbe med Norge. Her leser man opp det manuset man har fått nesten uten å justere ordvalget.

Forrige artikkelSto «våre» terrorister bak massemord i Syria?
Neste artikkelEuropa plasseres i den kjernefysiske frontlinjen
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).